Det er meget få af Indbliks læsere, som har tillid til landets sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indtaget en nøglerolle i coronahåndteringen herhjemme, og er som konsekvens heraf blevet en af Danmarks mest magtfulde personer.
Med magt kommer ansvar, og dette har Heunicke ikke altid forvaltet helt efter bogen.
Således er Magnus Heunicke for nyligt blevet afsløret i at have givet forkerte oplysninger til Folketinget i en skandaløs vaccinesag. Læs mere om det her.
Tidligere har der været flere lignende sager, hvor Heunicke har afgivet usande forklaringer til sine politiske kolleger eller vildledt selvsamme, tilbageholdt afgørende dokumenter, eller endda vildledt borgere, der forsøgte at gå i direkte dialog med ham.
De mange skandalesager betyder da også, at danskernes tillid til Magnus Heunicke kan ligge på et lille sted.
I hvert fald er det meget få af Indbliks læsere, der i vores nylige afstemning har angivet, at de har tillid til sundhedsministeren.
Her har 5,810 læsere i skrivende stund deltaget.
Af disse er det kun 3,29 procent der angiver, at de har “fuld tillid” til Magnus Heunicke, mens 1,51 procent angiver, at de har “nogenlunde” tillid til ham.
Til gengæld angiver hele 94,65 procent, at de “på ingen måde” har tillid til landets sundhedsminister.
Endelig har 0,55 procent svaret “ved ikke” til spørgsmålet om, hvorvidt de har tillid til Magnus Heunicke.
Afstemningen skal ikke ses som nogen repræsentativ meningsmåling, men alene som en indikation af, hvad de af Indbliks læsere, der har deltaget i afstemningen, mener.
Det er kun muligt at stemme én gang i afstemningen.
Sådan har Indbliks læsere stemt i afstemningen om Magnus Heunicke:
Spørgsmål: Har du tillid til Magnus Heunicke?
- På ingen måde: 94,65 procent (5,499 stemmer)
- Fuld tillid herfra: 3,29 procent (191 stemmer)
- Nogenlunde: 1,51 procent (88 stemmer)
- Ved ikke: 0,55 procent (32 stemmer)
NB: Afstemningen skal ikke ses som nogen repræsentativ meningsmåling, men alene som en indikation af, hvad de af Indbliks læsere, der har deltaget i afstemningen, mener.