“Hvorfor svarer Venstre sådan noget dumt noget?”: Skarp kritik fra blå kolleger rammer Venstre

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der opstod en strid internt i oppositionen under finanslovens førstebehandling. 

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk 

Det skriver Berlingske

Tirsdag præsenterede regeringen sit nye reformudspil på et pressemøde. Udspillet har fået navnet “Danmark Kan Mere l”, og dens formål er at øge beskæftigelsen i Danmark. 

Dette vil regeringen bl.a. opnå ved med egne ord at investere 4,5 milliarder kroner i uddannelse, forskning, grøn omstilling og arbejdsmarked, få nyuddannede hurtigere i arbejde ved at stramme dimittendreglerne og ved at forhøje den maksimale dagpengesats.

Læs mere om udspillet her.

“Hvorfor svarer Venstre sådan noget dumt noget?”

Under torsdagens førstebehandling af finansloven kritiserede Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, regeringen i sin ordførertale for ikke at bidrage nok til en forøgelse af arbejdskraft. 

– Der er gode ting i forslaget, men træerne vokser ikke ind i himlen. For regeringen lukker bare hullet efter sin egen politik, siger Lund Poulsen. 

Han lovede også på sit partis vegne, at Venstre snart vil fremlægge forslag til, hvordan vi forøger arbejdskraften. 

Det var dog ikke alle, der var lige imponeret over finansordføreren. 

Både Lars Boje Mathiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA) mødte Lund Poulsen med flere kritiske spørgsmål. 

Lars Boje Mathiesen stillede sig uforstående over for, hvorfor Venstre ikke støtter fuldstændig op om en hævelse af topskattegrænsen, nu når de selv kritiserer regeringen for ikke at gøre nok. 

Lund Poulsen svarede Boje Mathiesen med, at Venstre er villige til at kigge på alle forslag.

Efterfølgende kritiserede Ole Birk Olesen også finansordføreren.

– Og jeg er skuffet over, at når Liberal Alliance foreslår at sænke dagpengeperioden til et år, så er svaret, at der ikke er en løsning. Det er det da! Så hvorfor svarer Venstre sådan noget dumt noget?, afslutter han. 

Herefter medgav Troels Lund Poulsen, at det var svært at svare på, men at en halvering af dagpengeperioden alt andet lige ikke ville være Venstres førsteprioritet til de kommende forhandlinger.

[adning id="17957"]

Fik du læst?