Landsret løslader tre sigtede i sag om afbrænding af statsministerdukke

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Østre Landsret har mandag valgt at løslade tre mænd, der er sigtet for trusler i en sag om en dukke af statsminister Mette Frederiksen (S), der var sat op i en lygtepæl ved en demonstration.
Det oplyser Ulrik Sjølin, der er forsvarer for den ene af mændene.
Mændene har siddet varetægtsfængslet siden 24. og 25. januar, og landsretten har ved løsladelsen blandt andet lagt vægt på den otte uger lange fængsling.
Allerede fredag vurderede en dommer i Retten på Frederiksberg, at mændene skulle løslades.
Men senioranklager Søren Harbo valgte at kære afgørelsen til Østre Landsret, og dermed skulle spørgsmålet behandles af landsretten, før mændene kunne løslades.
De tre mænd er sigtet for trusler mod statsminister Mette Frederiksen (S).
Sagen handler om en dukke med et foto af statsministeren. Dukken blev sat op i en lygtepæl på Frederiksberg under en demonstration mod coronarestriktionerne 23. januar.
Dukken var ledsaget af et skilt, hvorpå der stod “hun må og skal aflives”. Ordene på skiltet henviste til regeringens indgreb mod minkavlerne.
Dukken blev til demonstrationen brændt, men politiet har endnu ikke klarlagt, hvem der satte ild til dukken.
Søren Harbo argumenterede i byretten for, at de tre skulle have deres fængsling forlænget af hensyn til “retshåndhævelsen” – altså den almindelige retsfølelse.
Det mente dommeren i byretten dog ikke, at der var grundlag for, og landsretten er af samme overbevisning. Det forklarer forsvarer Ulrik Sjølin.
– De har nu været fængslet i otte uger. De (landsretten, red.) tiltræder, at hensynet til retshåndhævelsen efter oplysninger om forholdets grovhed ikke længere kræver, at de sigtede skal være fortsat varetægtsfængslet, siger han.
Foruden trusler er de tre mænd sigtet efter straffelovens paragraf 113 om angreb på regeringen. Mændene har dog ikke været fængslet efter den meget alvorlige paragraf, men i stedet for trusler mod statsministeren.
Sigtelsen er desuden rejst efter en særlig bestemmelse, der kan give en ekstra hård straf for visse forbrydelser, hvis de er relateret til corona.
Mændene har erkendt at have håndteret dukken, men nægter at have sat ild til den, og de nægter sig skyldige i sigtelsen.
/ritzau/[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.