Lara bekæmper mundbinds-svineri: ”Det skal stoppes”

Privatfoto

Et nyt initiativ vil bekæmpe henkastning af brugte mundbind i naturen og bybilledet.

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk

– Regeringen har tvunget os til at gå med mundbind. Mange smider deres brugte snotklude i naturen. Coronablomsterne springer ud overalt i bybilledet. Det er noget forbandet svineri – det skal stoppes!

Sådan lyder det fra medstifteren af initiativet BrugteMundbind, Lara Waters i et opslag på hendes Facebookprofil.

BrugteMundbind er et initiativ startet af Lara Waters og Mikael Hansen.

Initiativet har til formål at bekæmpe og sætte fokus på de mange mundbind, der bliver smidt i naturen og i byerne som følge af regeringens mundbindskrav.

I et interview til Indblik, fortæller Lara Waters om deres gode idé:

– Vi ønsker, at regeringen tager ansvar for det miljøsvineri, som de via deres politiske beslutninger er ansvarlige for.

– Skulle vi derigennem presse på for en beslutning om at fjerne mundbindskravet, vil vi kun se det som en ekstra sejr, fortæller Lara Waters, som også er medlem af Liberal Alliance.

Og der er i den grad god grund til at få gjort noget ved de mange mundbind, som bliver smidt i naturen.

I uge 15 lavede Danmarks Naturfredningsforening f.eks. et arrangement, hvor 185.000 frivillige tilmeldte sig til at rydde op i naturen.

Der endte med at blive samlet 167 ton affald, hvor der heriblandt var 52.000 engan gsmundbind. Det oplyser DR.

Det undrer Lara, at en regering, der blev valgt på en klimadagsorden, kan se igennem fingre med dette massive mundbinds-svineri.

[adning id="17957"]

Fik du læst?