Måling: Opbakningen til Mette Frederiksen smuldrer

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Mette Frederiksen red i begyndelsen af nedlukningen på en bølge af folkelig opbakning. Et år senere er den opbakning ved at smuldre, viser meningsmåling.
Af Simon Riedel, simon@indblik.net
Flere og flere borgerlige vælgere mister tilliden og opbakningen til Mette Frederiksens hårde kurs i nedlukningen af alt lige fra skoler til butikker. 
Det fortæller MIchael Bang Petersen, professor ved Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet til B.T. 
Han har sammen med andre forskere fulgt danskernes holdninger til coronarestriktionerne siden starten af epidemien. 
40 procent af de blå vælgere mener lige nu, at regeringens reaktion på coronavirussen har været for vidtgående. En del røde vælgere mener også at det går for vidt, men her er det 16 procent, det drejer sig om.  
Michael Bang Petersen mener det er forventeligt, at de blå vælgere er mere kritiske overfor regeringen, men det viser også at den brede opbakning, som Mette Frederiksen red på i foråret, er ved at forsvinde. 
Opbakningen til regeringens håndtering af situationen var midt i marts stort set lige stor blandt alle vælgere, men det har altså ændret sig nu. 
– De blå vælgere vægter personlig frihed og økonomi meget højt, mens de røde er meget optaget af kollektivt ansvar og lighed. Så når økonomien rammes hårdt, og ens frihed bliver kraftigt indskrænket, så rammer det bare de blå vælgeres værdier hårdest, udtaler Michael Bang Petersen til B.T.
Afgørende for holdningen til nedlukningerne ligger også i om den enkelte står til at miste  arbejdet og om det i øvrigt går ud over deres personlige økonomi. 
– Vi har flere offentligt ansatte blandt det røde vælgerkorps, mens der er flere selvstændige og privatansatte i den blå lejr. Det betyder, at der er forskel på, hvor udsatte vælgergrupperne er rent finansielt under coronaepidemien, udtaler Michael Bang Petersen til B.T. 
Lige nu presser de borgerlige partier hårdt på for at genåbne samfundet hurtigt – især i de kommuner hvor smitten er helt i bund. 
Konservative mener, at det må kunne lade sig gøre at åbne uden de store problemer: 
– Vi vil presse regeringen for at få åbnet regionalt de steder, hvor der næsten ingen smitte er. Der må det kunne lade sig gøre at åbne kontrolleret, uden at smittetallet løber løbsk, siger Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, til Ritzau.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.