[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”7948″ img_size=”1020×436″][vc_column_text]
Hvad med for én gangs skyld at tage Grundloven alvorligt?
Hvis 15.000 mennesker gør brug af forsamlingsfriheden, så bør man diskutere deres budskab og ikke smitterisikoen.
Af Jens Frederik Hansen, cand.jur. & Diploma of Legal Studies (Cambridge), redaktion@indblik.net
Mine venner på sociale medier er helt overvejende gode borgerlige mennesker, der som oftest har gode borgerlige værdier, men de seneste dage har der været en helt utrolig mængde af dem, der har pustet sig op over, at så mange så bort fra ethvert samfundssind og pligten til at hindre smittespredning ved at deltage i Black Lives Matters demonstrationer.
Der kan siges rigtigt meget om indholdet i de demonstrationer, og det skal jeg nok vende lidt tilbage til, men allerførst nogle ord om forsamlingsfrihed.
Lad det være sagt straks, at som man har kunnet se i Indblik.nets spalter, så har jeg ikke været særligt begejstret for den voldsomme udvidelse af epidemilovens anvendelsesområde, som blev hastet gennem Folketinget i marts. Første gang loven skulle bruges for alvor, starter man så med at stramme den. Epidemilovgivningen stammer ellers fra en tid, hvor samfundet var enklere, hvor mulighederne for at bekæmpe sygdomme langt ringere, og hvor epidemier rask væk slog 10-20 % af befolkningen ihjel og ikke bare nogle promiller af de ramte. Det var at strække Grundloven til den yderste grænse (og nok også lidt længere), når man ligefrem forbød forsamlinger i private hjem. Men det var der altså massivt flertal for.
Politiske forsamlinger, altså det som ofte opfattes som kerneområdet i forsamlingsfriheden, blev dog undtaget fra forbuddet. Og derfor kunne demonstrationen forleden afholdes. At politikerne trods holdt sig fra den del af forsamlingsfriheden, burde man være taknemlig for. Og rettigheder har man altså for, at de skal bruges.
Nu ser man så bare de forbudsbegejstrede råbe op om, at ”bare fordi noget er lovligt, så behøver man ikke gøre det”.
Sidste gang var det ytringsfriheden
Men er det ikke en sætning vi har hørt før, blot i forbindelse med en anden af Grundlovens bestemmelser. Var det ikke lige præcis den vending, som Politiken-segmentet benyttede sig af under Muhammed-krisen. Bare fordi man har ytringsfrihed, behøver man jo ikke fornærme folk. Og var det ikke lige præcis den holdning, som fik det tavse flertal af borgerlige til at se rødt og opføre sig som olme tyre.
I sidste ende var resultatet det uhyre sjældne, at det skabte så megen opmærksomhed om blasfemiparagraffen i straffeloven, at bestemmelsen helt blev afskaffet. Men det er en anden historie.
Det væsentlige er, at endnu engang får en stor gruppe danskere demonstreret den helt særlige holdning til Grundloven, at den da endelig ikke skal tages alvorligt. Og i vidt omfang er det mennesker, som jeg gennem årene har set begræde domstolenes holdning i grundlovssager gang på gang. Det rimer altså ikke. Man er nødt til at lige ret for såvel Loke som Thor. Og det er et fundamentalt borgerligt princip. At argumentere imod det bør man overlade til diverse kystbanesocialister.
Stedfortræderargumenter
Men derudover er argumentet jo også hult som en tønde. Bekymringen, om en demonstration spreder smitte, er jo ikke ægte ment. Det handler om, at man er uenig i demonstrationens indhold, men blot ikke orker at gå imod en politisk korrekt holdning med saglige argumenter. Argumentet om smittespredning er en stedfortræder for ens virkelige budskab.
Sådan var det også under Muhammed-krisen. Politiken-segmentet gik jo ikke ind for ytringsfrihed i forhold til blasfemi over for islam, men det ville de ikke indrømme, for kristendommen havde man jo i årtier gjort grin med. Så derfor måtte der en stedfortræder på banen.
Men stedfortræderargumenter skal man være varsom med at lytte til. De bliver kun fremsat, fordi man ikke vil eller tør tage den reelle diskussion.
Black Lives Matter i Danmark er rabiate
I spørgsmålet om Black Lives Matters danske repræsentanter er det nu ellers ikke så svært at argumentere mod dem, hvis de da ellers ville være så venlige at tie stille et øjeblik og ikke bare forsøge at overdøve alt og alle.
Deres første demonstration, hvor de skulle kopiere Trump og råbe ”Lock them up” mod folkevalgte politikere var ikke heldig. Og den var nok til, at jeg fortalte et yngre familiemedlem, at jeg ikke ville associeres med dem og dermed heller ikke gå til demonstration med hende. Hun tænkte ellers, at politibrutalitet måtte være et emne for en gammel forsvarer. Og da navnlig af hensyn til familiens amerikanske gren, som delvis stammer fra Afrika.
Bagefter kom hun så hjem og følte sig lettere misbrugt. Demonstrationens ledelse var åbenlyst selv racister, bare med omvendt fortegn. Sorte og hvide skulle gå adskilt i demonstrationstoget, og hvide mennesker var åbenlyst mindreværdige. Ikke ligefrem en farbar vej frem mod løsning af problemet.
Mit familiemedlem har lært, at de, som stiller sig i positur, somme tider mere gør det for deres egen skyld end for at fremme en god sag. At holde politiet på dydens smalle sti er ellers en agtværdig sag, som fortjener konstant opmærksomhed, navnlig fra os som tænker mere på individer end på kollektivet. Og det er et emne, hvor det lige præcis er vigtigt, at rettigheder er til for at blive brugt.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3837″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6255″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6438″][/vc_column][/vc_row]
