[vc_row][vc_column][vc_column_text]I 2009 gjorde en ny truende virus også sit indtog i Danmark. Dengang blev der dog ikke indført nedlukninger.
Af Simon Riedel, simon@indblik.net
Tilbage i 2009 skabte svineinfluenzaen H1N1 panik verden over, og mange lagde også ansigtet i bekymrede folder, da sygdommen nåede Danmark. Svineinfluenzaen blev – ligesom covid-19 – erklæret for en pandemi, men alligevel håndterede vi virusbekæmpelsen markant anderledes i 2009.
Det kan dels skyldes, at svineinfluenzaen er en mindre dødelig sygdom og dels, at politikere, medier og Verdenssundhedsorganisationen WHO har haft en markant anden tilgang i mødet med covid-19.
I dagbladet Politiken kunne man efter influenzasæsonen læse et skarpt debatindlæg fra debatredaktør Poul Aarøe Pedersen med ordene:
– I morgen er det præcis ét år siden, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, skred til handling og fuppede en hel verden ved at erklære influenza-epidemien H1N1 for en pandemi, dvs. en global epidemi, den første i 41 år. Dermed var scenen sat for et skuespil, som i fantasi ikke overgår selv den vildeste konspirationsteori: Ikke alene har det vist sig, at influenzaepidemien ikke blev nær så omfattende og farlig, som WHO-eksperterne forudsagde. Det har også vist sig, at selvsamme WHO-eksperter var købt og betalt – ja, eller i hvert fald på lønningslisten – hos de to førende vaccinefabrikanter, Roche og GlaxoSmithKline.
Det var ikke kun pressen, også kaldet ‘den fjerde statsmagt’, der dengang var mere kritisk overfor idéen om at indføre drastiske restriktioner og sætte alting i stå. Også Sundhedsstyrelsens daværende direktør Else Smith manede til ro i forhold til 2009-influenzaen.
I TV-Avisen den 2. november 2009 forklarede hun, hvorfor der ikke var nogen grund til at alle skulle vaccineres. Det var kun nødvendigt for dem i risikogrupper samt pleje- og sundhedspersonale, fortalte hun.
TV-Avisens journalist spurgte: “Der har været stor fokus på den her influenza – er jeres vurdering stadig, at den ikke er farligere end almindelig influenza?
Else Smith: “Der, hvor der er beskrevet epidemier, vil langt de fleste få nogle få dages sygdom og så vil de blive raske igen, og så er der risikogrupperne, der kan blive alvorligt syge. Den dødelighed, vi har set fra den sydlige halvkugle, den er også i den moderate til lave ende.”
TV-værten:”Os der så ikke bliver vaccineret, hvad kan vi gøre for at undgå at blive smittet?
Else Smith: “Primært er det jo hygiejne, vi skal jo vide, at specielt hænder og ting er en meget vigtig smittekilde. Man skal hoste ned i ærmet og vaske hænder hyppigt. Bliver man syg, skal man ikke behandles med mindre man er i risikogruppen. Der bør man gå hjem. Men får man efter nogle dage højere feber eller åndedrætsbesvær, skal man ringe til lægen, for så kan man få komplikationer, og så skal man indlægges.”
Indblik har her elleve år efter ringet til Else Smith og spurgt:
Var medierne mere opvakte og kritiske overfor WHO og ideen om at udråbe pandemi? Savner du det i den nuværende situation hvor hele nyhedsudsendelser nedlægges og der sendes direkte pressemøder?
– Der er jo ikke nogen tvivl om, at der er enorm forskel på situationen i 2009 og nuværende corona på rigtigt mange planer, måske ikke mindst på den politiske involvering og håndtering af sagen, og deraf måske også, hvordan pressen har arbejdet, og den måde, de har kommenteret på. Denne gang er det blevet lanceret helt upfront – også politisk – at det her er en mega-samfundsmæssig sundhedskrise – og det var slet ikke den måde, det blev præsenteret initialt tilbage i 2009. Man kan også sige, at i 2009 endte det jo faktisk også med at være et mildt forløb, siger Else Smith.
Hvordan ville du have grebet 2020-pandemien an?
– Det blev meget hurtigt politisk i de berømte martsdage sidste år, hvor statsministeren lukkede grænserne – det var ikke noget Sundhedsstyrelsen anbefalede. Det ville jeg heller ikke have anbefalet, for det står ikke i nogen bøger, og det med at sende de små børn hjem, har man heller aldrig gjort. Men i den sidste ende, når det handler om nedlukninger og hjælpepakker, så er det jo et politisk spørgsmål, ikke et fagligt spørgsmål.
Hvad mener du om den måde regeringen griber pandemien an med de mange pressemøder?
– Jeg synes det er blevet meget voldsomt, og jeg kender og møder også mange mennesker, som er voldsomt bekymrede. Når de nærmest ikke har turdet bevæge sig ud i noget, der nærmer sig ti måneder, synes jeg det er for voldsomt. Ved pressemøder bliver nyhedsfladen ryddet, og hver dag mindes vi om, at nu er der så-og-så-mange smittede – det er jo nogle tal, der opstår i takt med, hvor mange der lader sig teste. Jo flere man tester, jo flere finder man. Det er ikke altid meningsfulde tal, men folk snakker jo om dem, som om det er den fulde åbenbaring omkring situationen, det synes jeg også er uheldigt. Covid-19 er jo kategoriseret som en liste B- sygdom og ikke en A-sygdom, så den er jo ikke det farligste af det farlige.
Else Smith er i dag selvstændig med Smithelse – speciallæge i samfundsmedicin og har en Phd-grad. På sin Linkedin skriver hun: “Jeg har alt for længe arbejdet i miljøer, hvor det bedste er det godes værste fjende.”
Dødstallet for svineinfluenzaen estimeres at være næsten 300.000 mennesker på verdensplan, heraf et sted mellem 32 og 312 i Danmark. Til sammenligning er dødstallet for covid-19 pr. 18. januar over to millioner, mens 1775 er døde med covid-19 i Danmark.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
