Kina kan udnytte mulig “skjult bagdør” til at overvåge danskere gennem sikkerhedskameraer: “Jeg kan aldrig vide mig sikker”

Foto: Alex Knight/Unsplash

Kinakritikeren Anders Storgaard er meget bekymret for kinesiske overvågningskameraer i Aarhus.

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk

Det skriver DR.

Ifølge en ny opgørelse af Aarhus kommune er i alt 850 af kommunens 2.000 overvågningskameraer produceret i Kina.

Det skræmmer kinakritiker og kommunalvalgskandidat for De Konservative på Frederiksberg, Anders Storgaard.

Storgaard er i forvejen i Kinas søgelys, da han i fællesskab med tre andre danskere hjalp demokratiaktivisten Ted Hui med at flygte fra Hongkong.

Han frygter, at de kinesiske overvågningskameraer potentielt kunne sende data til Kina, og dermed masseovervåge danske borgere.

– Det er skræmmende. Det betyder, at jeg ikke kan vide mig sikker, hvis jeg tager ud og får en øl med mine venner eller besøger min familie i Aarhus, siger han til Danmarks Radio.

Storgaard er bestemt ikke alene om sin skepsis. USA har i lang tid frygtet, at kinesiske overvågningskameraer kunne risikere at blive misbrugt til fordel for de kinesiske myndigheder.

Det er også af den grund, at USA har sortlistet firmaet Hikvision, som er et selskab, der har produceret nogle af kameraerne, der hænger i Aarhus.

Hikvision er ejet af den kinesiske stat.

Ekspert forstår bekymringen

Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet, kan sagtens forstå bekymringen. Det er nemlig ikke rigtig muligt at tjekke, om overvågningudstyret videregiver data til Kina.

– Man kan undersøge kameraerne og se, hvem de kommunikerer med, men man kan ikke se, om de dagen efter bliver opdateret og begynder at kommunikere med nogle andre. På den måde kan der være en skjult bagdør, fortæller han.

I nogle af kameraerne sidder teknologi, der har ansigtsgenkendelse, hvilket ville gøre det nemmere for myndighederne at finde folk, som de har en interesse i.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?