Mest Læste

Københavns Kommune ødsler med borgernes penge

Københavns Kommune skal sparer på visse områder af kernevelfærden, men ifølge specialkonsulent i tænketanken Cepos, Jonas Herby bruger kommunen 93,4 millioner på projekter, som intet har at gøre med den kommunale kerneydelse.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Københavns Kommune ødsler med borgernes penge

På 2017-budgettet kunne spares 93,4 mio. kr. uden tab af velfærd.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
”Hvis du googler ”Københavns Kommune spare” får du utallige hits med diverse historier om, at Københavns Kommune nu er nødsaget til at spare på handicapområdet, på børnene eller på andre dele af det, mange vil kalde kernevelfærd”
Sådan indleder specialkonsulent i tænketanken Cepos, Jonas Herby, en artikel på Altinget.dk om Københavns Kommunes ødslen med borgernes skattekroner. For samtidig med at kommunen sparer på visse områder af kernevelfærden, bruger den ifølge Jonas Herbys beregninger 93,4 millioner på projekter, som intet har at gøre med den kommunale kerneydelse.
Nu er 93,4 millioner kr. mange penge – men ikke så stor en del af kommunens samlede budget på 43 mia. kr, altså 43.000 millioner kroner. Men alligevel er det udtryk for en tendens, som er værd at gøre opmærksom på.
Jonas Herby har set på Københavns Kommunes budget for 2017 og han konstaterer, at det er svært at se, hvad budgetposterne egentligt dækker over:
Hvad betyder f.eks. 1,1 million kroner til ”etablering a et C40-kontor i København” og 0,7 mio. kr. til ”fortsat medlemskab af String”? Der er også afsat 1 mio. kr. til ”Madfællesskab og Det runde Bord”, skriver han i artiklen.
Håndbolden tilbage til København
Jonas Herby opremser en række beløb fra budgetaftalen for 2017 og gør opmærksom på, at mange af projekterne løber over flere år.
• 7,0 mio. kroner til EM i svømning
• 2,9 mio. kr. til alternative kulturhuse som Ungdomshuset og Folkets Hus
• 0,7 mio. kr. til ”Håndbolden tilbage til København”
• 36 mio. kr til lokaludvalg.
• 5,8 mio. kr (gennemsnit af 23,1 mio. kr i perioden 2017-2021) på at etablere Hyltebjerg Skole som en madskole — hvor børn mellem 8 og 12 år bruger en uge af deres sommerferie til at lave mad, lære om kost og dyrke motion
• 4,7 mio. kr. til forældreuddannelse og fokus på skolefravær til udsatte børn.
• 2,4 mio. kr. på Ungdomsbrandkorpset
• 8,0 mio. kr til Copenhagen Film Fund som bl.a. skal tiltrække internationale produktioner
• 3,6 mio. til København som international modeby
• 0,5 mio. kroner til ”København som international designby”
Der bør i høj grad stilles spørgsmål om, hvad alle disse projekter har med kernevelfærd at gøre, mener Jonas Herby. Hvorfor skal visse idrætsgrene som svømning og håndbold præmieres frem for andre, hvorfor skal man støtte lokaludvalg, hvis værdi er tvivlsom, og hvor medlemmerne ofte bliver væk, og hvorfor skal kommunen yde erhvervsstøtte til film, mode og design?
Beskæftigelsesprojekter: Virker de?
Københavns Kommune bruger også mange penge på beskæftigelsesprojekter, selv om der ifølge Jonas Herby mangler dokumentation for, at de virker.
• 1,9 mio. kr. til akademikerindsats — forenklet og effektiv indsats
• 3,7 mio. kr. til langtidsledighedsindsats for akademikere
• 1,3 mio. kr. til indsats målrettet det nye arbejdsmarked (for akademikere)
• 1,2 mio.kr til ledige akademikere til små og mellemstore vækstvirksomheder
• 1,2 mio.kr. til fremskudt beskæftigelsesindsats — Tingbjerg og Urbanplanen
• 5,5 mio.kr. til særlig beskæftigelsesindsats i Mjølnerparken
• 7,0 mio.kr til lokalt forandret beskæftigelsesindsats.
Han har også beregnet, at kommunen i 2017 brugte omkring 215 mio. kr. på integrationsprojekter, selv om man basalt ikke ved, om de virker. Effektmålene — altså målet med projekterne — er som regel vagt formuleret og derfor svært målelige. F.eks. ”bedre fordeling af sprogligt udfordrede elever i folkeskolerne”, eller at sænke ”andelen af københavnere, der oplever diskrimination”.
Projekter forværrer tilstanden
Når man ikke ved, om en indsats virker, så er der risiko for, at man gør tingene værre, end de er, siger Jonas Herby. Når Loyal to Familia bruger kommunens tilbud som klubhus og rekrutteringsgrundlag, er der i hvert fald god grund til at være bekymret for, om man skader mere, end man gavner.
Social medicin bør ligesom kemisk medicin testes grundigt, før kommunen uden videre begynder at anvende den. Her er så yderligere eksempler på kommunal pengeforbrug udenfor kerneområderne:
• Forsøg på at lave en konkurrent til Facebook for 7 mio. kr
• Gratis udlån af mosterier og ladcykler
• Endnu et forsøg på at lave en pendant til Facebook. Det er uvist, hvad Københavns Kommune har betalt for det, men Lollands Kommune, som er langt mindre og fattigere end København skulle betale 120.000 kr. for boblberg.dk
• Frølaboratorier/bytte for 575.000 kr.
• Pumpehuset, bl.a. ejet af den private virksomhed Buck Bramsen ApS, får hvad der svarer til 1,1 mio. kr. årligt fra kommunen
• Kommunen bruger penge til at reklamere for poetry slam
• Kommunen betaler 1,6 mio. kr. for en enkelt brintbil
• Og så er bycyklerne og den interaktive bænk til en million ikke medregnet i denne opgørelse.
Det tal, Jonas Herby når frem til, er kun nogle få promiller af København Kommunes kæmpebudget. Men de lægger op til en principiel diskussion om, hvorvidt kommunen skal holde sig til sine kerneopgaver eller brede sig over en række opgaver, som i virkeligheden kan løses af andre, hvis de skal løses.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.