Jagt på metal til vedvarende energi er ”farlig, beskidt og skadelig”

De sjældne metaller findes ofte i lande med dårlige arbejdsforhold. Ny videnskabelig rapport sætter fokus på problemet.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Den verdensomspændende tendens til at indføre vedvarende energi til erstatning for fossile brændstoffer er i færd med at skabe en voldsom efterspørgsel efter de sjældne metaller, som indgår i forbindelse med vindmøller, solcelleanlæg eller brændselsceller. Og den efterspørgsel risikerer at ende med et betydeligt miljøsvineri, da de efterspurgte sjældne metaller ofte befinder sig i lande med dårlige arbejdsforhold.
Et nyt videnskabeligt studie, ”Sustainable minerals and metals for low-carbon future”, peger på problematikken. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science og omtalt på ing.dk.
Det drejer sig om mineraler som kobolt, kobber, lithium, cadmium, indium og sjældne jordarter som f.eks. scandium. Det er kernekomponenter i bl.a. vindmøllernes magneter, i katalysatorer og i elektroderne i brændselsceller.
I studiet giver en international gruppe af forskere en række anbefalinger til, hvordan udvindingen af de eftertragtede mineraler og jordarter bedst kan ske, når man skal tage sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn. Sagen er, at mange af de efterspurgte mineraler befinder sig i lande med meget dårlig ledelse, både lokalt og nationalt, hedder det, og derfor sker udvindingen i et miljø, hvor arbejderne oftest udsættes for et ekstremt usundt arbejdsmiljø, og hvor der sjældent tages hensyn til omgivelsernes miljø og natur.
Professor i energipolitik ved universitetet i Essex, Benjamin K. Sovacool udtaler i forbindelse med fremlæggelsen af studiet:
”Minedrift og metaludvinding er det skjulte fundament for overgangen til et samfund med lav CO2 udledning. Men det er alt for beskidt, farligt og skadeligt at fortsætte på den nuværende bane.”
Nogle få tal viser den forventede efterspørgsel efter de sjældne mineraler:
Antallet af elbiler ventes at stige fra 1,2 millioner i 2015 til 965 millioner i 2050.
Størrelsen af batterilagre vil stige fra 0,5 Gwh (gigawattime) i 2015 til 12.380 Gwh i 2050
Omfanget af installerede solceller vil stige fra 223 Gwh i 2015 til 7.100 i 2050.
Problemstillingen gælder også i andre, lignende sammenhænge. Vi ved, at mange af de efterspurgte metaller befinder sig på havbunden rundtomkring i verdenshavene, men også her er der miljørisici i spil. Man har længe vidst, at der findes store mængder mineraler under Stillehavet i den såkaldte Clarion-Clipperton zone, men her befinder sig også et sårbart dyreliv.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4326″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4171″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3230″][/vc_column][/vc_row]