[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Hvad klima-alarmisterne glemmer: Vulkaner påvirker klimaet
Den kraftige afsmeltning af havisen omkring Nordpolen i 2012-13 skyldtes ikke klimaændringerne, men varmen fra et voldsomt undersøisk vulkanudbrud ved de Kanariske Øer i oktober 2012.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Havet omkring vulkanudbruddet nærmest kogte, og det varme vand nåede de følgende måneder op i Nordatlanten og fik havisen til at smelte.
Det viser et studie af “Geotermal Heat and Climate Variability”, som professor Wyss Yin fra Hong Kong University har lavet. Han har undersøgt de klimatiske konsekvenser af en række store vulkan-udbrud – et ved Island, et ved De kanariske Øer, et ved Chile, et syd for Japan og et i det sydlige Stillehav. Alle har fundet sted indenfor de senere år, og det har derfor været muligt at følge konsekvenserne bl.a. ved målinger via det såkaldte ARGO-system med 3200 målestationer i alle have. Det har også været muligt at måle og følge udslippet i atmosfæren af støv og aerosoler. Vulkan-asken når helt op i stratosfæren, 21 kilometer oppe.
Professor Wyss Yin påviser, at en række nylige ekstreme vejrfænomener kan sættes direkte i forbindelse med varmen og støvet fra vulkanudbruddene. Da det varme vand fra Kanarieøerne passerede Storbriitannien gav det anledning til volsomt regnvejr over land. Wales havde den vådeste måned, der nogensinde er målt. Asken med støv og aerosoler fra udbruddet i Chile blev ført med vestenvinden til Afrika og gav store regnmængder i Sydafrika og senere i Australien. Da støvet kom rundt om jorden anden gang ramte et voldsomt regnvejr Hong Kong.
Professor Yin konkluderer:
1. Vulkan-udbrud, både over jorden og under havoverfladen, er undervurderede årsager til klima-variationer
2. Studiet viser, at der er sammenhæng mellem vulkanske aktiviteter og ekstremt vejr
3. Vanddamp/skyers vandring i atmosfæren er langt vigtigere end CO2 for klima-variationer
4. Den langvaring ENSO (El Nino Southern Oscilliation) fra 2014 til 2016 skyldes varmen fra det undersøiske vulkanudbrud Nishino (syd for Japan) i marts 2013 Hunga udbruddet i det sydlige stillehav i december 2014 og Wolf-udbruddet (på Galapagos) i maj-juni 2015.
5. Klima-modellerne kan forbedres, hvis man indregner følgerne af de mange vulkan-udbrud.
6. Forklaringen om, at havene har accumuleret CO2, og at dette er årsagen til temperaturstigningen, bør revideres. Temperatur-stigningen forklares langt bedre med undersøiske vulkan-udbrud.
Kilde: Global Warming Policy Forum.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]