Kulturminister går i krig med tech-giganter: I skal betale

Kulturminister Joy Mogensen (S). (Pressefoto)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Det skal koste teknologi-giganter såsom Facebook og Google at bruge indhold fra danske medier og musikere på deres platforme.
Sådan lyder det fra kulturminister Joy Mogensen (S), der vil sikre danske kunstnere betaling fra techgiganter med nyt lovforslag. Det fremsættes fredag.
– Medierne spiller en central rolle i vores demokrati og sikrer, at den offentlige debat sker på et oplyst grundlag, siger ministeren i en pressemeddelelse.
– Hvis medierne skal blive ved med at lave journalistik, så skal de selvfølgelig også betales for brugen af den, siger hun.
Med lovforslaget bliver der lagt op til, at rettighedshavere – det kan være musikere, medier eller andet – får en ny udgiverrettighed, så de selv kan bestemme, hvem der må bruge deres indhold.
Dermed skal eksempelvis Facebook eller Google have samtykke fra en presseudgiver for at måtte anvende udgiveres materiale online.
Det fremgår ikke klart, hvor grænsen for brug går. Det vil stadig være muligt at linke til artikler.
Lovforslaget bygger videre på et EU-direktiv, der giver de enkelte mediehuse ret til at forhandle aftaler med techgiganter.
Joy Mogensens forslag giver medier mulighed for at gå sammen og lave kollektive aftaler med tech-giganter om, at medierne skal have betaling, når deres indhold bruges.
Og det begejstrer Louise Brincker, administrerende direktør i brancheorganisationen Danske Medier, der dog ikke har læst det endelige lovforslag.
– Vi har selv ønsket muligheden for at kunne indgå kollektive aftaler med techgiganterne, for det vil styrke mediernes position, siger hun til Berlingske.
Der er ingen tvang til at indgå aftaler, og det bliver muligt at klage til Ophavsretslicensnævnet.
Det er planen, at de nye regler skal træde i kraft 7. juni i år, såfremt lovforslaget bliver vedtaget.
Hverken Google eller Facebook har ønsket at forhold sig til lovforslaget over for Berlingske, før de selv har kunnet se forslaget i sin helhed.
/ritzau/[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?