Ikke et ord om fotosyntesen

Den 24. juni 2024 er en historisk dag, for dér barslede regeringen og den grønne trepart med en aftale om et Grønt Danmark. Den synes at være et mesterværk, en elegant løsning på et indviklet problem. Vi får mere natur, livet vender tilbage til vore fjorde, og vi når klimamålene. Alle er glade. Politisk er aftalen et mesterværk, men naturvidenskabeligt er den et makværk...
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

 

Der er bare det problem, at den ser bort fra fotosyntesen, der er den mest fundamentale af alle processer. Fotosyntesen bevirker, at planter optager CO2 fra atmosfæren, skaber organiske forbindelser og udleder ilt. Den er ”motoren” i kulstof- og kvælstofkredsløbet – ja, i alle stofkredsløb. Alt liv på jorden afhænger af den. Den er pensum i folkeskolen.

Landbrug, skovbrug og gartnerier (herefter kaldet ”landbrug”) lever af fotosyntesen. Landbrug optager CO2 og udleder ilt. Derved er landbrug fundamentalt forskellig fra industri, trafik og opvarmning (herefter kaldet ”industri”), der indebærer afbrænding af ikke-fossile og fossile brændsler. Industrien gør det omvendte, den optager ilt og udleder CO2. Hvis man ellers tror på teorien om, at den globale temperatur stiger med stigende CO2-indhold i atmosfæren, giver det en vis mening at lægge CO2-afgifter på industrien. Men det giver ikke mening at lægge sådanne afgifter på landbruget.

At regeringen og den grønne trepart ikke er opmærksomme på fotosyntesen er – ja, jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige. Sagen er jo, at ingen kan gå gennem den danske folkeskole uden at høre om fotosyntesen og uden at forstå, at planterne optager CO2 fra atmosfæren. At indgå en aftale om landbrug, havmiljø og klima uden denne fundamentale viden svarer til at bygge en bro uden at kende tyngdekraften.

Alle arealer med planter optager CO2. Arealer med urørt natur, herunder skov, optager mindre CO2 end dyrkede arealer, der gødskes. Dvs. konverterer vi landbrugsarealer til skov, falder CO2-optaget. Det virker i retning af større CO2-indhold i atmosfæren, dvs. det fjerner os fra klimamålet.

Men det handler ikke kun om klimaet. Det, som til sidst fik aftalen til at falde på plads, var, at parterne undervejs blev opmærksomme på problemet med havmiljøet, hvis påståede elendighed skyldes kvælstof fra landbruget. Landbruget udleder således for meget kvælstof til havet og for meget CO2 til atmosfæren. Ved at tage landbrug ud af drift ordner vi begge dele.

Havmiljøet

Aftalen siger, at ”Danmarks vandmiljø er i en meget alvorlig tilstand, og de danske kystvande er massivt udfordrede. Der er behov for en omfattende genopretning af naturen under havets overflade, så livet kan vende tilbage og få gode betingelser.”

I forbindelse med den første vandmiljøplan i 1989 blev ”Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur” (NOVANA) etableret for at overvåge havmiljøets tilstand og rådgive regeringen desangående.

Man skulle derfor tro, at der stod noget om det i NOVANA-rapporterne, hvis tilstanden var så alvorlig, som trepartaftalen siger, den er. Men her kan man læse, at havets iltindhold er, som det plejer at være. Der er ikke et ord om en alvorlig tilstand. Aftalens parter ser bort fra NOVANA-programmet og den guldgrube af kostbar viden, det har frembragt.

Aftalen antyder, at tager vi 390.000 hektar landbrugsjord ud af drift, så vender livet tilbage til vore fjorde og kystnære farvande, og alt bliver godt igen. Det er svært at tro af to grunde. For det første er livet ikke forsvundet, og for det andet vil udtagningen næppe få den ønskede virkning på iltsvindet.

Forklaring følger

Som led i vandmiljøplanerne har landbruget fra 1992 til 2009 øget sin kvælstofeffektivitet markant. Produktionen steg betragteligt samtidig med, at udledningen af kvælstof blev halveret. Det er en opbyggelig historie, fordi den viser, at det lader sig gøre at øge landbrugsproduktionen og samtidig nedbringe kvælstofudledningen. Landbrug og havmiljø kan godt gå hånd i hånd.

Det er veldokumenteret, at landbruget har halveret sin kvælstofudledning. Det er derfor nærliggende at spørge: Hvilken virkning har dét så haft på havmiljøet? Svaret skal vi kende, for ellers kan vi ikke vurdere virkningen af en yderligere nedbringelse. Men NOVANA-rapporterne, der udmærker sig ved at være en guldgrube af viden om natur og miljø, undviger spørgsmålet.

Uanset om vi udtager landbrugsjord eller ej, vil iltsvind fortsætte med at komme og gå, som de altid har gjort, fordi deres omfang og hyppighed er styret af vind og vejr. I teorien vil den planlagte udtagning dæmpe iltsvindene. Men virkningen kan ikke vurderes. Den vil sandsynligvis ikke være stor nok til at bringe ”livet tilbage til vore fjorde og kystnære farvande”.

Der kan være andre gode grunde til at udtage landbrugsjord, såsom beskyttelse af drikkevand, men det kan hverken begrundes med henvisning til havmiljøet eller klimaet. Opgaven er dog stadig at nedbringe udledningen af kvælstof til havet. Det kan gøres på to måder: Enten ved at udtage landbrugsjord som anbefalet i aftalen, eller ved at bevare det bestående og fortsat øge kvælstofeffektiviteten.

Historien viser, at det er bedre for økonomien og havmiljøet at gøre det sidste. Det er også bedre for klimaet, for kulstofkredsløbet hænger sammen med kvælstofkredsløbet, sådan at en øget kvælstofeffektivitet medfører et øget optag af CO2, dvs. vi får en positiv virkning på klimaregnskabet som en bivirkning.

Det er overvejelser som disse, der skal sættes tal på, og som skal udgøre grundlaget for de beslutninger, politikerne træffer. Opgaven er at etablere dette grundlag naturvidenskabeligt og på en gennemsigtig måde, blandt andet ved hjælp af kulstof- og kvælstofbalancer, der er så enkle, at de er til at forstå.

Danmark som foregangsland

Mens ordene ”fotosyntese” og ”NOVANA” ikke forekommer i aftalen, forekommer ordet ”foregangsland” fire gange. ”Danmark skal fx være et foregangsland, der viser vejen til at løse klimaudfordringerne i landbrugs- og fødevaresektoren”. Og ”Danmark skal videreudvikles som foregangsland for udvikling og eksport af grønne løsninger, der potentielt kan åbne døre til nye eksportmarkeder”, osv.

Det er drømme og ønsker, alle velmenende mennesker deler. I det felt fører Danmark. Men hvis vi vil være et sandt foregangsland, skal der mere til, først og fremmest en fast vilje til at søge og forsvare sandheden.

I den henseende er aftalen ikke noget forbillede. Politisk er den et mesterværk, men naturvidenskabeligt er den et makværk. Det er bekymrende, især for naturvidenskabeligt uddannede mennesker. Jeg er ikke spor bekymret, hverken for havmiljøet eller klimaet. Det, som for alvor bekymrer mig, er, at vi træffer horribelt dårlige beslutninger, der ikke alene medfører mere bureaukrati og kontrol, men også gør os fattigere, end vi havde behøvet at være.

Der vil altid være en afstand mellem virkelighed og politik. Med trepartaftalen er den afstand så stor, at et barn i folkeskolen kan skyde den ned med et enfoldigt spørgsmål: ”Hvor er fotosyntesen? Den har jeg lige lært om i skolen. Den er så vigtig, at min lærer dumper mig, hvis jeg ikke kender den.” Men regeringen og den grønne trepart får ros for en vidtrækkende aftale, der end ikke nævner den.

Aftalen skal nu behandles af Folketinget og udmøntes i lovgivning. I den forbindelse beder jeg Tingets medlemmer – ja, alle danskere – om at være opmærksomme på fotosyntesen og den eksisterende viden om havmiljøet.

 

 

[adning id="17957"]

Fik du læst?