Joy Mogensen om brutal drabssag: “Mord går selvfølgelig ikke – hverken i folkekirken eller andre steder”

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Mens hun er udsat for massiv kritik forsøger kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) at markere sig ved at tage tydelig stilling i en brutal drabssag, hvor en sognepræst er dømt for mord på sin kone.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) er i disse dage genstand for heftig kritik.

Flere teologer og topfolk i folkekirken kritiserer ministeren for at være “usynlig”, “visionsløs” og for at mangle indsigt i sit fagområde.

– Jeg tror simpelthen ikke, at Joy Mogensen har sans for, hvad det er, hun gør, lyder den hårde dom i Jyllands-Posten fra Hans Raun Iversen, professor emeritus i teologi på Københavns Universitet, der i årtier har beskæftiget sig med kirkepolitik.

Midt i den massive kritik forsøger Joy Mogensen at markere sig ved at tage klar stilling i en brutal drabssag, hvor sognepræst Thomas Gotthard.

Overfor TV2 Lorry afviser ministeren at stille op til interview men skriver i en skriftlig kommentar:

– Som alle andre er jeg chokeret over at høre om den ulykkelige sag fra Frederikssund. At en præst begår mord og bliver dømt for mord går selvfølgelig ikke. Hverken i folkekirken eller andre steder.

Men selv den markering falder på gulvet, og kultur- og kirkeministeren er således blevet genstand for latterliggørelse på bl.a. Twitter.

Af den skriftlige kommentar fremgår det endvidere, at ministeriet vil se på de ansættelsesretlige konsekvenser i forhold til Thomas Gotthard, der er blevet idømt 15 års fængsel ved Retten i Hillerød.

[adning id="17957"]

Fik du læst?