Verdensmålene skal tænkes ud – ikke ind, skriver Frida Kokfelt i dette debatindlæg.

Af Frida Kokfelt, student

Hvordan er vi nået dertil, at FN’s Verdensmål skal ”tænkes ind” alle steder?

De gennemsyrer det offentlige og skolerne går ikke fri i den forbindelse. Eller rettere – skolerne er blevet den primære scene, hvor Verdensmålene fremmes som det mest naturlige i verden.

Det er helt forkert. Verdensmålene skal ikke ”tænkes ind” i undervisningen men derimod ud.

Det er i dag muligt for en skole at blive certificeret som ”verdensmålsskole” og aktuelt har FN Byens skoletjeneste YOUNG gjort Verdensmålene til omdrejningspunkt i et gratis undervisningsmateriale til en motionsdag med overskriften ”Superhelte redder verden! – leg med verdensmålene”.

Og dem, der ikke er med i legen, hvad er de så? Ligeglade med verden?

Børn helt ned til 0. klasse skal åbenbart forholde sig til overskrifter som ”Anstændigt arbejde og økonomisk vækst” og ”Afskaf fattigdom”.

Begge sympatiske og universelle udsagn de færreste kan være uenige i. Hvem er da imod at afskaffe fattigdom? Og Undervisningsmaterialet om verdensmålene bruges da uden tvivl også af mange lærere – med de bedste intentioner.

Men under Verdensmålenes farverige og pænt polerede overflade findes en politisk dagsorden, der mange steder rimer på socialisme.

Ser man på verdensmål 10, der har overskriften “Mindre Ulighed”, gemmer der sig delmål om bedre vilkår for migration og for migranters muligheder for at sende penge til hjemlandene, samt at mindske uligheden i indkomst. Sidstnævnte må siges at være mundret socialistisk.

På FN´s digitale lærings-site til information om Verdensmålene finder man blandt hovedpartnerne da også den venstreorienterede og aktivistiske NGO, Mellemfolkeligt Samvirke – venstrefløjens statsfinansierede, forlængede arm.

Under Verdensmål 5, ”Ligestilling mellem kønnene”, finder man delmål om at øge antallet af kvinder i ledelser og parlamentariske stillinger.

Det er uden tvivl et problem i nogle dele af verden, at kvinder ikke har indflydelse, og ligestilling er da en vigtig dagsorden.

Det kan dog ikke være et mål i sig selv, at flere kvinder bestrider magtfulde poster. Det lyder meget som kønskvoter, hvilket simpelthen er forfejlet at sidestille med ligestilling.

Det vigtigste må være, at mænd og kvinder har lige muligheder – og at (især) magtfulde stillinger derudover bestrides af de personer, der er mest kompetente, uanset køn.

Det er egentlig ligegyldigt hvorvidt målene er højre- eller venstreorienterede. Det er principielt forkert at indtænke politiske mål og ambitioner i undervisningen, som var de universelle sandheder.

Det er ikke skolens opgave. Skolerne skal derimod udvikle eleverne fagligt og socialt og styrke deres evne til at tænke og forholde sig kritisk – ikke ensrette dem politisk.