I Skotland strides man blandt andet om transkvinders plads i kvindesport, kvindefængler, kvinders omklædningsrum  og andre steder hvor mænd og kvinder almindeligvis holdes adskilt. En kvindegruppe i Skotland anfører som argument for at formene transkvinder adgang til disse områder: ”Kvinder i blandt andet kvindesport skal ikke lide under mænds følelser!” Transkvinder er et fænomen skabt i mænds verden som udgangspunkt – ikke kvinders…

Samtidig har præsident Donald Trump i USA indført politik med udgangspunkt i, at køn er biologisk bestemt.

Rowling vil beskytte kvinders “kønsbaserede rettigheder”

Ifølge fondens officielle hjemmeside skal Rowling-fonden give kvinder “midlerne og selvtilliden til at føre retssager, der skaber præcedens, ændrer politik og bidrager positivt til kvinders liv fremover”. Fonden vil støtte sager for kvinder eller grupper, som f.eks. har mistet jobbet eller står over for retslige arbejdskonflikter. Fonden henvender sig også til dem, der udfordrer lovgivning, som “fjerner de friheder eller beskyttelser, kvinder har krav på”, eller som nægtes adgang til kvinde-only rum under nye inklusionsregler.

Rowling gør det klart, at fonden er en privat kampfond, ikke en velgørenhed – hun modtager ingen donationer udefra og bruger sine egne midler. “Jeg undersøgte alle muligheder, og en privat fond er den mest effektive og strømlinede måde for mig at gøre dette på,” forklarede Rowling i forbindelse med lanceringen. Hun opfordrede samtidig folk, der vil bidrage økonomisk, til i stedet at støtte andre kvindeorganisationer frem for at donere til hende. Med en personlig formue anslået til over 800 millioner pund har Rowling økonomisk råderum til at drive fonden alene.

Rowling har de seneste år markeret sig som en kontroversiel skikkelse i kønsdebatten. Hun mener, at transkvinders identitet ikke bør sidestilles med “biologiske kvinders” rettigheder, og hun har gentagne gange udtrykt bekymring for, at kvinders sikkerhed og rum kompromitteres, hvis transkvinder har adgang til dem. Kritiske røster har anklaget hende for transfobi, mens tilhængere hylder hende for at forsvare ytringsfrihed og kvinders beskyttelse. Rowling selv afviser etiketten “anti-trans” og fastholder, at hun støtter transpersoners ret til at leve frit, men at “kvinder født som kvinder” har ret til egne rum og juridiske rettigheder”.

Som et eksempel åbnede hun i 2022 et krisecenter for ofre for seksuelle overgreb i Edinburgh, Beira’s Place, der kun tager imod kvinder født som kvinder. Med den nye fond omsætter Rowling sit engagement til økonomisk opbakning for dem, hun mener “undertrykkes og udsættes for unfairhed” for at stå ved biologisk køn.

Højesteretsdom i Storbritanien

Fonden blev annonceret kort efter, at det kom frem, at Rowling havde støttet den skotske gruppe For Women Scotland (FWS) økonomisk i en vigtig retssag. FWS – en feministisk forening, der arbejder for kvinders rettigheder – udfordrede en skotsk lov og fik i april medhold i Storbritanniens Højesteret i, at lovens definition af “kvinde” skal forstås som biologisk kvinde. Rowling donerede angiveligt 70.000 pund til FWS’ sag i 2024. “Alle ved, hvad køn er, og man kan ikke ændre det. Det er helt basal sund fornuft,” sagde Susan Smith fra FWS triumferende efter dommen. Dommen slog fast, at en transkvinde – selv med juridisk anerkendelse som kvinde – ikke tæller som kvinde i lovens forstand af ligestillingsregler. Selvom Højesteret understregede, at transpersoners øvrige diskriminationsbeskyttelser forbliver intakte, blev afgørelsen af transaktivister kaldt “et angreb på transpersoner” og “dybt bekymrende for menneskerettighederne”. Den skotske organisation Scottish Trans udtalte, at man var “chokeret og skuffet” over afgørelsen, som ifølge dem undergraver transpersoners juridiske sikkerhed.

Debat i Skotland: Transkvinder og kvindesport

Skotland er et af de steder, hvor spændingerne omkring kønspolitik er tydelige. Udover juridiske definitioner har fokus især været på sport og trygheden i kvinders kategorier. Flere kvindeorganisationer og sportsfolk argumenterer for, at transkvinder, der gennemgår mandlig pubertet, kan have fysiske fordele, som gør konkurrence uretfærdig eller potentielt farlig i kontaktsport. Dette synspunkt – at “født kvinde” skal være kriteriet for kvindesport – har vundet gehør hos nogle idrætsforbund. I maj besluttede det skotske fodboldforbund (Scottish FA) at ændre sin kønspolitiske linje, så kun spillere født som biologiske kvinder fremover kan deltage i kvindernes turneringer. Ændringen trådte frem efter den omtalte højesteretsdom og vejledning fra ligestillingskommissionen, der fastslår at “en kvinde er en biologisk kvinde (en person født kvinde)”.

Kritikere af udelukkelsen af transkvinder fra kvindesport mener, at problemet overdrives, og at transatleter allerede er få i antal. De peger på, at hormonbehandling ofte mindsker fysiske forskelle, og at respekt for transpersoners identitet bør veje tungt. Organisationer som Stonewall og Scottish Trans advarer om, at forbud kan stigmatisere transpersoner unødigt og skabe et fjendtligt miljø.

Omvendt fastholder fortalere for de nye regler – heriblandt grupper som FWS og en række kvindelige atleter – at biologiske kønsforskelle i f.eks. muskelmasse og styrke kan give transkvinder en konkurrencemæssig fordel, især hvis de har gennemgået puberteten som mand. “Det her handler om fair play, ikke had,” udtalte en talsperson for et britisk kvindenetværk, der støtter forbuddet, i en kommentar. For mange af disse kvinder er sagen principiel: De oplever, at anerkendelse af transkvinder i kvindekategorien kan udhule kvinders rettigheder og sikkerhed.

USA: Trump-administrationens biologiske kønspolitik

Også på den anden side af Atlanten mærkes en drejning i kønsdebatten – ansporet af præsident Donald Trump. Trump har offentligt taget afstand fra såkaldt “woke kønsideologi” og lovet at genskabe “biologisk sandhed” i lovgivningen. Efter sin udtræden af embedet i 2021 fortsatte Trump linjen retorisk, og da han igen trådte ind på den politiske scene, holdt han ord:

I januar udstedte han en præsidentiel bekendtgørelse, der fastslår, at den føderale regering fremover kun anerkender to køn – mand og kvinde – bestemt ved fødslen. I ordren defineres “køn” som “en persons uforanderlige biologiske klassifikation som enten mand eller kvinde” og slår fast, at begrebet “kønsidentitet” ikke må blandes sammen med juridisk køn. Myndigheder og skoler, der anerkender transpersoners selvdefinerede køn eller implementerer “kønsidéologi”, trues med at miste føderal støtte.

Trump og hans støtter begrunder tiltagene med, at de vil beskytte kvinder og børn. Præsidenten hævder, at det, at tillade transkvinder i kvinders omklædningsrum, shelters eller sport udgør en trussel mod kvinders “ sikkerhed og velfærd”. “At udviske kategorien kvinde undergraver hele vores retssystem,” lød det i præsidentens ordre, der kalder bestræbelser på at indføre kønsidentitet i stedet for biologisk køn for “en farlig kurs”. Som led i denne politik har Trump-administrationen også genindført restriktioner for transpersoner i militæret og underskrevet en ordre, der forbyder føderal støtte til medicinsk kønsskifte for unge under 19 år. “USA skal ikke finansiere eller fremme et barns ‘transition’ fra det ene køn til det andet,” erklærede Trump i den forbindelse. Demokrater og LGBTQ-organisationer fordømmer tiltagene som et frontalangreb på en allerede sårbar minoritet.

Social konstruktion eller biologisk faktum

Rowlings nye fond, debatten i Skotland og Trumps politik i USA er alle udtryk for en bredere kulturkamp om køn. På den ene side står fortalere for transpersoners rettigheder, der ser køn som en identitet, det enkelte individ selv definerer, og som mener, at inklusion ikke underminerer andres rettigheder. På den anden side står dem, der kalder sig kønskritiske eller kønsrealistiske, som insisterer på, at køn er et biologisk faktum fra fødslen, og at der er behov for særskilte rum og beskyttelser for kvinder født som kvinder. Disse stridspunkter spiller sig ud både i retssale, parlamenter og på sociale medier.

I Storbritannien har juridiske afgørelser givet de kønskritiske vind i sejlene – senest med Højesterets anerkendelse af biologisk køn i lovteksten. I kølvandet herpå har landets ligestillingskommission anbefalet nye retningslinjer, der giver bredt spillerum for at udelukke transpersoner fra kønsopdelte områder af hensyn til biologisk kvinders komfort og sikkerhed. Omvendt skaber disse tiltag frygt for tilbagerulning af transpersoners hårdt tilkæmpede rettigheder.

For den brede offentlighed – hvor mange er skeptiske over for ekstreme udslag af “woke” kultur – kan de seneste udviklinger fremstå som et forsøg på at finde en balance. Spørgsmålet er, hvordan man både kan beskytte transpersoners værdighed og samtidig imødekomme bekymringer om retfærdighed og tryghed for kvinder.

J.K. Rowlings fond er i hvert fald et signal om, at nogle er parate til at tage kampen i retssystemet. Som Rowling selv formulerede det, vil hun ruste kvinder til at beskytte sig “mod undertrykkelse og uretfærdighed”. Fonden og de omdiskuterede lovinitiativer i Skotland og USA viser, at definitionen af køn ikke længere kun er et akademisk spørgsmål, men et politisk stridspunkt med reel indflydelse på menneskers hverdag.

Kilder: JKRWF.org; The PinkNews; Them; AP News; Scottish FA; ABC News; The Guardian; Det Hvide Hus