Korruptions-vagthund sender brev med 4 opfordringer til alle nyvalgte lokalpolitikere – skal sikre åbenhed og kontrol

Jesper Olsen, formand for Transparency International. (PR-foto)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

“Vi glæder os altid over den ydmyghed som præger nyvalgte politikere og politikere i valgkamp. Men vi ved også, at på et tidspunkt melder hverdagen sig”, lyder det i brevet.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Kommunal- og regionalvalget er netop overstået, og inden længe skal tusindvis af ny- og genvalgte politikere i gang med det politiske arbejde rundt omkring i landet.

Nyslåede politikere er typisk præget af en sund ydmyghed overfor den magt, de er blevet betroet, lyder det fra Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark. Men på det tidspunkt vil hverdagen melde sig, og det er her, at problemer med lukkethed, magtmisbrug og korruption kan melde sig, advarer han.

I et nyt brev, som Transparency udsender til alle ny- og genvalgte lokalpolitikere kommer organisationen med fire konkrete forslag til, hvordan politikerne forvalter deres betroede magt på en sund måde.

– Først og fremmest tillykke med valget. Dit mandat er udtryk for, at du har fået betroet magt på vegne af vælgerne, til på en og samme tid at være den politiske ledelse og borgernes repræsentanter, i kontrollen med hvordan skattepengene forvaltes. 

– Vi glæder os altid over den ydmyghed som præger nyvalgte politikere og politikere i valgkamp. Men vi ved også, at på et tidspunkt melder hverdagen sig. Det er altid nemmest at mene det rigtige, når det ikke har konsekvenser. Det sker for alle; nærmest en naturlov. 

– Det skriver vi ikke, fordi vi ikke har tillid til dig. Tværtimod. Vi skriver det for, at du er med til at styrke de mekanismer, der også skal være med til at holde dig fast på de helt grundlæggende principper for forvaltning af betroet magt, skriver Transparency i brevet, som du kan læse i sin fulde længde her.

Men hvorfor sende et brev ud til alle landets lokalpolitikere? Og hvad er det, som politikerne – og alle vi andre – bør være særligt opmærksomme på i tiden mellem valgkampene?

Det har Indblik talt med Jesper Olsen om. 

Læs interviewet herunder.

Hvad er pointerne i det brev, I udsender til de ny- og genvalgte kommunal- og regionalpolitikere?

Brevet handler i virkeligheden om noget, der både er pivkonkret og noget helt generelt. 

Det generelle er, at vi med brevet ønsker at få de nyvalgte og genvalgte politikere til at have et skærpet fokus på, at de er blevet betroet magt på vegne af vælgerne, og at de derfor har en nøglerolle i forhold til at sikre, at systemet og magten – og ikke kun deres egen – bliver forvaltet ordentligt.

Vi vil gerne have, at det er “top of mind” for politikerne, og derfor sender vi dem dette brev.

Derudover peger vi på fire konkrete ting. Vi opfordrer blandt andet politikerne til at have fokus på, at de whistleblowerordninger, der er blevet sat i gang, kommer godt fra start.

Derudover har vi fokus på de offentligt ansattes ytringsfrihed. Politikerne er nødt til at vide, at det er dem, der er garanten for, at den ytringsfrihed bliver til virkelighed – velvidende, at den kan være besværlig for dem.

Berlingske havde for nyligt en forfærdelig historie fra Gladsaxe, hvor nogle medarbejdere på et plejehjem havde optaget og delt ydmygende videoer af ældre og demente beboere.

Borgmesteren i kommunen sagde efter afsløringen, at det ville hun gerne have kendt til på forhånd. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at årsagen til at hun ikke ved det, er det i virkeligheden fordi hun ikke er med til at skabe en kultur, hvor den slags ting kan komme frem?

Hvis man ikke omfavner de offentligt ansattes ytringsfrihed, så får man i virkeligheden undertrykt nogle rigtigt vigtige informationer, som så ikke kommer til det politiske niveau.

Jeg tror, at der i virkeligheden er rigtigt mange systemer, der ikke opmuntrer ansatte til at bruge deres ytringsfrihed. Derudover er der nok også en misforstået loyalitet, på en eller anden måde. 

Man skal huske på, at selvom det er super besværligt eller ærgerligt som politiker at skulle leve med offentlig polemik og kritik, så er det meget bedre, end at sager som f.eks. den i Gladsaxe kan få lov at ulme, uden at der bliver gjort noget.

Politikerne skal så bare kunne være i og rumme kritikken.

I har også et særligt punkt om behovet for åbenhed i forhold til klimaprojekter. Hvorfor det med?

Det er det, fordi at vi globalt kan se, at der bliver afsat enorme midler til klimaforanstaltninger. Problemet med det er todelt.

Når der er pengerigelighed, er der nogle gange en tendens til, at det ikke er alle projekter, der bliver lige godt op på eller som har den nødvendige kvalitet.

Det er altid problemet, når man politisk vil prøve at styre med penge, puljer og samtidig også vil have det til at gå stærkt. Man bliver sårbar overfor folk, der har blik for at tjene nogle lette penge.

Vi er derfor nervøse for, om de penge, der skulle forbedre klimaet, i stedet ender som et tag-selv-bord for projektmagere.

Der bliver talt meget om klimaet, og der er også nogle klare politiske prioriteringer. Og derfor er blot så meget desto vigtigere med åbenhed omkring det hele. 

Vi har derfor valgt det her emne ud, fordi vi ved, at alle kommuner i landet kommer til at skulle forholde sig til det.

Når man sætter så mange penge af og satser så massivt, så er der en korruptionsrisiko. Det er i virkeligheden bare det, vi gerne vil have, at kommunerne forebygger fra start.

I forhold til covid har vi set, hvordan alle de almindelige sikkerhedsmekanismer, der skal sikre, at vi ikke bruger for mange penge, er blevet sat ud af kraft. Det må ikke også ske, når det kommer til klima.

Lad os sørge for, at verden får gavn af de penge, der bliver sat af.

I brevet foreslår I også, at politikerne sikrer åbenhed om alle donationer over 2.000 kroner. I dag går grænsen ved 20.000 kroner. Er der nogle steder, hvor man allerede har sat grænsen ned?

I Silkeborg lavede de en “gentleman agreement”. Denne var der dog to problemer med. Først og fremmest havde sat grænsen for højt ved donationer på 5.000 kroner, og derudover offentliggjorde de først information om bidragene efter valget.

Men jeg tillader mig dog at sige, at det er bedre, at nogen anerkender problemet og forsøger at gøre noget ved det, end at de ikke gør.

Vi glæder os naturligvis til at se, hvad der så kom ud af den åbenhed i Silkeborg. Vi siger bare, at man bør sætte grænsen et andet sted, og det er ved 2.000 kroner.

Sætter man grænsen ved 20.000 kroner eller endda også ved 5.000 kroner, er det primært donationer fra virksomheder og lignende, der kommer åbenhed omkring. Det er de færreste, der giver så høje beløb til f.eks. en ven.

Jo højere beløbsgrænse du sætter, jo mindre åbenhed bliver der i virkeligheden.

Og så er det jo bedre, at man på forhånd ved, hvem der har finansieret valgkampen end at man først ved det, efter at man har sat sit kryds. Det er super nemt at sætte systemer op, der kan sikre den slags øgede åbenhed.

Netop det med den manglende åbenhed omkring donationer til valgkampe i Danmark er jo også ofte årsag til kritik fra udlandet.

Ja, det er rigtigt. Europarådet kritiserer f.eks. Danmark. De har en antikorruptionsenhed, der hedder GRECO, som løbende laver rapporter om EU-landenes evne til at forebygge korruption. Her får Danmark kritik hele tiden.

For nyligt havde jeg et møde med Europarådets valgobservatører i forhold til det netop overståede kommunal- og regionalvalg. Det er en fuldstændigt integreret del af deres arbejde, at de holder møde med civilsamfundet – herunder Transparency – for at bevidne det, man får at vide fra myndighederne.

Her bragte jeg den manglende åbenhed omkring valgstøtte op, og da kiggede de lidt forundret på mig. De var overraskede over, at der reelt ikke er nogen åbenhed om private bidrag til valgkampagner og at der heller ikke er nogen kontrol med det.

Der siger jeg bare, at der ville det være naturligt, at Indsamlingsnævnet f.eks. fik et par årsværk til at lave et fornuftigt setup, der også kan kontrollere ordentligt.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.