IT-Politisk Forening: Regulering nytter ikke

Mange ønsker stærkere regulering af de techgiganter, der som Facebook har monopollignende status. Men regulering gavner oftest de store, mener IT-Politisk Forening. Det eneste, der måske kunne virke, er en opsplitning og en e-mail-renæssance.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

IT-Politisk Forening: Regulering nytter ikke

Mange ønsker stærkere regulering af de techgiganter, der som Facebook har monopollignende status. Men regulering gavner oftest de store, mener IT-Politisk Forening. Det eneste, der måske kunne virke, er en opsplitning og en e-mail-renæssance.
Af Signe Dahl, signe@indblik.net
Det er en desillusioneret næstformand for IT-Politisk Forening, Indblik.net taler med, om mulighederne for at der kan komme noget godt ud af politisk indblanding i Facebooks dominans.
”Regulering gavner typisk de store. Dem, der regulerer, er jo typisk dem, der sidder på magten i forvejen. Ok, Google fik en bøde, og Microsoft fik også smæk over fingrene, men der mangler stadig fri konkurrence,” siger Niels Elgaard Larsen.
”Desuden er tendensen for tiden, at staten ønsker at fremme mere overvågning og kontrol af borgernes adfærd. Så en regulering af techgiganterne vil hurtigt komme til at handle mere om politikernes frygt for ukontrollable folkestemninger end om borgernes frihedsrettigheder,” tilføjer han.
”Det har været tale om at tvangsopslitte dem, men det gør man typisk ikke. I stedet laver man reguleringer med tvivlsom effekt. Tvangsopsplitning kunne have en positiv effekt, afhængig af hvordan man gjorde. Hvis der kom tre forskellige udgaver af Facebook, og man lavede et åbent interface, så de kunne snakke med hinanden, så kunne det blive interessant,” siger Niels Elgaard Larsen.
Tilbage til e-mailen
Indblik.net møder Niels Elgaard Larsen til konferencen Censur på Internettet lørdag den 16. november på Christiansborg. Marie Krarup, MF for Dansk Folkeparti, har inviteret Trykkefrihedsselskabet ind i de sikre omgivelser i Landstingssalen, hvor IT-Politisk Forening er repræsenteret i panelet.
Her slår han bl.a. til lyd for, at alle der bekymrer sig om eksempelvis Facebooks ageren, bruger mindre tid i de indhegnede haver. Til gengæld bør man lære af e-mailens succes.
”I starten troede man, at internettet ville være en stor befrielse, og det har det også været i en vis udstrækning. Men så har vi haft en kamp de senere år, hvor nogle regeringer synes, det blev så vigtigt, at de er nødt til at kontrollere det, og firmaer opdagede, at der var mange penge i at sætte sig på centrale funktioner. I starten lavede man de åbne protokoller, som e-mail er et godt eksempel på, og det har ikke været så nemt at komme af med,” fortalte Niels Elgaard Larsen, der fik sin egen e-mailkonto allerede i 1986.
“Der var firmaer i internettets spæde start, der lavede deres egne systemer til e-mail og netværk, og vi skal bare være glade for, det ikke lykkedes. Prøv at forestille jer, at Microsoft, Google eller IBM ejede internettet. De skulle bare lave én aftale med den amerikanske regering. Det havde været et mareridt,” tilføjede han.
Selvregulering
Det er ikke direkte regulering ovenfra, der er problemet nu, men selvregulering hos bl.a. Facebook og deres mange brugere.
”Men det er jo tit sådan med selvregulering, at de giver dig et tilbud, du ikke kan afslå. Du kan gøre det frivilligt, eller også kan vi lave nogle love, som du ikke vil bryde dig om. Det er dér, hvor jeg synes, man kommer ud på kanten af den rigtige censur, selvom det er et privat firma,” sagde Niels Elgaard Larsen.
Det problem har man ikke med e-mails og hjemmesider.
”Er I utilfredse med jeres hotmail, kan I bare gå til et andet selskab. Hvis Google begyndte at filtrere i vores e-mails, var der mange, som flyttede konto. Man kan også selv have en e-mailserver stående i et kosteskab. Når man har fået en e-mail, er der ikke nogen, der kan slette den, for det er bygget ind i protokollen, at man sender en kopi hver gang. Der er i øvrigt ikke noget galt i at filtrere, hvis bare man er enig. Jeg filtrerer masser af spam, men det er under min kontrol, og det er mit ansvar,” forklarede Niels Elgaard Larsen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”3591″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]En ny åben protokol
Det er udelukkende netværkseffekten, der gør, at så mange føler sig fanget ind af f.eks. Facebook. Rent teknisk er der masser af muligheder for fri konkurrence.
”Mails har fungeret fantastisk godt i over 40 år. Nu kan det godt være, vi skal videre end det, men så burde det være en ny åben protokol, eksempelvis ActivityPub, som sidste år blev standardiseret af W3C – World Wide Web Consortium,” siger Niels Elgaard Larsen til Indblik.net.
”Så vi har faktisk en ny protokol, som kan virke ligesom e-mail. Og det ville være vejen at gå, for det er jo fuldstændig horribelt, når man ser nu, at Danmarks Radio, offentlige institutioner, skoler osv. bruger Facebook eller udvikler nye ’walled gardens’, eksempelvis det nye ”forældreintra”. Det kommer jo af, man sætter opgaven i udbud, og det firma, der vinder, er selvfølgelig interesseret i at sidde på det fremover. Men det burde være indlysende, at man i det offentlige brugte åbne protokoller, som kunne snakke med andre systemer,” siger Niels Elgaard Larsen.
IT-Politisk Forening blev stiftet i 2002 med ønsket om at styrke borgernes rettigheder og frihed i informationssamfundet. Foreningen ønsker at modarbejde den stigende overvågning i både den private og den offentlige sektor, samt den øgede kontrol af borgerne, som centrale databaser med persondata giver mulighed for. Foreningen er medlem af paraplyorganisationen European Digital Rights (EDRi).[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3523″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3430″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1415″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?