[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Ihærdig kritiker får nu adgang til lukket miljødatabase

Landmand og økonom Bjarne Brønserud har fået forskerstatus og dermed adgang til ODA-databasen på Aarhus Universitet. Databasen indeholder målinger og opgørelser over overfladevandet, kystvandene og det øvre jordvand – som danner grundlag for regulering af landbruget.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Bjarne Brønserud har i en årrække kritiseret Aarhus Universitet for ikke at tillade eksempelvis landbrugets organisationer at få adgang til de data, som blev brugt til at regulere erhvervets forbrug af kvælstof og fosfor.  Nu har han pludselig selv muligheden for at trække data ud og analysere dem.
”Jeg har endnu ikke besluttet, hvad jeg vil gå i gang med at undersøge. Så nyt er det,” siger Bjarne Brønserud til Indblik.net.
”Men jeg kan se, at jeg skal øge min computerkraft herhjemme for at kunne udnytte den viden, jeg kan få fra databasen.”
Bjarne Brønserud er foruden landmand også cand.oecon. og er derfor uddannet i videnskabelig metode. Den brugte han sammen med sin praktiske indsigt, da han for nogle år siden besluttede at skrive en bog om vandplanernes indvirkning på landbrugets forhold, siden den første plan blev indført i 1987.
Han har ligesom mange andre i dansk landbrug i årevis kritiseret Folketingets vandmiljøplaner, udarbejdet på grundlag af primært opgørelser udarbejdet af DMU (Danmarks Miljøundersøgelser), som var en organisation direkte under Miljøministeriet og derfor ikke underlagt et krav om videnskabelighed. Fra 2011 oprettedes DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) direkte under Aarhus Universitets kontrol, som nu har ansvaret for at sikre et retvisende datagrundlag. Planerne har delvist været baseret på computermodeller, hvis datagrundlag efter landmændenes opfattelse har bygget på forkerte og/eller ufuldstændige data. Resultatet blev en forkert regulering af brugen af kvælstof, som i årenes løb har kostet landbruget og samfundet milliarder af tabt indkomst uden at have højnet miljøet.
Bogen ”30 års miljøpolitik – en katastrofe” udkom i 2018 og indeholder en grundig gennemgang af vandmiljøplanerne og reguleringen af landbruget de sidste 30 år. Bjarne Brønserud indleverede bogen som doktorafhandling til Aarhus Universitet. Den blev genstand for normal behandling og bedømt af et videnskabeligt udvalg. Den blev ikke antaget.
Bedømmelsesudvalget, der vurderede afhandlingen ”30 års miljøpolitik – en katastrofe!”, med tre professorer udtalte:
”Afhandlingen repræsenterer et betydeligt udredningsarbejde indenfor såvel de økonomiske som de politiske fagområder, og kan ses som et partsindlæg i debatten om det førte miljøpolitik i Danmark de seneste 30-40 år. Derimod kan afhandlingen ikke anses for at være egentligt videnskabeligt arbejde, der kan give forskningsmæssig meritering.”
Bjarne Brønseruds efterfølgende dialog med universitetets ledelse fik det udfald, at han fik tildelt forskerstatus og dermed fik adgang til universitetets forskningsdatabase ODA.
Kort efter Bjarne Brønseruds kritik og dokumentation for fejlagtig regulering blev denne understøttet fra uventet hold: Aarhus Universitet udsendte en meddelelse om, man ved ”en grundig gennemgang af datagrundlag og beregningsmetode (for udledningen af kvælstof og fosfor til havet) har afsløret behov for justeringer, hvorved udledningerne nedjusteredes”.
Udledningerne var lavere end hidtil beregnet. De medfølgende tabeller viste ifølge Bjarne Brønseruds beregninger, at dyrkningsbidraget af kvælstof nu i alt er nedvurderet med 16% i perioden 1990 til 2005 og med 9% for perioden 2006 til 2018.  Når man regner på disse tal, udgør koncentrationen i vandet fra de dyrkede landbrugsarealer 5 mg nitratkvælstof pr. liter i 2018.  Det er under halvdelen af den grænseværdi, som er fastsat i EU’s Nitratdirektiv.
Bjarne Brønserud har sendt medlemmerne af Folketingets miljø- og fødeudvalg et brev, hvor han redegør for den nye situation efter ”justeringen” af tallene om kvælstof-udslippet til vore have.
”Der er her tale om en indrømmelse fra forskerne om, at der i alle årene siden 1990 har foregået en overestimering af grov karakter ved beregning af landbrugets tab af næringsstoffer. Mængden af de næringsstoffer, der tabes til kystvandene fra de intensivt dyrkede landbrugsarealer, er i Danmark langt mindre end de mængder, der er indregnet i Folketingets vandmiljøplaner og i Landbrugspakken. Grundlaget for disse lovindgreb er med de nye tal ikke længere eksisterende.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6393″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6559″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6765″][/vc_column][/vc_row]