Hvorfor staten kun bør registrere to køn

Foto: Unsplash

Når staten registrerer borgere, bør den kun registrere de to biologiske køn, mand og kvinde, skriver Søren Stidsen i dette debatindlæg.

Af Søren Stidsen cand.theol. og stiller af borgerforslaget “Der er to køn, mand og kvinde. Køn er biologisk og genetisk bestemt”

I al den tid vi i Danmark har registreret borgerne, har vi også registreret deres køn. Det har traditionelt været helt uproblematisk, fordi der var en fælles forståelse af, hvad køn er. Denne fælles opfattelse var ofte uudtalt, og den indeholdt både fysiske og psykiske karakteristika, men der var også enighed om, at selve registreringen af køn blev foretaget på baggrund af anatomi.

I dag er denne fælles forståelse af køn under pres. Magtfulde lobbygrupper arbejder for at påvirke både politikere, virksomheder og befolkninger med et nyt syn på køn, og det har givet resultater med blandt andet ændringer i lovgivningen. 

Var disse ændringer kommet som følge af en ny og klart udfoldet forståelse af, hvad køn er, kunne det måske ses som en fornuftig udvikling, men nu er der snarere tale om en opløsning af kønsbegrebet og et mistet fokus på formålet med overhovedet at registrere køn, og det er en stærkt uholdbar situation.

Slår man ”Køn” op på denstoredanske.dk, kan man læse, at køn kan deles op i tre, nemlig biologisk køn, der på engelsk omtales som sex, og psykologisk køn og socialt køn, der på engelsk samlet omtales som gender.

Historisk set har disse tre dele af kønsopfattelsen været knyttet meget tæt sammen. På baggrund af det biologiske køn var der en forventning om, at man psykologisk fungerede på en bestemt måde, og at man socialt levede op til bestemte normer. 

Denne tætte sammenhæng er over de seneste godt 100 år langsomt blevet blødt op, og det er en positiv udvikling. Samtidig har opblødningen betydet, at stor uenighed om, hvad køn overhovedet er og betyder, og det smitter af på lovgivningen om køn og kønsregistrering. 

Trangen til ikke at være bundet i stereotype kønsopfattelser og kønsroller har forårsaget manglende klarhed, og i dag kan ingen fortælle, hvad det præcist betyder, når mit cpr-nummer indikerer, at jeg er en mand.

Det er der behov for, at vore politikere forholder sig til sammen med os som folk, og det kan kun lade sig gøre gennem en åben og fordomsfri debat, hvor argumenter og ikke følelser får lov at tale.

I håb om at få sat den debat i gang har jeg fremsat et borgerforslag om, at det er det biologiske og genetiske køn, der skal registreres. 

Det skyldes ikke, at jeg underkender psykologisk og socialt køn eller menneskers personlige oplevelse. Det skyldes derimod, at jeg mener, at dette både er det mest formålstjenstlige, og at det er det mest veldefinerede.

Det er min påstand, at der særligt er to parametre, der er vigtige for valget af, hvilken form for køn det offentlige skal registrere, nemlig præcision og anvendelighed. Og jeg vil derfor give en kort vurdering af disse to parametre for de tre typer af køn.

Det biologiske køn har en høj præcision, da det i udgangspunktet er binært og kan opdeles skarpt efter tilstedeværelsen af mandlige eller kvindelige kønsorganer. 

Jeg vil ikke her gå ind i en diskussion af interkønnethed, men blot konstatere, at de højeste vurderinger af andelen af interkønnede i befolkningen er på 1,7 procent, selvom de fleste mener, at dette estimat, foretaget af den amerikanske professor Anne Fausto-Sterling, er alt for højt. Med 1,7 procent interkønnede vil præcisionen af biologisk køn stadig være mindst 98,3 procent. 

Biologisk køn er især velegnet i eksempelvis sundhedsvæsenet, hvor der er en stigende opmærksomhed på, at mænds og kvinders biologi er forskellig, og at det har betydning for diagnosticering og behandling. 

Eksempelvis er mænds og kvinders hjerterytmer forskellige, og forskellene forsvinder ikke ved kønskorrigerende behandling. Da et af de væsentligste formål med offentlig kønsregistrering er, at sundhedsvæsenet har brug for at kende borgernes køn, er biologisk køn også meget anvendeligt.

Psykologisk køn er meget interessant og samtidig omgivet af stærke følelser. Alene det at påstå, at der er medfødte mentale forskelle på mænd og kvinder opfattes af nogen som stærkt kontroversielt, selvom der er solid videnskabelig evidens for det. 

I en undersøgelse fra 2020 af over 30.000 personer, viste forskere således, at de på baggrund af en personlighedstest kunne afgøre 85 procent af testpersonernes biologiske køn korrekt, og ved sammenligning af to personer med hver sit biologiske køn, kunne de angive rigtigt køn på personerne i 93 procent af tilfældene. 

Med en overensstemmelse mellem psykologisk og biologisk køn på omkring 85 procent giver psykologisk køn  lavere præcision end biologisk køn, medmindre vi vil gå over til, at køn skal tildeles på baggrund af psykiske karakteristika i stedet for fysiske. Hvis vi vil det, ligger der en stor opgave i at få konstrueret en velegnet test og få defineret kønnene. 

Det har dog jeg ikke mødt fortalere for, men det er værd at bemærke, at der er generelle forskelle mellem biologiske mænd og kvinder, samtidig med at der ikke kan drages et skarpt skel, da der også er et betydeligt overlap.

Psykologisk køn ville være mindre anvendeligt i sundhedsvæsenet end biologisk køn, men i en del andre sammenhænge som kønsstatistikker ville det være lige så anvendeligt. Samlet set er det dog tvivlsomt, om det ville være mere brugbart end til formålet udvalgte personlighedstests.

Endelig kan man vælge at lade det være op til den enkelte at vælge, hvilket køn man ønsker at registreres med. Det er i praksis en registrering af socialt køn, da den enkelte vil vurdere sit køn på baggrund af sit eget billede af, hvordan en mand eller kvinde er og agerer. 

Fordelen er, at præcisionen vil være 100 procent på den måde, at der ikke er nogen, der vil opleve at være fejlplaceret, men samtidig vil der heller ikke være noget at sammenligne med, og den reelle værdi af de 100 procent vil derfor være tvivlsom. 

Det er en sammenligning med sig selv, da der ikke vil ligge en fælles forståelse af kønnenes definition bag registreringen. Derfor vil den praktiske anvendelighed af en sådan registrering være tæt på nul. Den kan ikke bruges i sundhedsvæsenet, i forskning eller i statistikker, og den reelle brug vil derfor begrænse sig til at sikre, at folk tiltales med korrekte pronominer.

Når jeg har fremsat mit borgerforslag om at bruge biologisk køn, er det derfor ud fra en forståelse af, at det både er det mest anvendelige og den mest præcise kønsforståelse at bruge i offentlig registrering.

Selvom nogen måske vil være uenige i denne vurdering, så håber jeg, det er klart, at der er brug for en afklaring af, hvad det er, der registreres i den offentlige kønsregistrering, og at vi har brug for i fællesskab at nå frem til et mere præcist sprog. 

Den nuværende situation er en modreaktion mod en forståelse, der i alt for høj grad fastholdt mennesker i stereotype roller på baggrund af deres biologiske køn, men der behov for, at pendulet svinger tilbage mod en midte, hvor vi ukontroversielt kan fastholde biologisk køn, samtidig med at vi sætter mennesker fri til ikke at skulle lave op til andres krav om, hvad en rigtig mand eller kvinde er. 

Så langt kommer jeg nok ikke med dette forslag alene, men kan det være med til at skubbe en seriøs debat om køn i gang, er vi kommet et skridt i den rigtige retning.

Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

[adning id="17957"]

Fik du læst?