IT-forening slår alarm: Hækkerup lægger op til at fortsætte ulovlig masseovervågning med nyt lovforslag

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

“Man behøver ikke tage den store sølvpapirshat på for at forudsige, at den generelle logning vil fortsætte”, lyder det fra Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Siden 2006 har de danske teleselskaber grundet den såkaldte logningsbekendtgørelse været pålagt at logge – altså indsamle og gemme – teledata om samtlige borgere i Danmark.

Det betyder, at alle SMS’er og telefonopkald foretaget af danske borgere bliver registreret af teleselskaberne. Der bliver registreret, hvem der kommunikerer med hvem, samt hvilket tidspunkt opkaldet eller SMS’en har fundet sted. Ydermere logges adgang til internettet for enhver internetaktivitet.

Disse data kan så udleveres til politiet i forbindelse med efterforskninger.

Denne praksis med logning har længe været udskældt, og flere domme siden 2014 ved EU-retten har dømt praksissen ulovlig og i strid med menneskerettighederne.

Ifølge EU-retten er logningen en krænkelse af borgernes ret til privatliv og deres ytrings- og informationsfrihed.

Efter EU-dommene er lande som Sverige, Norge og Tyskland stoppet med at logge deres borgeres teledata.

Selvom det således i mange år har stået klart, at logningen af danskernes teledata er ulovlig, har flere justitsministre fortsat praksissen i Danmark.

Tilbage i 2016 anerkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, at reglerne om logning skulle laves om, men at den ulovlige praksis skulle fortsætte, indtil reglerne blev ændret.

Siden har den bebudede regelændring dog ladet vente på sig.

Nu er der dog langt om længe kommet et nyt og 222 sider langt lovforslag fra den socialdemokratiske regering, der skal ændre reglerne om logning.

Lovforslaget, som justitsminister Nick Hækkerup (S) står bag, har ifølge ministeren som formål at tilpasse de danske logningsregler, så de retter ind efter EU-dommene, og så den ulovlige logning af danskerne dermed ophører.

– Vi foreslår ikke at ændre logningsreglerne af lyst, men fordi vi skal. Logning er et vigtigt redskab for vores politi, og en ændring af reglerne vil få konsekvenser for politiets efterforskning. Regeringen så helst, at vi kunne fortsætte med at logge, som vi gør i dag, men det er desværre ikke en mulighed.

– Lige nu bliver vi bare nødt til at sikre, at politiet får mulighed for at benytte loggede oplysninger i videst mulig omfang … Derfor er vi gået så langt, som vi overhovedet kan inden for rammerne af EU-retten, lød det således fra justitsministeren i en pressemeddelelse forbindelse med lanceringen af lovforslaget i september i år.

Men i et interview med Indblik fortæller formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, at forslaget blot lægger op til at videreføre den generelle, ulovlige logning af danskerne.

Jesper Lund og IT-Politisk Forening har i mange år fulgt tæt med i udviklingen omkring logning, og har været blandt de mest markante kritikere af praksissen.

Foreningen har derfor også forfattet et høringssvar til det nye lovforslag, som Indbliks interview tager udgangspunkt i.

Du kan finde IT-Politisk Forenings høringssvar her.

Herunder følger interviewet med Jesper Lund.

Hvad er baggrunden for det nye lovforslag om logning?

Forslaget kommer af to årsager. For det første har det hele tiden været meningen at lave en revision af logningsbekendtgørelsen. Det blev sat ind for 20 år siden, men er siden blevet udskudt og udskudt.

Den reelle baggrund er dog domme fra EU-domstolen. Justitsministeriet har indset, at de nuværende logningsregler er i strid med EU-retten. Derfor laver man nu et nyt forslag, der skal sørge for, at logningen er i overensstemmelse med EU-retten.

Hvilke ændringer indeholder det nye forslag ift. den praksis, der hidtil har kørt?

Overordnet set har praksissen indtil nu været en generel, udifferentieret logning. Det vil sige, at man har gemt data om hele befolkningen. Det drejer sig om såkaldte metadata, der bliver logget, og også lokationsoplysninger.

Her har EU-retten sagt, at når det kun sker med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet, er sådan en slags logning for omfattende i et demokratisk samfund.

Det er Justitsministeriet tilsyneladende også enig i. Men hvis et land står over for en særlig trussel mod den nationale sikkerhed, kan man godt for en kort periode gøre det, man ellers ikke må med hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Ud fra betragtningen om, at hvis hele fundamentet for en nation er truet, kan det retfærdiggøre at tage mere vidtgående midler i brug.

Hele det nye lovforslag er skruet sådan sammen, at det ikke fremgår klart, hvad det egentlig går ud på. Men der lægges op til – rigtigt længe – at videreføre den generelle logning ud fra argumentet om, at der er en aktuel terrortrussel mod Danmark.

Dette gør man ud fra de argumenter, som dybest set er de samme, som Politiets Efterretningstjeneste har sagt i 15 år, nemlig at der er en alvorligt terrortrussel mod Danmark.

Man viderefører lagring af data, så disse kan bruges på samme måde i dag. I øvrigt sænker man også grænsen for, hvad der kan betragtes som grov kriminalitet.

Altså: Man opretholder samme registrering hos teleselskaberne som i dag og samme muligheder for at politiet kan få udleveret oplysninger.

Oveni det siger Justitsministeriet, at de er klar over, hvad EU-retten mener om den her logning, og at man derfor en dag måske må opgive den generelle logning.

Derfor er der i lovforslaget indbygget en slags forsikringspolice om målrettet logning mod personer eller områder med særlig risiko for kriminalitet.

Selv den målrettede logning er dog meget bred, som bl.a. Dagbladet Information har afdækket.

Logningen vil omfatte alle større byer, og er du f.eks. i nærheden af en togstation vil du være i såkaldt sikringskritisk område. Det gælder også ved metro og letbaner og andet.

Det er altså en ret bred definition, og der er virkelig malet med den brede pensel.

Resultatet er, at det ikke er hele befolkningen, men næsten hele befolkningen, der bliver logget med det nye forslag om mere målrettet logning.

Det er vel at mærke ikke det, der kører fra starten. Det er først, når Justitsministeriet selv erkender, at de ikke kan fortsætte med generel logning. Det sker først, hvis f.eks. Foreningen Imod Ulovlig Logning vinder retssager mod ministeriet.

Der er således en risiko for, at det går i glemmebogen, at logningen egentligt ikke må have systematisk karakter. 

Det er også sket i forhold til nummerpladegenkendelser. Her står der også i bekendtgørelsen, at overvågningen skal være begrænset og målrettet. Det fortolker Rigspolitiet så på den måde, at man skal overvåge hele Danmark hele tiden.

Man behøver ikke tage den store sølvpapirshat på for at forudsige, at den generelle logning vil fortsætte. I virkeligheden er det her nye forslag kun 222 sider, der skal skjule for alle journalister, at der ikke bliver ændret noget.

Andre høringssvar, f.eks. fra tænketanken Justitia, viser også, at der ikke bliver ændret noget.

Hvad foreslår I, at man gør i stedet for?

Vi mener grundlæggende, at hastesikring er vejen frem. Det betyder, at når der f.eks. er sket alvorlig kriminalitet i et område, at så kan politiet gå til teleselskaberne og bede dem om ikke at slette data i de specifikke områder. Senere kan politiet så komme med en dommerkendelse og få dataene udleveret. 

Det er det, som modstandere af logning i 15 år i hele EU har sagt: Hastesikring eller “quick freeze”, som det også kaldes, er vejen frem.

Det, der er sket i de seneste år er, at teleselskaberne er begyndt at gemme nogle meget detaljerede lokationsoplysninger i en kort periode. Disse er ikke logningspligtige, men er i virkeligheden meget relevante for politiet.

Mit indtryk fra diverse aktindsigter og rapporter er, at politiet er begyndt at bruge hastesikring mod lokationsoplysninger, der kun gemmes kortvarigt.

Så de kan godt lave hastesikringer, når de vil. Hvis man kombinerer dette med en reelt målrettet logning, kunne det være en god løsning.

Hvis man f.eks. har nogle personer med tilknytning til et miljø med alvorlig kriminalitet, så kunne man få mulighed for at iværksætte målrettet logning i en kortvarig periode. Det ville være en reel, målrettet logning.

Man kan altså godt skære det her til, så politiet både får rimelige værktøjer og så vi undgår uforholdsmæssige indgreb i vores rettigheder.

Hvis man følger det forslag, vi i IT-Politisk Forening har skitseret, ville vi have noget, der er juridisk bæredygtigt, vi ville spare en masse penge, og vi ville støtte borgernes privatliv langt bedre.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.