Løkkes nye parti er klar til valg: Krydser 20.000 vælgererklæringer

Foto: Jens Astrup/Venstre
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, kommer på stemmesedlen til næste folketingsvalg, som senest finder sted i 2023.

Det står fast onsdag, hvor Moderaterne på vælgererklæring.dk under Indenrigs- og Boligministeriet har rundet de nødvendige 20.182 vælgererklæringer, som er kravet for at blive opstillingsberettiget.

1. januar 2021 stjal Løkke alle overskrifter og gjorde statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale til en biting, da han meddelte, at han forlod Venstre efter 40 års medlemskab.

Kort efter dannede Løkke et såkaldt politisk netværk. Det var for personer, der ønskede at diskutere og formulere politiske forslag med ham.

Fra begyndelsen gjorde Løkke det klart, at hvis der var tilstrækkelig støtte til netværket, så ville han også stifte et nyt parti.

Grundlovsdag meddelte Løkke så, at Moderaterne er navnet på det nye parti. Partiet kommer først med et partiprogram efter novembers kommunal- og regionsrådsvalg.

/ritzau/

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?