Løftebrud: ”Børnenes statsminister” skuffer landets skoleelever

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte en skole i Lejre tilbage i februar, lovede hun at, “vi kan tage de ældre elever tilbage i skolen, når vi har epidemikontrol”. Det løfte ser dog ikke ud til at holde stik.

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.net

I mandags meddelte Sundhedsstyrelsen, at forsamlingsloftet er blevet hævet til 10 personer. Det skete på baggrund af at “flere og flere bliver vaccineret, og epidemien er under kontrol”.

Det burde jo så betyde – ifølge statsministerens egne ord – at det nu var tid til at sende folkeskolernes 5. til 8.-klasser helt tilbage i skole.

Løftebrud

Dog ser det ikke ud til, at Mette Frederiksen helt har tænkt sig at holde det løfte, hun gav til børnene.

Tirsdag på et pressemøde på Christiansborg, spurgte en journalist fra Ekstra Bladet hende om, hvornår 5. til 8. klasserne kommer fuldt tilbage i skole.

Statsministeren svarede som følgende:

– Det afhænger af de politiske forhandlinger. Det afhænger også af, hvordan virussen udvikler sig i Danmark.

Dermed løber hun altså fra det løfte, hun ellers havde givet til de danske skolebørn, som hun i februar lovede kunne komme tilbage i skole, når epidemien var under kontrol.

Vanopslagh: Helt skørt

Partileder for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh er stærkt utilfreds med den “overforsigtige” tilgang til at få børnene fuldt tilbage på skolebænken.

I et opslag på hans offentlige Facebook-side – der omhandler en folkeskoles måde at håndtere de mange restriktioner på – lyder det sådan her:

– Lad os nu for pokker få børnene tilbage i skole. Rigtig tilbage i et klasselokale hvor de kan tale, se og røre hinanden, skriver han, hvorefter han fortsætter:

– Der er *færre* indlagte med corona på sygehusene, selvom vi har åbnet mere.

– Men, nej, de røde partier mener vi skal være “ansvarlige” og “forsigtige”.

– Men hør nu her. Det er altså hverken ansvarligt eller særlig sympatisk at holde børn hjemme eller i fjollede telte udendørs, når vi har under 200 indlagte med corona.

[adning id="17957"]

Fik du læst?