Landbruget håber på regelforenkling

De danske landbrugsorganisationer håber på, at Erhvervslivets EU- og Regelforum vil gøre det mere enkelt at være landmand i Danmark.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Landbruget håber på regelforenkling

De danske landbrugsorganisationer håber på, at Erhvervslivets EU- og Regelforum vil gøre det mere enkelt at være landmand i Danmark.
Af Thomas Funch, tbf@indblik.net
Når Erhvervslivets EU- og Regelforum sætter sig rundt om bordet for at lede efter unødigt komplicerede regler, der gør det svært at være erhvervsdrivende, så er der nogle helt oplagte steder i landbruget, hvor de kan tage fat.
Ifølge de to danske landbrugsorganisationer, Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer, er der rigeligt med overregulering, der bebyrder landmændene, i en sådan grad at det kan være svært at koncentrere sig om sin egentlige forretning. Alene det at søge om støtte kan ifølge Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør, Jørgen Evald Jensen, være en kompliceret affære.
“Jeg tror ikke, at der er en eneste bondemand tilbage i kongeriget, som selv er i stand til at søge sin landbrugsstøtte. Sådan er det ikke i andre EU-lande. I Rumænien går man ind på et offentligt kontor, og så hjælper de. I Danmark er du nødt til at hyre en rådgiver,” siger Jørgen Evald Jensen.
L&F er repræsenteret
Direktør i Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen kommer til at sidde med i forummet. Han mener, at der skal være fokus på en tidlig indsats mod fremtidige regler. Det skal sikres, at de ikke kommer til at have en negativ indflydelse for landbruget.
”Kommissionen barsler med nye regler for landbrugsmaskiner og tekniske krav til disse. Vi er meget optaget af, at det ikke får negativ indflydelse på danske regler for færdsel med landbrugsmaskiner,” siger Flemming Nør-Pedersen.
Forummet er en fortsættelse af det tidligere Virksomhedsforum, der havde samme formål med at gøre regler enklere, men med fokus på digitalisering. Det arbejde fortsætter i det nye EU- og Regelforum.
”Alt bliver fortsat mere digitalt. De digitale systemer skal være velfungerende, ellers opleves de som en byrde og en hæmsko for erhvervslivet. Digitalisering skal ske, så det bliver en gevinst for erhvervslivet,” siger Flemming Nør-Pedersen.
Datocirkus går ikke
Et af de steder, der kan forbedres i det digitale, er ifølge Jørgen Evald Jensen de løbende indberetninger af fødevarekædeoplysninger, sprøjtejournaler og gødningsregnskab. Der er for mange datoer at holde styr på, og man bør gentænkte indberetningspligten, mener han.
“Man forsøger at presse naturen ind i datoer, og det kan ikke lade sig gøre. Hvis man vidste, hvilken dag solen ville skinne, så var det jo nemt, men landbruget er så afhængigt af vejrforhold, så man kan ikke presse det ind i et datosystem,” siger Jørgen Evald Jensen.
Erhvervslivets EU- og Regelforum mødes første gang den 19. december og har til udgangen af 2023 til at komme med forslag til forenklinger.
Se mere om forummet på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3474″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2588″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1573″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?