JA eller NEJ: Hvad er forsvarsforbeholdet?

Danskerne stemte i 1993 for at indføre forsvarsforbeholdet i EU, og skal nu stemme om det igen, dog denne gang om det skal afskaffes. Men hvad er forsvarsforbeholdet, og hvilke partier siger JA og hvilke NEJ – samt hvorfor?
Mette Frederiksen på charmeoffensiv i Ålborg til støtte for Forsvarsforbeholdets afskaffelse

Af Philip Friis

Den 1. juni kan alle myndige danskere gå til stemmeurnerne igen, men det er dog denne gang hverken noget kommunalt eller Folketingspolitisk, der skal stemmes om.

Det er derimod Danmarks forsvarsforbehold i EU, og valget bliver derfor det første EU-politiske valg i Danmark siden Europa-Parlamentsvalget tilbage i maj i 2019.

Men hvad er ”forsvarsforbeholdet”?

Danmark blev medlem af EU tilbage i 1973 samtidig med Storbritannien og Irland.

På daværende tidspunkt gik EU-samarbejdet ud på udelukkende at være et rent økonomisk samarbejde, men i løbet af 90’erne begyndte nye stemmer at blusse op, og disse mente, at EU-samarbejdet nu skulle være et bredere politisk samarbejde.

Af den grund gik medlemslandene i EU sammen og forfattede en ny traktat i 1992, og denne traktat skulle blot herefter godkendes og underskrives i de respektive medlemslande.

Maastrichttraktaten, som den blev kaldt, der nu skulle stemmes om i Danmark, indeholdt et udvidet EU-samarbejde, idet den blandt andet benævnte en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender og en fælles monetær union.

Men da dagen endelig kom til, at den danske folkeafstemning blev afholdt, blev det til et ”Nej” fra danskerne, og med det samme gik de EU-støttende partier i Folketinget i gang med at formulere et oplæg, der blev kaldt det nationale kompromis.

Kompromisset gik ud på, at Danmark fik fire forbehold for det ønskede udvidede samarbejde i EU, og Danmarks forbehold medfører derfor til, at Danmark ikke deltager i den fælles mønt Euroen, den overstatslige retspolitik, at unionsborgerskabet ikke skulle erstatte det nationale statsborgerskab, og at Danmark heller ikke deltager i EU’s militære missioner; heraf forsvarsforbeholdet.

Et flertal af danskerne stemte for dette kompromis, og med 56,7 procent trådte traktaten derfor i kraft den 1. november 1993.

Hvem siger JA – og hvorfor?

Det er et overtal af Folketingets 12 partier, der går ind for et JA til igen at afskaffe dette forsvarsforbehold, hvis man kigger på partiernes overordnede linje, men alligevel strækker de JA-partierne sig på tværs af det politiske spektrum.

Med i alt ni partier på JA-siden, kan man her både finde regeringspartiet Socialdemokratiet såvel som De Konservative, men også Frie Grønne og Kristendemokraterne støtter op om at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Derudover går Venstre og Liberal Alliance også ind for et JA, imens at det samme gælder for Alternativet, SF og De Radikale, og netop de Radikales EU-ordfører Anne Sophie Callesen udtaler til Kristeligt Dagblad i forbindelse med spørgsmålet om, hvorfor det skal være et JA til at afskaffe forsvarsforbeholdet:

– Der er behov for, at Europa tager et større ansvar for vores nærområde i den situation, vi er i. Og når Europa skal tage det ansvar, skal Danmark også kunne bidrage til det.

Imens uddyber den konservative EU-ordfører Katarina Ammitzbøll, at vi på nuværende tidspunkt som land ikke har ubåde til at beskytte os mod russerne, og fortsætter:

– I et internationalt set lille land som Danmark mener vi, at vores forsvar har størst værdi, når vi er en del af et større fællesskab, der også kan være med til at beskytte os. Når vi har et forbehold, kan vi ikke deltage i samarbejdet om at udvikle fremtidens militære kapaciteter og materiel.

Hvilke partier siger NEJ – og hvorfor?

På NEJ-siden har vi også partier på tværs af det politiske spektrum, men her er der kun tre partier at finde: Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige.

Sidstnævntes EU-ordfører Peter Seier Christensen udtaler, at han synes, vi i Danmark burde fokusere udelukkende 100 procent på NATO, og uddyber:

– Vi kan slet ikke se, at der er behov for at opbygge en parallel struktur i EU. Nu har vi endelig fået to procent af BNP til det danske forsvar, som skal bruges i Nato. (…) Det er Nato, som har garanteret vores sikkerhed i generationer, og det er Nato, som står østpå og forsvarer vores allierede i Polen og de baltiske lande, så det synes vi slet ikke, der er nogen grund til at opbygge noget parallelt.

Det er nogenlunde de samme argumenter, Dansk Folkepartis EU-ordfører Alex Ahrendtsen fremfører, imens Enhedslistens forsvarsordfører Peder Hvelplund i stedet påpeger en uvished, og siger:

– Vi skal bevare forbeholdet, især fordi det er så usikkert, hvad vi konkret går ind i. Vi står i en situation, hvor der sker store forandringer i den europæiske sikkerhedsstruktur, og det ville være en fuldstændig halsløs gerning at binde sig op på et projekt, som vi ikke ved, hvor ender.

Afstemningen om den eventuelle afskaffelse af forsvarsforbeholdet afholdes den 1. juni, og vil du vide mere om partiernes holdninger, eller blot hvor og hvordan du stemmer, kan du klikke her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?