Hør artikel Getting your Trinity Audio player ready...

Eunice Murray troede at mikrofonen var slukket nu godt 20 år efter Marilyns død. Det var den så ikke.

Hvorfor følte Monroes husholderske sig truet til at dække over hvad der skete, og hvorfor betyder det så meget? Fordi det lykkedes at lukke Monroes død som et formodet selvmord. Så slap de mange anonyme besøgende i løbet dødsdøgnet for at blive afhørt. Mange med et motiv er døde nu, og en række arkivalier som alle – fra Hoover til Marilyns personlige psykolog og elsker – tog i besiddelse, består nu af statshemmeligheder som først frigives i 2035. Og der florerer rygter om at en del af filmstjernens arkivalier er blevet stjålet. Alle har villet have en bid af Norma Jean Baker Mortenson, lige siden hun var et lille barn.

Tusinder har siden spurgt hvornår verdens mest kendte kvindelige filmstjerne opnår retfærdighed. Denne artikel sætter fokus på det som kostede Marilyn Monroe livet i en alder af 36 år, og giver en vurdering af om det kan have haft indflydelse på drabet på JFK.

Der er mange vidner som har ændret forklaring siden 1962, og der er mange som har haft en letforståelig grund til at dække over forskellige forhold. Denne artikel forsøger at navigere med tilstræbt objektivitet – uden hensyntagen til sympatier. Det er lettere for de fleste, undertegnede inclusive, at se kritisk på en mafialeder sammenlignet med en amerikansk præsident. Den lethed gavner ikke altid sandheden.

En barndom med misbrug.

Mortenson forlod tidligt den psykisk udfordrede Gladys Baker, som var klar over at hun ikke kunne opfostre lille Norma. Slet ikke når barnets far var stukket af, da han opdagede at den psykisk syge Gladys var blevet gravid. Løsningen blev en kæde af plejefamilier. Den lille følsomme pige voksede sig snart køn og søgende. Det blev til en hjerteskærende række af seksuelle udnyttelser. Norma har arvet lidt af sin mors skrøbelige sind, og hun er meget bevidst om 2 forhold: hun skal finde en beskytter, og hun har endnu til gode at møde en mand, som ikke er villig til gå i seng med hende.

Fra dansepige til filmstjerne.

Norma Jean blev opdaget af fotografen, David Conover, som skulle lave en rekrutteringskampagne, for at tiltrække flere medarbejdere til rustningsindustrien.

Ganske tidstypisk fik Conover en girlscout til at vælge de kønneste piger langs flyfabrikkens lange snoede samlelinie. Og her skulle pigerne posere med deres værktøj, for at vise fabriksarbejdet fra sin bedste side.

Hvis man lever af at fotografere unge piger uden talent for modelarbejde, så kan dagen føles lang.

Lige indtil posering, vejrtrækning og øjenkontakt tænder lys i hjernen. Talent!

Lidt efter forlader den unge model flyfabrikken sammen med fotografen. De næste uger oplever fotografen et sjældent naturtalent. Selvfølgelig er det en usleben diamant, men det er jo selve castingens formål. Og resten er historie.

Marilyn Monroe udviklede sig fra pin up til filmstjerne og opbyggede sit ekstreme kendskabsniveau i halvtresserne. Først i tresserne begyndte karrieren at slå revner.

Fra Verdenskendt stjerne til medicineret nervevrag.

Monroe blev ofte anset for at være en dum blondine, men en af hendes mange elskere, JFK, og Marilyn selv – blev undersøgt fysisk og mentalt på kryds og tværs i enhver forstand. IQ’ en hos Marilyn vurderes til at være højere (163) end JFKs (152).

Fra nøddebrun til platinblond.

Ganske kuriøst omkring 2 af verdens mest kendte stjerner, kan det noteres, at mens Elvis Presley farvede sit blonde hår kulsort, så affarvede brunetten Marilyn Monroe sit hår til skinnende platinblondt.

Uanset intelligens og hårfarve kan det konstateres, at Monroe både var alkoholiker og medicinmisbruger – uden sammenligning i øvrigt – så er medicinmisbruget en svaghed hun deler med Elvis.

Den samlede effekt af Marilyns skrøbelige sind, hendes medicinmisbrug og hendes betydelige forbrug af mænd, gjorde hende så ustabil og fraværende, at det var dyrt og superirriterende for filmsets at samarbejde med hende.

Monroes sårbare fremtræden fik ofte hendes omgivelser til at føle omsorg og ønske om at beskytte hende, imod de utallige interesser som hev og sled i hende døgnet rundt. Marilyn var med afstand verdens mest kendte kvinde, og hendes tilstedeværelse gjorde en verden til forskel for restauranter, natklubber, modeskabere, filmselskaber osv.

Monroe var et kompliceret menneske som konstant søgte ly for sin ekstreme berømmelse, og som aldrig havde oplevet at blive afvist af en mand. Og hun var bevidst om at hendes udseende, hendes feminine næsten hviskende stemme og hendes smidige og spinkle krop, ville miste status og værdi så snart hun ikke længere var perfekt. Hun blev depressiv over mange af livets fortrædeligheder, selvom de er en naturlig del af et levet liv. Og hun mente, at når der fandtes medikamenter og behandlinger, så skulle de bruges. Hun blev 36 år og vejede ikke mere, end de oprindelige 52 kilo, da hun startede som danser. Til gengæld var almindeligt fødeindtag erstattet af medicin skyllet ned med champagne.

Persongalleriet omkring Marilyns 2 sidste leveår.

Monroe omgav sig med et betydeligt entourage af kærester og sexpartnere, mens hun plejede sit skrøbelige sind og verdenskendte ydre. Der var også nogle som lyttede med, når præsidenten besøgte lagenerne – og endnu vigtigere; når Marilyn ringede til Det Hvide Hus kort før sin død, og truede sin sexpartner med at afsløre ham på en pressekonference. Jeg har lavet en lille oversigt, som hjælp til den mentale rejse tilbage til Los Angeles 1962:

1 Eunice Murray, Husholderske som er lønnet af Greenson og som bor i et hus ejet af Greenson – tæt ved Monroes ejendom på 5th Helena Drive.

2 Ralph Greenson, Marilyns psykiater som kontrollerer hende med hypnose og overvågning.

3 Inez Melson, kvinde som Jo Dimaggio har ansat til at tage sig af Marilyns mor, for at have en spion tilknyttet familien.

4 JFK, Præsident som fejrede sin 45 års fødselsdag ved at lade Marilyn afsynge “Happy Birthday Mr President” med masser af luft på den spinkle og let grødede stemme i Madison 19. Maj. Jack Kennedy ved ikke endnu at han kun har kort tid tilbage, og han ved heller ikke at den Cubanske missilkrise vil definere hans virke til efteråret.

5 RFK, Justitsminister som er ved at rydde op i organized Crime, og som frygter konsekvenserne af at hans ægteskab og politiske troværdighed vil erodere, hvis det kommer frem, at han har haft Marilyn som sexpartner gennem en årrække, og at spiontjenesterne, de kriminelle fagorganisationer og mafiaen nu ved, at han har levet et dobbeltliv.

Robert Kennedy ved at det kræves af ham, at han som et minimum godkender et drab på sin elskerinde.

6 Edgar J. Hoover, FBI chef fra den spæde start i 1924 til sin død 2. Maj 1972. Hoovers retningslinier bliver fulgt i årevis efter hans død.

7 Peter Lawford, gift med Patricia Kennedy og en del af The Rat Pack. Lawford udgør en menneskelig bro mellem Hollywood, Mafiaen og landets demokratiske ledelse.

8 Dean Martin og Sammy Davis Jr, fra The Rat Pack som forsøger at holde live i Monroes skrantende karriere.

9 Frank Sinatra, sanger og entertainer med nære relationer til politikere og kriminelle. Chef for Rat Pack og sexpartner med Marilyn og Judith Exner.

10 Jack Clemmons, første betjent på

gerningsstedet, som hurtigt gennemskuer det sirligt tilrettelagte selvmordsleje som amatørarbejde.

11 Sam Giancana, organized Crime leader, og sekspartner med Marilyn og Judith.

12 Santo Traficante, organized Crime leader.

13 Margot Newcomb, publicist for Monroe. Medtaget her fordi jeg har medtaget en del viden fra hende.

14 Judith Exner, elskerinde for mafialedelsen og JFK. Selvstændigt beskrevet i denne artikel.

15 Jo DiMaggio, baseballstjerne og ex-mand som stadig drømmer om Monroe som traditionel hjemmegående husmor.

Introduktion til Exner.

Folk der interesserer sig for historie og politik vil kende de fleste fra persongalleriet, men det er vigtigt at forstå Judith Exners rolle. Judith er på mange måder Marilyns modsætning, og derfor kunne hun løse opgaver for JFK, uden at miste livet.

Der skal ofte slås hul på tilværelsen, for at få indblik i intime detaljer. For Marilyns vedkommende sker det naturligt nok i forb med hendes død i ’62. Det kommer frem at FBI, CIA og Mafiaen har overvåget og aflyttet hende intenst i årevis, men det er først i forb. med kongresundersøgelserne mange år senere, at det bliver kendt hvor tæt kontakt JFK har haft til Monroe, og det er først da familien til hendes psykolog og elsker Ralph Greenson, giver en graverjournalist adgang til faderens private arkiver, at det kommer frem, at RFK har haft et forhold til Marilyn tidligere end sin storebror. Det er i samme forbindelse, at det kommer frem, at RFK benytter både et privatfly og en helikopter, til at sikre sin diskrete men afgørende tilstedeværelse i soveværelset hos Marilyn om eftermiddagen og aftenen, få timer før hun erklæres død. Det materiale som blev fjernet i et, sjældent set mere, effektivt samarbejde mellem Hoover og hans øverste chef, RFK, er klassificeret som statshemmeligheder indtil 2035, sammen med FBIs aflytninger og en del af Greensons arkiv. Klassifikationen formodes begrundet i, at der er foregået utallige brud på sikkerhedsprocedurerne i forb. med Monroes og Exners informationsdeling vedr lejemord og a-våben strategier fra ’59 og frem.

Judith Exner har haft en række “sexual intercourses” med JFK i Det Hvide Hus, fordelt over præsidentperioden siden indsættelsen i ’60. Disse intensiveres efter Monroes død i ’62 og frem til drabet i Dallas. Exner har fungeret som regulært sendebud mellem JFK og Kennedy. Det er først kommet frem mange år senere, hvor Judith bliver afhørt af Church komiteen med fokus på CIAs mange mordforsøg på Castro, og senere vælger selv at skrive en bog med sine erindringer om relationerne til JFK og Giancanna. Det er vanskeligt at ramme Exner som stadig er beskyttet af mafiaen, men stærke kræfter sikrer, at op imod 50 vidner enten begår “selvmord” eller “mister livet” før de skal vidne i senatshøringerne. Giancana bliver eks. dræbt af en skudsalve hjemme i sit køkken 19. Juni 1975, og begge de involverede Kennedy brødre er som bekendt blevet dræbt i tresserne.

Mens Marilyn opfattes af mange mænd som den uskyldsrene drømmekvinde, der vækker omsorgsgenet med sit féagtige og lyse look, så er Judith en skønhed med ravnsort hår.

Mens Marilyn i løbet af halvtresserne tilkæmper sig et kendskabsniveau uden sidestykke, så kan Judith bevæge sig nogenlunde i fred for tilbedere.

De 2 unge kvinder har det attraktive ydre til fælles, og de lader sig begge tiltrække af penge, magt, dans og natklubber.

Judith gifter sig allerede som teenager med westernskuespilleren, William Campbell og lærer Hollywood at kende fra øverste hylde. Bl.a bliver ægteparret gode venner med Sinatra, og da de bliver skilt, slår Frank ikke hånden af unge Judith. Nej tværtimod inviterer den verdenskendte sanger den mørkhårede pige på en længere sørejse på sin yacht.

Efter at have opbygget intime relationer med både Marilyn og Judith, opfatter Frank dem som sexlegetøj fra øverste hylde, der kan udlånes til magtfulde venner. Valget bliver det samme for de 2 kvinder, idet de begge 2 indleder seksuelle forhold til både Giancana og JFK. I begge tilfælde indledes relationen sidst i halvtresserne, og i begge tilfælde er det JFK som udnytter relationen til kvinderne mest kynisk: Judith bliver bedt om at etablere diskret kontakt til Giancana, fordi Kennedy har behov for hans hjælp i valgopgøret mod Nixon. Kuriøst kan nævnes at Exner senere i livet bliver presset til at opgive navnene på flere af de JFK-elskerinder, som bliver brugt aktivt til at kline mafiaen, CIA, FBI og politikerne sammen i de spegede interne opgør, og senere med Teamster, Castro og Russerne. Her er den danske journalist Inga Arvad centralt placeret helt fra krigens første år. Historierne om hvordan Joe Kennedy brugte sit netværk til at udstationere sin søn langt fra de mange attraktive kvinder i Hollywood-miljøet, får her munterhedens skær, når Jacks libido totalt ignorer Joes forsøg på at forhindre en livsførelse, som Joe selv har praktiseret hele livet.

Hvem ville gerne tage livet af Monroe?

I virkeligheden var det valget af kærester som dræbte Marilyn. Hendes seksuelle forhold til Frank Sinatra og Peter Lawford fra The Rat Pack, fører til introduktionen for lederne af organized Crime, og for folk der troede på amerikansk marxisme. I løbet af halvtresserne havde hun intime relationer til toppen af Hollywood og Mafiaen. Det var velhavende magtmennesker. Men det hele eksploderede først, da hun via Lawford og Sinatra indledte forholdet til JFK. Nu delte den pigeglade præsident i praksis seng med topkriminelle mordere. JFKs forhold til Exner understregede det ustyrlige sexforbrug i Det Hvide Hus. De mange natlige eskapader blev nærmest vanvittige, set i lyset af RFKs indædte kamp imod organized crime. Selv om JFK aldrig var lige så entusiastisk omkring mafiabekæmpelsen, så blev Monroe og Exner sindbilledet på gamle Joe Kennedys noget forkvaklede tradition, med at lade sine elskerinder sidde med til bords sammen med Rose og alle børnene til familiemiddagene. Det var en opdragelse så syg, at det plagede begge spiontjenester døgnet rundt. For det (dobbelt) moralske og kristne USA, som særlig Hoover var født af, var det både farligt og frastødende for USA med åbenlys mangel på moral. Da så JFK får sin bror til at slå op med Marilyn, og denne ender med at slå op for begge brødre, så eksploderer det ikke kun i hovedet på Monroe. For her afsløres det hvordan alle har interesse i at kontrollere Monroes hemmeligheder, for at kunne holde de andre i skak. Kennedy-klanen står ikke tilbage for CIA, FBI og Mafiaen, når det handler om dobbelte standarder. Det er ikke for meget sagt, at Marilyns trussel om at afsløre JFKs sidespring, inspirerer alle præsidentens fjender – ikke mindst Hoover.

Monroe er døgnovervåget af 3 magtfulde organisationer, og det de hører er provokerende groft. De bliver hurtigt klar over, at Marilyn har en lille rød bog hvor alle hemmelighederne om de mange liderlige magtmænd er nedskrevet. Bogens indhold er delvist kendt af mange insidere, men de involverede bestrider selvsagt rigtigheden. Bogen vil dokumentere det, og den som besidder bogen kan afpresse landets magtelite.

Her må man medgive, at den udskældte FBI-chef har en pointe. Marilyn har været i seng med 3 medlemmer af Kennedy familien, toppen af mafiaen og flere profiler med marxistiske sympatier. Her er ikke længere risiko for “pillow talk”. Her er tale om, at forudsætningsløse sexobjekter indvies i statshemmeligheder, til åbenlys trussel for forholdet til førstedamen, oppositionen, vælgerne og en verden som vil ryste på hovedet over mangel på en voksen i Det Hvide Hus.

Teorier – hvem kan have hjulpet Monroe til det evige drømmeland?’

1 Eunice havde mistet sit livsgrundlag, da Marilyn opsagde hende kort før mordnatten. Den teori tror denne artikels forfatter ikke er relevant, eftersom Eunice er lønnet af Greenson, og Marilyns relation til psykiateren nærmest kan beskrives som afhængighed.

2 Hoover var besat af ønsket om at få fat i den røde notesbog inden den endte i hænderne på andre. Noterne havde udviklet sig til en tikkende bombe under USA, og Marilyn vogtede over bogen, som var blevet et afpresningsvåben i forhold til JFK. Monroe var rasende over, at JFK løb fra sine løfter om at blive skilt fra Jacqueline og gøre Monroe til førstedame. Hun spurgte ham rasende om han troede, at hun var en sexdukke man bare kunne smide væk?

Tænk at den justitsminister som svinede mafiaens mangel på etiske standarder til i skummende forargelse, nu delte elskerinde med en mafiaboss. Nogen måtte standse disse tøjlesløse overklassedrenge med deres kriminelle far. Mafiaen eksploderede med nedsabling af Joes insiderhandler, nazisympatier som londonambassadør og fuldstændige maltraktering af sin egen familie i fuld offentlighed. Kennedy-klanen følte at de blev afpresset af Monroe. Og her opstod en sjælden forståelse mellem Hoover og Kennedy-brødrene; Marilyn måtte standses for enhver pris. Og det blev hun.

3 Måske indså RFK at hans forhold til Marilyn var kommet ud af kontrol, hvorefter han bad Lawford og Greenson om at foretage det nødvendige. Ingen som vil tale ved, om Robert Kennedy først forsøgte at standse truslen ved at trykke en pude ned over Monroes ansigt. Vi ved at det blev forsøgt, men vi ved ikke hvem der holdt puden. Når det har kunnet lade sig gøre, så er det formentlig fordi Marilyn er gledet ind og ud af bevidsthed i sin medicinrus, samtidig med at hun, forståeligt nok, har haft vanskeligt ved at forstå hvem der sad på sengekanten, for at beskytte hende, og hvem der havde mistet tålmodigheden med hendes trusler.

Robert Kennedy kom om eftermiddagen den 4. August, for at slå op for sig selv og sin bror, men samtidig for at få udleveret den røde notesbog. Besøget kørte af sporet, og endte i en sky af tårer og trusler om afsløring på en pressekonference.

Motivet til at standse Monroe er indlysende, men kun i affekt kunne et magtmenneske komme til selv at begå mord. Robert Kennedy er i så stabil balance, at han maksimalt kan have givet sine omgivelser sin godkendelse af at “det nødvendige måtte foretages”. Det er ikke til at opdrive magtmennesker som er uenige i denne konklusion tilbage i august 1962.

Et af de vidner som først er kommet frem de senere år, er ambulancechaufføren James Hall. Hall forklarer at Robert Kennedy og Peter Lawford havde været hos Marilyn fra kl 14.30 til de blev smidt ud efter nogle timer. Robert Kennedy kommer tilbage til Marilyns soveværelse ca 20.45 og fortsætter med at lede efter notesbogen. På dette tidspunkt hører flere vidner at en ædru Justitsminister genoptager eftermiddagens skænderi med den påvirkede skuespillerinde om notesbogen. Robert Kennedy har denne gang medbragt 2 efterforskere som gennemsøger huset. FBI-folkene giver udtryk for at der var et kapløb mellem Hoover og Kennedy om at finde bogen før den anden. Det lykkes ikke for Kennedy at finde bogen, og seancen med puden bliver ikke ført til ende, for Marilyn er stadig i live men bevidstløs, da Kennedy og efterforskerne forlader Helena Drive. Det virker forholdsvis sikkert at lægge dette forløb til grund. Jeg skal komme tilbage til hvorfor.

22.35 ringer Eunice efter sin reelle chef Ralph Greenson samt en ambulance, fordi hun er bekymret for at tage hjem, når Marilyn er bevidstløs. Ralph Greenson ankommer stort set samtidig med ambulancen, som føres af James Hall. De får stykket forløbet siden om eftermiddagen sammen, og Greenson vælger at indføre en lang kanyle i hjertet på Marilyn. Det er ikke nogen let proces for Ralph, og Hall er sikker på at han hører et smæld som fra en ribben der brister, Da Greenson lægger sin vægt ind over over Marilys overkrop.

Det der nu foregår forekommer bizart, og skyldes formentlig ukoordineret fjernstyring af de tilstedeværende.

Hvis det lægges til grund, at der er enighed om det ønskede udkomme af nattens handlinger, og samtidig enighed om at Greenson må foretage det afgørende indgreb, for at sikre at Marilyn ikke vågner efter intermezzoet med puden, og evt en subkutan injektion som et vidne mener blev udført mens Kennedy var alene i soceværelset med Marilyn og de 2 betroede efterforskere, så kan handlingsforløbet være sådan:

Greenson har været i kontakt med spiontjenesterne og Justitsministeren, og blevet lovet beskyttelse i fald noget skulle komme frem. Ambulancen er blevet tilkaldt fordi det vil se unaturligt ud, hvis Eunice ikke tilkalder en ambulance, når hun frygter at Marilyn ikke kan vækkes.

Det er vanskeligt at afgøre om Greenson forsøger genoplivning eller aflivning, med kanylen i hjertet. Men samstemmende rygter fra sikkerhedsfolkene, går på at Hoover har udset Greenson til at foretage den endelige aflivning. Simpelthen fordi han kan frames som en jaloux elsker der har handlet alene, hvis alt går galt. Tankegangen forsøges gentaget året efter med Lee Oswald på Dealey Plaza. Der skal altid være en aleneagerende drabsmand som kan hænges op på udåden.

Men det der nu sker tyder på, at der opstår usikkerhed i baglandet om hvordan forløbet bedst kan komme til at ligne et selvmord.

Er det ved at lade Monroe dø i ambulancen på vej til nærneste hospital, eller er det bedre at politiet bliver tilkaldt til Helena Drive.

Ialtfald bliver det der nu er et lig, båret ud i ambulancen som kører mod nærmeste hospital uden udrykning. Men inden ambulancen når frem til akutmodtagelsen, bliver den kaldt tilbage til Helena Drive af Greenson.

Hvad der foregår i soveværelset imens liget er på udflugt, er der uklarhed om.

Det kan omfatte Eunices vask af lagenerne, men det er omdiskuteret, da nogle vidner påstår, at der ikke er nogen vaskemaskine i huset. Formålet kan i denne teori være, at der var seksuel aktivitet i sengen om eftermiddagen, med personer der slet ikke skulle opholde sig i LA.

Der kan også være blevet byttet lidt ud medikamenterne, sådan at politi og retsmedicinere senere vil nikke genkendende til et selvmord. Men som vi senere skal se, så har forberedelserne ikke været præget af omtanke.

Liget bliver altså returneret og anordnet. Hvis det er sket nogenlunde sådan, så har alle interessenter (undtagen Greenson der belejligt nok for Hoover planen, har Hall som vidne på, at han skyder en lang kanyle ind i hjertet på Monroe) et alibi. Der er arrangeret vidner på, at Marilyn var i live da Kennedy forlod scenen. Vi kan være forvisset om, at når så mange ressourcestærke organisationer overvågede verdensstjernen, så har det været umuligt at finde og efterforske spor efter CIA, FBI, mafiaen og Kennedy-klanen, hvis Dade County skulle få den slags ideer.

Eunice tilkalder 2 ædru og sundhedsfagligt erfarne personer til soveværelset på Helena Drive. Både Greenson og James Hall må således være bevidste om at de nu “bliver brugt”, og at deres betaling omfatter en forudsætning om kun at udtale sig efter godkendelse fra Hoover, som med sin enorme erfaring fjernstyrer forløbet med hård hånd. Hoovers problemer opstår, fordi hans politiske chef Justitsministeren, kører sin egen iscenesættelse parallelt med Hoovers. De er i virkeligheden kun enige om, at Marilyn skal stedes til hvile, uden at de selv får beskidte fingre. Begge parter ved at mafiaen overvåger processen, og er vidende om at den er fjernstyret. Men her hører enigheden op, for Hoover og hans justitsminister er dødsfjender og konkurrenter som samler beviser og trusler imod hinanden. Den ene ved ikke, at den anden er bekendt med, at der arbejdes intenst på at tage deres fælles præsident ud af spillet. Det er et giftigt miljø som dukkeførerne arbejder i på mordnatten. Greenson og Hall er begavede mennesker som ved, at det kan koste dem livet, hvis de taler over sig.

Derfor er det sandsynligt, at når Hall senere i livet går til bekendelse – efter at Hoover, Kennedy og Greenson er døde – så er det for at lægge kortene på bordet. Halls statements er så vigtige for de mange politikere, journalister og efterforskere som senere arbejder med at afdække sagen, at han trækkes igennem 14 fuldt dokumenterede forløb med løgndetektor. Hver gang med samme resultat; intet tyder på at han fordrejer sagen eller pynter på sandheden.

4 Mafiabossen Salvatore Mooney Giancana og Rat Pack-chefen Frank Sinatra delte den sidste levende og vågne nat i Marilyns liv, med den platinblonderede verdensstjerne i Franks sommerresidens ved den enorme ferskvandssø Lake Tahoe. Det kom frem i 2011, og hvis vi skal undskylde FBI og Dade County politiet for at det ikke kom frem i ’62, så er der 2 forhold som kan bidrage; for det første konkluderede Hoover, at skuespilleren var død for egen hånd, og at sagen derfor ikke skulle efterforskes. Og for det andet var det kun Tower i LA airport som fik flyveruten opgivet. Vi kan gå ud fra, at spiontjenesterne og mafiaen betaler for at bevare fortrolighed omkring passagerer og rejsemål. Her skal vi huske at Hoover ejede et travsportsselskab sammen med mafialedelsen, så på mange måder har det ikke været karrierefremmende for en efterforsker at afhøre piloter og flyveledere.

Det er vigtigt at forstå, at den strid som gjorde mafiaen lun på at likvidere JFK året efter, ikke gjorde sig gældende i forhold til Marilyn. Det kræver en forklaring, for Sinatra var overbevist om, at Monroe havde stærkere følelsesmæssig tilknytning til sin gamle elsker Sam Giancana, end til Robert Kennedy i sine sidste turbolente døgn. Den afbalancerede læser kan selvsagt anføre, at det må Marilyn jo bedst selv vide. Helt for egen regning tillader denne forfatter sig at mene, at med det indtag af mænd, champagne og medicin som Monroe havde, så er Sinatras vurdering af hendes følelsesliv sikkert mere nøgternt. Her er det værd at huske, at Sinatra opretholdt intim relation til Monroe, efter han havde introduceret hende og Exner (se særlig intro) amourøst for Giancana, Peter Lawford, JFK og RFK.

På trods af “RFKs war against organized crime”, så har der været en generøs venindedeling mellem verdens mest magtfulde mænd på begge sider af loven og marxismen.

Det der vejer tungere end jalousien i 1962, er aftalerne mellem Kennedy brødrene og mafiaen om at likvidere Castro. Sagt meget direkte, så har Giancanas grådighed efter at generobre casinoomsætningen i Havanna, vejet tungere end de 2 sexkillinger. Det kommer måske ikke bag på så mange, men vi skal ikke glemme at den gensidige forståelse var fordampet året efter på Dealey Plaza.

Når CIA var mest bekymret for kommunistvinklen på lagenerne, FBI var mest bekymret for den røde notesbog og “pillow talk” risikoen omkring samarbejdet med de kriminelle – og mafiaen var mest skræmt ved tanken om, at seksakten med Kennedy brødrene blev fulgt af en lind strøm af fortrolig information om underverdenens handlemønstre, opholdssteder og indtjeningsmuligheder. Så er der en fælles forståelse for, at når de alle 3 har båndkopier af Marilyns telefoniske trussel til justitsministerie, så skal hun standses hurtigt og permanent.

Det er her hun lægger gift ud for sine egne overlevelseschancer, ved at true med at fremlægge indholdet af sin røde kærestebog. Det skulle ske på en pressekonference i løbet af et par dage, medmindre JFK tog sig tid til at give hende en ordentlig forklaring på, at han slog op med hende. Monroe var ikke mere ydmyg, end at hun havde forklaret en bekymret Sinatra, at man ikke slår op med verdens mest eftertragtede kvinde ved at sende sin lillebror. Da Sinatra måtte opgive at tale filmstjernen fra ideen om en pressekonference med den røde bog som hovedattraktion, måtte han søge hjælp. Da Frank selv havde introduceret den unge dame for de mange mænd, så var han med rette bekymret. Det var her Frank fik sin ven Giancana overbevist om at gøre et sidste forsøg ved Lake Tahoe. Det var ikke med Dean Martin og resten af The Rat Pack. Det var i realiteten Sam og Frank, der forsøgte at redde Marilyn fra at begå selvmord. De fleste af Monroes mange sexpartnere holdt faktisk meget af hende også efter akten, men hun var blevet en trussel for dem – og dermed for sig selv. Alle hendes magtfulde elskere var indforstået med, at hun måtte likvideres medmindre hun ophørte med at true, med at offentliggøre den lille røde kærestebog.

Mordnatten

Mellem kl 19.00 den 4 . August, hvor Marilyn aflyser sin aftale med sin tidl sexpartner Peter Lawford, og så kl. 03.40 den 5. August hvor hendes psykiater og elsker Ralph Greenson anmelder hendes død som selvmord til politiet, udelader politiet i Dade County behændigt at nævne 18 øjenvidner som kan dokumentere at deres øverste chef og Marilyns sexpartner, Justitsminister Robert Kennedy, var i LA for at overtale Marilyn til at udlevere “den lille røde notesbog”. Da Marilyn nægtede at udlevere notesbogen endte det i et ophidset skænderi med RFK. Politiets officielle telefon – og besøgsliste – udelader også de 3 timer fra Eunice Murray konstaterer at Marilyn er død, og indtil Greenson indrapporterer dødsfaldet. Det er i dette tidsrum – hvor der sker ting, som kun giver mening, hvis ikke det er et helt almindeligt selvmord.

Der er rigtig mange vidner som har gjort observationer der tyder på, at det er et arrangeret selvmord. Denne artikels rammer, rækker kun til at give et kort blik ind bag gardinet:

Marilyns husholderske Eunice Murray giver et interview til det britiske medie UPI i 1985, altså ca 22 år efter mordet.

Den alm opfattelse har været, at Eunice er en meget lidt observant ældre dame, som hjælper med det praktiske. Helt sådan hænger det ikke sammen. Eunice har siden 1946 været ansat som en camoufleret detektiv lønnet af Greenson til at overvåge hans mange velhavende og kendte Beverly Hills klienter. Særlig fordi Greenson havde et kærlighedsforhold til Monroe, og vidste at hun samtidig var seksuelt aktiv i forhold til en del andre mænd, havde han interesse i at kunne overvåge og kontrollere hende, mens han var hjemme hos sin egen familie. Med det formål havde han ofte begge damer i dyb hypnose, sådan at han i store træk kunne få dem til hvad som helst – og til at fortælle ham hvad de havde oplevet. En dygtig hypnotisør kan også ændre på erindringer hos sine medier.

I fald Eunice skulle forsøge at skjule noget for ham, havde han siden 1946 ejet det lille hus som hun lejede sig ind i. Den mindste slinger i loyaliteten, så var den ældre dame hjemløs.

Beviserne er fjernet.

Joe DiMaggio beder Inez Melson om at sortere alle Monroes personlige papirer, og lægge alt af interesse i en taske som DeMaggio tager med hjem.

Joe og Inez spilder meget tid. Hoover har nemlig allerede ladet FBI folkene som har forestået aflytningen, og derfor har dyb indsigt i hvad der kan skade, fjernet alt materiale som kan bevise en relation mellem Kennedy-brødrene, mafiaen, agenttjenesterne og Monroe.

Dette materiale blev fjernet og arkivbeslaglagt i indtil 2035. Denne oprydning omfattede alt foto – og baggrundsmateriale, personlige gaver osv.

Efter skænderiet med Marilyn om udleveringen af den røde notesbog, står det klart for RFK, at Marilyn aldrig må kunne tale med medier og offentlighed mere. Hendes noter og breve og fotos udgør en sindsygt farlig cocktail, som først Sinatra, dernæst Giancana, så FBI folkene og endelig RFK har ledt efter, sorteret i og fjernet fra. Men ingen ved hvor notesbogen er.

Som om de mange lange fingre ikke var tilstrækkeligt, så er det ret åbenlyst, at Greenson samt flere andre – der selv har hoveddørsnøgler og nøgler til soveværelset, har fjernet alt omkring barbiturater og anden receptpligtig medicin, for at undgå en lægefaglig ansvarssag.

Dade County fyrer den første betjent på gerningsstedet.

Jack Clemmons er den første betjent som betragter den arrangerede selvmordsrede. Han konkluderer hurtigt at der mangler et glas med vand til at skylle tabletterne ned med, og at det er unaturligt at samtlige pilleglas er omhyggeligt lukket og skruelågene strammet. Den verdenskendte numse på det nøgne lig er arrangeret unaturligt løftet med en pude. Så vidt vides har Monroe ligget nøgen i sengen under de mange besøg.

Obduktionen afdækker senere, at der ikke er spor efter medikamenter i mavesækken, men derimod irritation af endetarmen, hvilket tyder på anvendelse af en stikpille. Både Eunice og Hall hører tydeligt et smæld fra et knækket ribben, da Greenson jager en sprøjre ind i hjertekammeret på verdensstjernen,

FBI chefen Edgar J Hoover tilsikrer med vanlig brutalitet, at kun oplysninger som støtter selvmordsteorien skal medtages. Derfor bliver der ikke foretaget en obduktion som omfatter ribbenet, og derfor bliver Clemmons afskediget.

Efterskrift

Selvfølgelig er selvmordet idoleret set en vigtig begivenhed, men den er muligvis også en del af forklaringen på det drab i Dallas, som rammer JFK mindre end et år efter.

Vore danske læsere, har mulighed for at dykke ned i den særlige udstråling som Monroe påvirker sine omgivelser med.

“40 dage med Marilyn Monroe” er skrevet af formanden for forfatterforeningen og politikeren Hans Jørgen Lembourn, som efter min vurdering har begået en fin bog om at være sammen med en ung kvinde, der kan standse al samtale ved bordene – selv på meget store restauranter.

Hans Jørgen var gift med operasangerinden Ellen Winther Lembourn, og bogen er faktisk så indlevende og engageret i sit emne, at jeg kan huske, at der var debat om hvorvidt det nu også er fiktion. Det er der kun 2 der kan svare på, og de er ikke iblandt os mere.

Det er til gengæld mindet om dengang jeg havde arrangeret et større frokostmøde med Lembourg som hovednavn. Det skulle foregå på den konservative kursusejendom Rolighed i Skodsborg. Når man står foran det hvide palæ og skuer mod Sverige, så dykker den velplejede grønne billardplæne og overlader perspektivet til det glitrende dybblå Øresund.

Nåmen jeg var dybt ulykkelig da Lembourn ikke dukkede op, de mange gæster følte med mig, og de der kendte Hans Jørgen sagde, at det nok var nødvendigt at være sammen med ham nogle timer før et sådant arrangement – for at skærme hans kunstnersind i forhold til livets fristelser. Konservative er dannede og søde mennesker, så vi fik hurtigt ændret programmet, så det blev gode timer i fantastiske omgivelser.

Da så gæsterne var gået og jeg gik og samlede bordskilte, så gjaldede det fra et par åbne fløjdøre ud over det mondæne Skodsborg; “Byder du på god samtale med bedre drue til en tørstig sjæl”

Vi fik en fin eftermiddagspassiar om politisk filosofi, og ingen af os kom ind på temaer som; “bør man ikke komme til tiden, eller i det mindste give besked når så mange venter forventningsfuldt” eller “er det god stil at ankomme i fuld ornat med en kæmpe blæser på, eller havde det været mere passende at arrivere ædru.

Lembourn har simpelthen levet sig så helhjertet ind i Marilyn Monros inderste, at han fra og med denne transformation, har fået de samme nykker som andre verdensstjerner.

Festen starter når midtpunktet arriverer.