Hvordan den meget omtalte “fuck-finger” afslører, hvad mange danskere i virkeligheden mener

Foto: Mette Frederiksens Facebook-side.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Da 15-årige Nick Larsen gav statsministeren “fingeren”, gav han udtryk for de holdninger, som mange danskere sidder inde med, skriver Frank Ulrich i dette debatindlæg.
Af Frank Ulrich, frank@indblik.net
Regeringens nedlukninger har ikke længere den samme opbakning som tidligere. Det ses både i Danmark og resten af Europa. 
Protestgruppen Men in Black demonstrerer hver weekend mod nedlukningerne og demonstrationerne bliver større og større. 
Den 20. marts demonstrerede tusindvis af mennesker ligeledes i London imod de nedlukninger, som den britiske regering havde pålagt dem. Derudover har der været omfattende demonstrationer imod nedlukninger i mange andre europæiske lande. 
En “fuck-finger” som symbol på modstand
Så da Nick Larsen fra 9.A på Bavneskolen i en lidt impulsiv handling gav Mette Frederiksen en udstrakt langefinger under hendes besøg på skolen, blev det hurtigt et symbol på danskernes utilfredshed med nedlukningerne, efter Mette Frederiksen selv lagde det op på Facebook og Instagram.  
Selvfølgelig var TV2 også hurtigt ude og finde en klassekammerat med en modsat mening. 
Sophia Krogh fra samme klasse i 9A var således bestemt ikke tilfreds med hans finger. Kritikken var bygget på præmissen, at en langfinger ikke er ytringsfrihed og at det var pinligt, fordi eleverne på forhånd havde fået at vide, at “de skulle opføre sig pænt”. 
Symbolikken i at en 15-årig skoleelev giver fingeren til statsministeren gik åbenbart hende og TV2 totalt forbi. 
Ligeledes gik det også totalt forbi Sophia og TV2, at ytringsfrihed sagtens kan være både grimt, uhøfligt og direkte pinligt. 
F.eks. var Jens Jørgen Thorsen afbildning af Jesus med et erigeret lem hverken smukt eller særligt høfligt, men stadig indenfor grænserne af den danske ytringsfrihed.  
Dertil virker Sophias udskamning om høflighed og pinlighed rigtigt dårligt, da sådan udskamning sjældent fører til ændret adfærdsændringer hos frie og selvstændige mennesker, der ikke er bange for at kæmpe for deres meninger. 
Tværtimod, så har udskamning faktisk en tendens til at medføre den modsatte effekt, som det er set blandt andet hos Protestgruppen Men in Black og Jens Jørgen Thorsens afbildning af Jesus lem, som blev inspirationen til endnu flere afbildninger af Jesus’ pik.  
Hvad er mest uhøfligt?
Man kan også spørge sig selv om, hvad der er mest uhøfligt: at give fingeren til Mette Frederiksen eller det faktum, at Mette Frederiksen sammen med regeringen har indført drakoniske tilstande, hvor befolkningen bliver holdt i et jerngreb baseret på obskure smittetal og overtrædelser af de mest basale borgerrettigheder.
Man kan også spørge sig selv om, hvorvidt det er fair at give fingeren til en statsminister, der har forhindret én i at få en ordentlig uddannelse eller have et socialt liv uden nogen saglig grund. 
Vi har jo i lang tid vidst, at børn ikke er i risikozonen for corona. 
Til det er Nick Larsens udstrakte langfinger et glimrende symbol på, hvad elever og studerende føler i disse dage, efter at Mette Frederiksen har afskåret dem fra deres uddannelser og kammerater. 
Nick Larsen var heller ikke bleg for at sige, at hans udstrakte langefinger var spontan og tiltænkt til Mette Frederiksens nedlukninger og kontrolregime, men ikke nødvendigvis hende som person
Ligeledes støttede hans forældre beslutningen om at give Mette Frederiksen fingeren og de lagde især vægt på at han ikke er en uvorn knægt, men en person der har sine egne holdninger og som står ved dem. 
Danskerne har fået nok
Nick Larsens evne til at stå ved hans meninger er noget man klart kan beundre og tilmed savne ved mange andre danskere, som ofte er bange for deres egen skygge og hvad naboerne tænker, og derfor sjældent vil udtale det, de i virkeligheden føler.
Virkeligheden er dog, at folk er blevet syge og trætte af Mette Frederiksens nedlukninger. 
De er trætte af, at de skal rende rundt med masker som er påvist ikke at have nogen nævneværdig virkning, de er trætte af, at de ikke kan gå i træningscenter, og de er især trætte af hele det kontrolregime, som de bliver pålagt. 
Og de er især trætte af at blive udskammet som dårlige mennesker, hvis de ikke køber den socialdemokratiske fortælling om samfundssind og Mette Frederiksen som den store moder, der skal redde os alle.
Den socialdemokratiske fortælling om samfundssind er blevet en psykotisk kult-dreven diskurs, hvor total underkastelse påkræves. 
Vi bør derfor som befolkning sige fra over for Mette Frederiksen og samlet sige til hende: nu stopper det, Mette. Vi har ikke længere lyst til at være med i din kult.
Til det er Nicks udstrakte langfinger et glimrende, omend provokerende, symbol og helt i tråd vores stolte danske traditioner om ytringsfrihed.

Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en af vores faste skribenter, og repræsenterer alene skribentens egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?