S&P Global Commodity Insights har udgivet en rapport, der opridser de vigtigste tendenser inden for teknologiudvikling relateret til den grønne omstilling i 2024. Nogle af de centrale punkter inkluderer, at investeringer i energiteknologi forventes at stige med 10-20 % i 2024 og nå næsten 800 milliarder USD. Solenergi vil udgøre den største del af denne investering, mens områder som batteriudvikling og elektrolyse vokser hurtigst.

Den udvikling ikke er ikke nødvendigvis dikteret af, hvad der er mest fornuftigt i relation til formodede klimaforandringen. Heller ikke CO2`andel i samme, eller hvad der kommer til gavn for verden som helhed. Heller ikke, hvad der reelt er tilgængelige ressourcer til. Sådan er det ikke. Handelspolitik, storpolitik og blokkenes mere eller mindre fornuftige krav til befolkningernes forbrug – og typer af forbrug – vejer tungest. Hensyn til miljø, natur, trivsel, artsrigdom, forurening og lignende er ikke emner, der nødvendigvis indgår, og på mange måder er det Kina, der svinger taktstokken.

I de seneste år har solcellemodul- og batteriproducenter oplevet en solid indtjening i et gryende marked. Dette har ført til en stærkt øget produktion, og nu ser vi et marked præget af overskud. Dette overskud er primært drevet af en hurtig udvidelse af produktionskapaciteten i kombination med faldende råvarepriser. Resultatet har været en betydelig prisnedgang, som har udløst en priskrig blandt producenterne. Om dette er godt for miljøet rundt omkring i de berørte produktionslande, kan man stille et spørgsmål ved. Kina satser i stor stil på solenergi og kan producere så billigt, at resten af verdens producenter på dette område reelt er sat ud af spillet. Man kan måske anholde det fornuftige i at satse på en energiform, der kun er i brug når solen skinner og som i øvrigt blokerer store arealer hvor man kunne dyrke jorden eller plante skov til gavn for den artsrigdom de fleste begræder er ved at gå – eller er gået – tabt…

En af de største udfordringer ved den hurtige udbygning af vedvarende energi er net-overbelastning. Solenergi, som er den hurtigst voksende teknologi inden for vedvarende energi, bidrager væsentligt til denne udfordring på grund af sin intermitterende karakter (dvs. der produceres kun elektricitet, når solen skinner). Da solenergi står for en stor del af de planlagte kapacitetsudvidelser, skaber det flaskehalse i elnettet, hvilket kan føre til energitab (kendt som curtailment) og lavere effektivitet i energisystemet, fordi det jo kun bruges maximalt halvdelen af tiden.

Dette fører naturligvis til øgede investeringer i transmission, distribution og kræver energilagring. En væsentlig faktor bag net-overbelastningen er, at investeringer i transmissions- og distributionsinfrastruktur ikke holder trit med den hurtigt voksende kapacitet fra vedvarende energikilder. Dette er et globalt problem, som er særligt udbredt i markeder med høj integration af vedvarende energi. I Danmark – som er et foregangsland – regner man med, at elforbruget vil være det dobbelte af det nuværende i 2030. Det vil altså betyde at vi skal have den nuværende infrastruktur i elforsyningen opbygget en gang til fra et højt niveau. Der er tvivl om dette kan det lade sig gøre med en stabil forsyning.

En mulig løsning på net-overbelastning er at diversificere energimixet ved at fremme andre vedvarende energiteknologier, såsom offshore vindkraft og geotermisk energi, der ikke lider helt så meget af net-flaskehalse og intermitterende udfordringer som solenergi. Disse teknologier står dog over for deres egne udfordringer, herunder stigende omkostninger og komplekse tilladelsesprocesser.

Okay – så nu satses der voldsomt på solenergi, en energiform der – ligegyldigt hvor vi er i verden – ikke fungerer om natten. Efterfølgende bygger man batterier i en bekymrende skala – på grund af forbruget af sjældne metaller – fordi man ikke vil have rigtigt vedvarende energi i form af f.eks. A-kraft og lignende.

Som nævnt udnytter Kina de markeder der er, og sætter sig tungt på produktportefølgen, fordi de har kapaciteten, råvarerne og kan styre udviklingen – og delvis finansiere den – centralt. Reelt set har kineserne sat resten af verdens udbydere i skyggen hvad angår solenergi. Tyskland var på et tidspunkt førende på området, men er overhalet for længst.

Det samme kan let ske med elbiler, som EU vil tvinge forbrugerne ned i om 10 år. De tyske nobel-mærker kan ikke følge med kineserne i udviklingen af elbiler til rimelige priser. Tesla kan knapt, og har indgået flere aftaler med kinesiske udbydere om samarbejder. De, der er i tvivl, kan tage en køretur i en X-PENG P7!

For det første er de tyske bilfabrikker i udgangspunktet hardware producenterne, som er bagefter kineserne når det gælder de bedste IT-løsningerne. Derudover har Kina kontrol over batteriproduktionen og har denne nøglekomponent til en lavere pris. Derudover har Angela Merkel skadet sit land voldsom ved at lukke atomkræftværkerne og gøre Tyskland afhængig af russisk gas. Resultatet er for høje energipriser til industrien i Tyskland. Tænk! – de fyrer med brunkul – det mest svinske og forurenende brændsel af alle… I Kina satses på vedvarende energi og også på moderne kulfyrede kraftværker. Her ved man godt, at nøgle-parameteren i at udvikle sit erhvervsliv er Energi og rigeligt af det.

Kineserne er smartere, fordi de hele tiden ser helheden – kan tænke langsigtet – og sørger for at være verdensførende på komponenter og produkter. Solenergi, batterier og elbiler: Kina fører på områderne alt imens de åbner et nyt kulfyret kraftværk hver tredje dag.

De ved, at det handler om ENERGI – og rigeligt af det…