Det er svært ikke at beundre Lars Løkke Rasmussens strategiske og taktiske evner. Moderaterne startede i meningsmålingernes univers under spærregrænsen på 2%, så ud til at blive passeret af Lars Løkkes næstformands nye parti Danmarksdemokraterne, men stod efter folketingsvalget med solide 9,3% af stemmerne.

Op til valget optrådte LLR som en naturgiven statsministerkandidat – selv om han ikke havde anmeldt sig som sådan. Lars Løkke udtalte inden valget og uden et eneste sikkert mandat, at han syntes en kommende regering skulle inkludere Socialdemokratiet – men ikke nødvendigvis med Mette Frederiksen som partileder for S! Mette Frederiksen må have fået kaffen galt i halsen, og det var også en utrolig fræk og selvsikker udtalelse. Derudover meddelte Moderaternes formand, at han ønskede en advokatundersøgelse af statsministerens rolle i minksagen. Så var strategien ligesom lagt…

Nu skete der så det, at et mandat på Færøerne og to på Grønland støttede Mette Frederiksen. Puha, rødt flertal i hus – må Mette Frederiksen have tænkt. Efterfølgende meddelte Franciska Rosenkilde, at ”den politiske spilleplade” var ændret, og hun på Alternativets vegne droppede kravet om en advokatundersøgelse af den fungerende statsminister (Det var jo også blandt andet Mogens Lykketoft, der var med til at trække dem ind i Folketinget).

Nu kunne MF læne sig tilbage, og som kongelig undersøger lade sit balkort blive udfyldt i sikker forvisning om, altid at kunne falde tilbage på en ren rød regering.

Men politik er fyld med uforudsete hændelser, og det er netop noget af det spændende.

Lars Løkke ville naturligvis ikke bare sidde og vente på, at blive budt til dans med statsministeren – allerede på valgnatten tog han affære og kontaktede det ene grønlandske medlem Aaja Chemnitz. Resultatet blev et ”Kaffemøde” hvor Lars Løkke antageligt gav Aaja Chemnitz informationer om, at hun måske kan sikre Grønland bedre vilkår, hvis hun støtter blå blok. Lars Løkkes ”gyldne arm”, som nogle taler om…

Nu har det jo også været heldigt, at Sofie Carsten Nielsen valgte at sætte sig ned på bagerste række i Radikale og dermed lod Martin Lidegaard komme til som radikal formand. Martin Lidegaard bryder nok med både Morten Østergards og Sofie Carsten Nielsen røde linje. Lidegaard er mere radikal som Marianne Jelved var det: Mandater skal veksles til politisk indflydelse!

Så lige nu ser vi Lars Løkke Rasmussen i rollen som uofficiel undersøger, der har gode samtaler med Martin Lidegaard og andre fra blå blok. Aaja Chemnitz har ikke villet udtale sig om sit kaffemøde med LLR udover at ”Kaffen var varm”.

Derudover foretog Alternativet jo en dobbelt kovending og fik Franciska Rosenkilde til at meddele, at hun havde truffet en egenrådig beslutning lige efter valget, men var blevet kaldt til orden og igen støttede en advokatundersøgelse af Mette Frederiksens rolle i minksagen. Altså flertal for en advokatundersøgelse mod den fungerende statsminister.

Det er bestemt muligt at Lars Løkke gør som Lewis Hamilton – ender på toppen af podiet. For Lars Løkkes vedkommende som statsminister. Men det kan jo også være, at Aaja Chemnitz bliver kaldt til orden hjemmefra og/eller Alternativet skifter mening igen igen. Radikale vil desuden stadig have mest indflydelse …