Situationen på Vestbredden er i disse år præget af stigende spændinger og hyppige konfrontationer mellem bosættere, palæstinensiske indbyggere og israelske sikkerhedsstyrker. Palæstinenserne har begrænset selvstyre i de større bycentre, men Israel kontrollerer fortsat størsteparten af landområdet og omliggende infrastruktur.
Europas klimapolitik bærer i stigende grad præg af en ideologisk tilgang, hvor signalværdi og moralsk overlegenhed prioriteres højere end realistisk, geopolitisk forankret planlægning. Samtidig taber vi konkurrencekraft og belaster vore virksomheder med unødig regulering.
Verdens geopolitiske tyngdepunkter er under forandring, og dette mærkes tydeligt i både Arktis, Norden (inklusive Baltikum) og i EU. Klimaforandringer åbner nye sejlruter og adgang til ressourcer i Arktis, samtidig med at stormagtsrivalisering skærpes. I Norden har Ruslands invasion af Ukraine i 2022 dramatisk ændret sikkerhedssituationen.
Under slogans som “personligt ansvar” og “hand-ups, not hand-outs” betonede Bill Clinton værdier som hårdt arbejde og familieansvar i politikken.
Ocasio-Cortez blev en slags bannerfører for den nye progressive venstrefløj. Hun og ligesindede progressive har skubbet partiets profil mod et mere ideologisk venstreorienteret snit – inklusiv identitetspolitik og en woke-agenda.
Hvordan kommer Demokraterne tilbage til magten?
Hamas er fortsat den mest populære enkeltfraktion blandt palæstinenserne – langt mere end Abbas’ Fatah-bevægelse – hvilket afspejler den dybe mistillid til det eksisterende selvstyre på Vestbredden. Holdningerne har dog forskudt sig mærkbart. For første gang siden krigens start falder opbakningen til Hamas’ militante linje i meningsmålingerne.
Et centralt aspekt af Netanyahus strategi har været at “håndtere” frem for at løse konflikten. Netanyahu har i perioder indgået indirekte forståelser med Hamas i Gaza for at bevare roen – for eksempel tillod hans regeringer fra 2018 og frem store kontante pengebeløb fra Qatar at blive leveret til Hamas-styret i Gaza, mod at Hamas dæmpede sine angreb.
Benjamin Netanyahu er Israels længstsiddende premierminister og en dominerende skikkelse i landets politik gennem flere årtier. Hans karriere strækker sig fra elite-soldat i 1970’erne til diplomat, oppositionsleder og mangeårig regeringschef. Som landets første israelsk-fødte premierminister har Netanyahu opbygget ry som en hårdtslående politiker med fokus på sikkerhed, men også en leder præget af kontroverser og dybe splittelser i befolkningen.
Alternative für Deutschland (AfD) blev stiftet i 2013 som et EU-kritisk protestparti. Efter 2015 skiftede det fokus mod indvandring og national konservatisme. Det er en repræsentant for højredrejningen i Europa. Kan man ikke få vælgerne til at stemme rigtigt, må man jo bruge retssystemet og få dette politiske parti forbudt!
Hele Folketingets energiplaner bunder i CO₂-udledning. Her kan man jo bare konstatere, at afbrænding af træ udleder masser af CO₂!
Det er definitioner i retning af ”Jamen træerne kan jo vokse op igen og levere ilt undervejs”. Men det tager måske 30 år! Det er blændværk at rubricere biomasse som ”Grøn Energi”. Kernekraft er derimod ægte grøn energi – ingen CO₂ derfra.
Nordkoreas militære støtte til Rusland i Ukraine-krigen og dets udvikling af langtrækkende atommissiler udgør tilsammen en alvorlig udfordring for den internationale sikkerhedsorden. På kort sigt forlænger og intensiverer det krigen i Ukraine og komplicerer indsatsen for at isolere aggressoren. På længere sigt rykker det ved magtbalancen i Asien og stiller USA og dets allierede over for et potentielt to-fronts trusselsbillede. Den internationale respons – fra sanktioner til øget militært samarbejde blandt USA’s allierede – indikerer, at verden allerede tilpasser sig denne nye virkelighed.
Den grønne omstilling drives af både klima- og miljøhensyn samt af ønsket om stabil energiforsyning til økonomisk vækst. På globalt plan står især Kina, USA, Europa og INDIEN centralt i denne omstilling som de største energiforbrugere – og CO₂-udledere. Disse regioner har imidlertid forskellige motivationer og udfordringer…
Donald Trump har intensiveret et politisk opgør med det, han betegner som “woke”-ideologi, identitetspolitik og cancel culture. Dette værdipolitiske opgør er blevet et centralt element på hans platform – særligt i forbindelse med præsidentvalget i 2024. Kampen er lige nu rettet mod amerikanske eliteuniversiteter. Trump`s kampagne kan ende med at blive en stopklods for de seneste venstreorienterede kulturstrømninger.
Trump-administrationen har taget og vil tage utraditionelle midler i brug – fra omfattende toldsatser på importvarer til overvejelser om valuta-interventioner. Det markerer et brud med årtiers doktrin om en “stærk dollar” som et ubetinget gode. Tiltagene bliver lanceret med en politisk fortælling om at genoprette retfærdig handel og beskytte nationale interesser, hvor handelspolitik kobles tæt sammen med national sikkerhed.
I et land hvor 88% ville stemme på Kamala Harris giver det selvfølgelig rystelser, når amerikanerne vælger Donald Trump som præsident – og endda med en pæn margin. Som om det ikke var slemt nok, har Republikanerne også vundet Senatet og antageligt ”Huset”. Da Trump yderligere udpegede hele tre højesteretsdommere i sin første periode, sidder han tungt på den lovgivende magt og har måske en holdningsmæssig fordel hvad angår den dømmende magt.
Klimafolkemødet i Middalfart var spændende oplæg, workshops, boder og inspirerende foredrag, udstillinger, 400 debatter, workshops, kulturevents, svampe-sandwich og pædagogiske spil undervejs. Et kalejdoskopisk arrangement, hvor vi kan være enige eller uenige på demokratisk vis. Og så var der dragen…
I de seneste godt 100 år har Europas landegrænser i høj grad været flydende. Dette er et vigtigt faktum at holde sig for øje i en tid, hvor støtten til Ukraine er nedadgående.
Artificial Intelligence omtales som det største skridt fremad siden udbredelsen af Internettet. Hvad mener programmet selv om den sag?
Ukraine erklærede sin uafhængighed fra Rusland første gang i 1917 og i 1991 stemte over 90% af befolkningen i landet sig væk fra Rusland.
Det kan godt være at Ukraines hær gør det godt på slagmarken, men der er en lige linje imellem Putins krigsførelse, Stalin og Hitler: Udryddelse af en kultur, en identitet og et folk.
Dagens Voxmetermåling fra uge 46 viser ikke de store ændringer i forhold til valget. Både Venstre og Socialdemokraterne går lidt frem i meningsmålingen.
Det ser ikke ud til, at vælgerne er blevet forstyrret af en mulig SV-regering.
Der har været – og er – en større krise i EU vedrørende migrant-strømmen fra Afrika til Italien.
Moderaternes formand er som Formel 1`s Lewis Hamilton, når han er bedst. Starter bagerst i feltet og ender på podiet – muligvis på øverste skammel…
En blå regering er antageligt en umulighed. Enten en ren rød regering – eller – en lyslilla med bejleren Lars Løkke Rasmussen som minister og med Mette Frederiksen som Statsminister.
Nødhjælp, våben og finansiel hjælp kan let blive til en sammenligning af æbler med bananer. Tænketanken IfW – Kiel Institute of World Economy – har opbygget et tracking system, så bidragene kan omsættes til Euro og sammenlignes.
Fronterne ændrer sig ikke meget. Russerne bygger interneringslejre til krigsfanger, deporterer Ukrainere, bomber Europas største atomkraftværk og civile mål dagligt. Hvor meget vil Vesten acceptere og hvad bestemmer krigens gang?
Mette Frederiksen ser ud til at have vanskeligheder…
Handelsrestriktionerne virker, og restriktioner mod guldeksport ”Gør ondt på Putin”.
Men læser man daglige rapporter fra tænketanke i USA og ser på alliancer rundt i verden, ligner dette i bedste fald ønsketænkning.
Regeringens spin lykkedes. Sophie Carsten Nielsen leverede den sidste brik.
Prisen var antageligt et løfte om en tung ministerpost efter folketingsvalget.
På en demokratisk målestok nærmer vores land sig måske regimer, vi normalt ikke ønsker at sammenligne os med…
En væsentlig grund til Minkskandalen er den magtkoncentration Mette Frederiksen har opbygget omkring sig selv. Nu slipper hun måske af krogen. Vi må kræve en juridisk undersøgelse.
Vi er begyndt at tro på, hvad Vladimir Putin siger.
Putin har i mange år sagt, at Sovjetunionens sammenbrud var en katastrofe, og han ville arbejde på at genskabe et Storrusland – hans forbillede er Peter den Store.
Der er nedslagspunkter, der kunne pege på Mette Frederiksen som medansvarlig i betydelig grad. Men – de tre røde partier SF, Enhedslisten og Radikale vil nok holde hånden under statsministeren. En flertalsregering kan jo skimtes i det fjerne – efter et folketingsvalg….
Russerne har altid været gode til udmattelseskrige – og det gælder måske også kampen mod Europas ledere…
Lynetteholmen bliver en kunstig ø, der skal anlægges ved Refshaleøen og planlagt færdiggjort i 2070. Den skal bruges til anlæg af 35.000 boliger og som
I kredse med stor viden om historie og mere eller mindre kontrafaktiske teorier menes undertiden, at Rusland har haft en god motivation til at indlemme
