Lars Løkke vil være midtens mand – men giver det overhovedet mening?

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Det kan være svært at se potentialet i Løkkes nye midterparti, skriver Jesper Steenstrup Vogelius. Men måske er der en anden og mere attraktiv vej, som den vragede Venstreformand kan gå.
Af Jesper Steenstrup Vogelius
Ingen kan efterhånden have misset, at Lars Løkke Rasmussen er gået ud af Venstre, vil lave politik hen over midten, og nu flirter hedt og heftigt med tanken om at stifte et nyt parti. Først skal der lyde respekt herfra, når Lars Løkke Rasmussen insisterer på at stå fast på egne principper og ville gennemføre den politik han synes der er mest ansvarlige, og som konsekvens derfor går ud af partiet Venstre.
Det problematiske for mig at se, i Løkkes gentagne udmelding om, at han vil befinde sig på midten, og dermed lave ansvarlig og ordentlig politik. For hvad er midten i dansk politik? Er midten i dansk politik et fænomen af en fast og ubevægelig størrelse? Nej, det er den ikke. 
Midten rykker sig, og det har den altid gjort. Når man taler om midten i dansk politik, så taler man om den politik som der er markant flertal for. Engang var midten i dansk politik ikke, at homoseksuelle skulle kunne blive gift i en dansk kirke. Engang var midten ikke, at kvinder skulle have stemmeret. Engang var midten ikke, at det bedst tænkelige samfund, var det samfund hvor vi var verdensmestre i tårnhøje skatteprocenter.. 
Så hvilket projekt er det helt konkret vi kommer til at se fra Løkke? For hvis han vil insistere på at være midten i dansk politik, være den ansvarlige og den der samler, så må han jo også være klar på, at han skal rykke sig meget politisk, som tiden går. 
Alle partier skifter position til enkeltstående emner over tid. Derfor kan det være svært at se det faste grundlag i et parti, der vil være midtens parti. Vi ved jo også, at Løkke er borgerligt-liberal, så vi kan jo godt regne ud, at han ikke kommer til at gå ind for skattestigninger i morgen. Men er skattestigninger eksempelvis i virkeligheden ikke der, midten i dansk politik er lige nu? 
Jeg tror ikke på, at det er klogt, at Løkke skal lade sig kalde ”midtens mand” og som følge af det, oprette et midtens parti. Han burde oprette sit fuldkommen eget projekt. Et sådant vil jo være et Venstre look-a-like, men højst sandsynligt et ”Løkke-Venstre” som ikke har de her interne stridigheder.
Et Venstre, som man ved hvor har, og som fører en politik hvor der ikke er slinger i valsen. Det har Løkke i hvert fald lovet, såfremt partiet skulle opstå. Der er ikke som sådan nogen midte at føre politik på. Det er ikke holdbart. Der er til gengæld ideologier og videnskab at føre politik ud fra, og der kan Løkke, hvis han har kræfterne til det, tage pladsen som den forhandlende og ansvarlige borgerlige stemme.
Jesper Steenstrup Vogelius er studerende og skribent.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.