Ikke mere et Vesten på lykkepiller, men et håb i kærligheden

Michel Houellebecq er tilbage med en ny vellykket roman, der som sædvanligt spidder det moderne vestlige samfund, men også rummer en kærlighedshistorie, der giver et lille håb.
Hør artikel

For fire år siden anmeldte jeg Michel Houellebecqs roman ”Serotonin” (2019) under overskriften ”Et Vesten på lykkepiller”. Den ramte på kornet det moderne menneskes desperate forsøg på at finde mening og lykke i globaliseringens tidsalder.

Jeg vil tillade mig at gentage en enkelt passage, fordi ordene holder 100 procent vand i forhold til Houellebecqs seneste opus, en mursten på intet mindre end 720 sider.

Der er efterhånden få mennesker, der læser blot en smule, som ikke kender navnet Michel Houellebecq. Helt fortjent. Manden kan noget, der er de færreste (skønlitterære) forfattere beskåret.
Han formår at tage den helt nøjagtige temperatur på sin samtid og stiller en kontant og usentimental – nogen vil sige pessimistisk – diagnose af, hvor det brænder på og brænder sammen i de moderne, vestlige samfund. Hvor alt for mange mennesker må fylde sig med anti-depressiver og alkohol for at holde angsten, ensomheden og fortvivlelsen i skak, mens de drives videre af en længsel efter lykke og mening i tilværelsen.”

Ordkunstnerens seneste roman er på dansk kommet til at bære titlen ’tilintetgøre’, men der er ingen grund til at lade sig kyse af den dystopiske titel.

Handling
Stedet er Paris, Frankrig. Kort før præsidentvalget i 2027 dukker en mystisk og ildevarslende video op af økonomiminister Bruno Juge på nettet og går viralt. En video, hvor ministeren får hugget hovedet af i en guillotine.

Den knapt 50-årige Paul Raison er topembedsmand og Brunos nærmeste fortrolige. Dennes ægteskab knirker og en skilsmisse er på vej, men facaden skal opretholdes til efter valget.
Paul bliver involveret i såvel opklaringsarbejdet med at finde bagmændene til videoen som i det politiske spil og mediecirkus op til valget.
Også hans ægteskab med den jævnaldrende Prudence er ved at falde fra hinanden.

Da Pauls far, en tidligere efterretningsagent, rammes af en hjerneblødning, tager Paul noget modvilligt tilbage til barndomshjemmet. Moderen uddannet konservator, der på sine ældre dage satsede på at blive billedhugger, har været død i otte år, og faderen har fået en ny, ung kæreste, Madeleine.
Faderens slagtilfælde bliver ikke den eneste ulykke i Pauls liv, selv om hjerneblødningen i første omgang også fører til noget godt: En genforening med Pauls søster, Cécile, og den langt yngre bror, Aurélien.
Først indtræffer én katastrofe, siden én mere, der imidlertid samtidig skal vise sig at åbne en dør på klem i forhold til en mulig genforening mellem Paul og Prudence.

En ’pageturner’
”tilintegøre” er ligesom ”Serotonin” en ’pageturner’ – sygdom, død og elendighed til trods! Igen har forfatteren skruet et veldrejet plot sammen, der fortælleteknisk med spring mellem nutid og fortid skridt for skridt kortlægger hovedpersonernes personlighed og livsvalg.

Hvad der gør Houllebecq så speciel blandt moderne forfattere er hans indgående viden om stort set alt mellem himmel og jord. Han excellerer inden for så forskellige emner som fødevarer, vin, kvægdrift, EU, cigarer, kommunikationsrådgivning, ´MSM’erne, det franske politiske system, geografi, neurologi, kræftbehandling, kirurgi, genoptræning af handicappede, våben, notar-professionen m.m.
Alt pakket ind i en ætsende samfundskritik, der glider ned, fordi den kompromisløse revselse samtidig er så grotesk og humoristisk og tillige selvudleverende. Paul opfatter jeg til dels som forfatterens alter ego via de alvidende fortællerkommentarer, der optræder løbende.

Citatmosaik
En række citater kan give en smagsprøve på Houllebecqs særlig skrivestil og spidse satiriske pen:

”Internettet kunne, som hun [kommunikationsrådgiveren Solène] plejede at sige, kun bruges til to ting: at downloade porno og at fornærme andre risikofrit;” (s. 114-115)

”(…) men i sidste ende ville det være til at klare, han [Paul] kunne sikkert være fuld allerede fra midt på eftermiddagen, og alkohol gør det muligt at udholde stort set alt, det er i øvrigt et af de væsentligste problemer med alkohol.” (s. 175)

I ovenstående er den alvidende fortæller på spil, når der slås over i nutid.

”Denne kvinde var måske den værste af dem alle med sin bekymrede mine, sin selvtilfredshed, sin tydelige bevidsthed om at være på de godes hold og sin konstante villighed til at krybe for en hvilken som helst VIP fra samme hold.” (s. 360)

”Når vi tillægger et barns liv højere værdi [end et gammelt menneskes] (…), så tillægger vi ikke længere vores reelle handlinger nogen værdi (…) alt det vi har gennemført, alt det vi har gjort, alt det vi har skabt (…) På den måde fjerner vi enhver motivation og enhver mening med livet; det er lige præcis det man kalder nihilisme.” (s. 443)

”Det var til hans ængstelse gået op for ham [Paul], at dét han ikke kunne holde ud, var selve ubestandigheden; det var tanken om at noget, uanset hvad det var, slutter; det han ikke kunne holde ud, var intet andet end livets grundlæggende vilkår.” (s. 510)

”En god løgn er en løgn, man ender med selv at tro på (…)” (s. 632)

Kærlighedens mulighed
Tilsvarende ”Serotonin” åbner ”tilintetgøre” op for kærlighedens mulighed i Houellebecqs ellers blæksorte forfatterskab. Om end jeg vil tillade mig at stille spørgsmålet, om Paul (Houllebecq?) overhovedet skelner mellem kærlighed og seksualitet?

Har jeg slet ingen indvendinger? Jo, de mange indflettede drømme, Paul har. De er uden tvivl tænkt som en facettering af portrættet af Paul, men fungerer ikke (for mig – sic!).

Bortset fra drømmesekvenserne er bogen ikke en side for lang. Utroligt nok. Fantastisk med Houllebecq, der skriver så blændende romaner, at de går ud over nattesøvnen. ”tilintetgøre’ ligefrem ligger og kalder på én. Lige som fyldt chokolade!

***

Faktaboks:

Michel Houellebecq: TILINTETGØRE (glimrende oversat fra fransk af Niels Lyngsø). Hæftet med flapper. Ill. 720 sider. Vejl. pris 399,95. Forlaget Vinter. Udkommet d. 13. september 2020.

Michel Houellebecq (født 1956) er fransk forfatter. Han er oprindeligt uddannet som ingeniør og har udgivet både romaner, digte og essays.
Han debuterede i 1994 med romanen ”Udvidelse af kampzonen”, der hudfletter det moderne samfund. Han får sit internationale gennembrud med romanen ”Elementarpartikler” (2001) og har siden udgivet romanerne ”Platform” (2003), ”Muligheden af en ø” (2005) og ”Kortet og landskabet” (2012).  For sidstnævnte værk modtog Houellebecq litteraturprisen Prix Goncourt, der regnes for Frankrigs mest betydningsfulde af slagsen.
I 2015 udkom romanen
“Underkastelse”, der skildrer islamiseringen af Frankrig – en bog der gør forfatterens navn kendt i en bredere kreds.
Senere udgivelser på dansk efter ”Serotonin” er essaysamlingerne ”At holde sig i live” (2020), ”Interventioner” (2021) og kortromanen ”Lanzarote” (2021).

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?