Vi tager temperaturen på Blå Blok og Venstres rolle i samlingsregeringen, mens Danmark nærmer sig to valgkampe, der kan definere den politiske kurs på et helt afgørende historisk tidspunkt.
Der er omkring tre måneder til kommunalvalget, og folketingsvalget skal senest afholdes den 31. oktober 2026, jf. Grundloven. I praksis betyder det, at statsministeren er forpligtet til senest at udskrive valget i begyndelsen af oktober 2026. Begge valg finder sted i en situation, hvor Danmark står midt i en balance mellem styrke og sårbarhed, og hvor vores åbne økonomi både er en styrke og en kilde til eksponering for ydre chok.
Et måltid Chicken Kiev blev serveret ombord på Air Force One, og mens journalisterne nød smørfyldte kyllingebryster på vej mod Anchorage, steg forventningerne til en våbenhvileaftale. Retten, en klassisk ukrainsk specialitet, blev hurtigt et symbol på den groteske ironi: “Man kunne nyde Ukraines kulinariske arv, mens man forhandlede med manden, der har sønderbombet landet i tre år.
I årtier har Tyskland været Europas industrielle og økonomiske motor. Men i dag er billedet mere sammensat. Digitaliseringen halter, energipolitikken har været præget af kortsigtede beslutninger, og forholdet til Kina har udviklet sig fra strategisk samarbejde til strategisk afhængighed.
Præsident Trumps arbejdsform har fået mange til at fokusere på, at det hele forhåbentlig er overstået ultimo 2028?
Nu er håb jo ikke en strategi, og det er ikke sikkert at Trump planlægger at leve som pensionist om 3 år. Men det er selvsagt helt relevant at se på, hvem der kan flytte ind på Pennsylvania Avenue næste gang. Er der en vej for Demokraterne?
Toldmure er udtryk for en verden i opbrud. Ikke bare økonomisk, men også ideologisk. Hvis EU virkelig vil bevare sin rolle som global aktør, må unionen bruge den pause, som aftalen med Trump har skabt, til at sikre langsigtet adgang til markeder uden at opgive værdier.
Det er ikke nyt, at “sandheden er krigens første offer”. Men det er nyt, at vi i stigende grad ser de demokratier, vi støtter, svigte de værdier, som vi hævder at forsvare. Når Ukraine underminerer sin anti-korruptionsindsats midt i en krig, og når Israel nægter nødhjælp og angriber civile, må vi tage vores involvering op til overvejelse.
Da Donald Trump i 2016 lovede at “dræne sumpen”, var det med et løfte om, at bekæmpe korruption, elitens magtmisbrug og det politiske establishment. I 2025 står vi med en præsident, der ikke blot har undladt at dræne sumpen, men lige nu også er kommet i centrum.
Modviljen imod spredning af magnetiske flares fra fly, for at kontrollere vejret, blev aktualiseret, da festlighederne 4. juli blev vendt til sorg og gru.
En række republikanske stater har for flere måneder siden bedt præsidenten om tilladelse til at indføre forbud imod vejrkontrol og klimastyring, som menes at være totalt ureguleret. Trump er lydhør.
Siden shahens fald og Khomeinis magtovertagelse i 1979, har der været erklæret fjendskab mellem Washington og Teheran. I præstestyrets verdensbillede er USA den Store satan og Israel den Lille satan. Iran har gennem årtier opbygget og støttet militante grupper – Houthierne i Yemen, Hizbollah i Libanon og Hamas i Gaza – for at føre en vedvarende proxy-krig mod Israel.
Moderaterne er født med idéen om hemmelige donationer. Her er ikke tale om diskretion, her er tale om en mørklagt struktur, hvor sponsorerne ikke engang må tilskrives i mails, simpelthen fordi hemmelighed er en forudsætning. Hele denne struktur er etableret, før Heimburger overtager ansvaret for indsamlingsarbejdet. Mødet mellem penge og politik har altid været betændt, og den manglende transparens bidrager til en masse kritik.
Efter højesterets-dommen 27. juni, har domstolene i praksis ikke længere mulighed for at stoppe Trump`s dekreter. Det betyder samtidig at Midtvejsvalgets betydning i 2026 er meget lille, fordi Trump kan køre uden om Kongressen. Chuck Schumer udtaler, at Højesterets kendelse er et “et skridt i retning af autoritært styre”. Tre højesteretsdommere giver ham ret.
Folkemødet i Allinge er mere end en folkelig festival. Her gives anledning til at vurdere Danmarks demokratiske formkurve. Jeg har den glæde at være Indbliks øjne og ører i Allinge. Her er lidt åndelig føde fra klippeøen i solskin.
Den unge kvindes ben sad uhjælpelig fast i skiftesporet – hun var ulykkelig.
“I må for Guds skyld ikke ringe efter hjælp, jeg er studerende og har et barn. En ambulanceredning kan let udløse en regning på 15.000 $, det vil vi aldrig kunne betale – så er det trods alt bedre at få kørt benet af”
I en tid hvor verden har vænnet sig til granatchok og blodige skyttegrave i Donbas, udspillede der sig søndag den 1. Juni 2025 en ukrainsk operation, som har potentiale til at omskrive krigsdoktriner: ”Operation Edderkoppespind” foregik ikke med tanks og artilleri, men med trækister, kasser, civilklædte teknikere og fjernstyrede droner. I centrum stod nogle af Ruslands mest symbolske aktiver – Tupolev-bombeflyene, som siden 2022 har spyttet missiler af sted mod Kyiv og Kharkiv.
Der er mindst fire grupper aktivt involveret i Ukraine. Den voldsomme ombejling er belastende, fordi Kyiv både skal vise fremgang ved fronten og holde processen mod EU-medlemskab på sporet. Det er en imponerende selvopholdelsesdrift, der holder det hårdtprøvede folk kørende.
I maj 2025 indgik de to største lande i Sydøstasien – Indien med 1,4 mia. indbyggere og Pakistan med 247 mio indbyggere – en våbenhvile efter flere dages intens grænsekonflikt i Kashmir. USA har spillet en aktiv rolle, der er lykkedes meget bedre end i Gaza og Ukraine.
Efter en årrække med bred politisk enighed slog oppositionen tilbage ved behandlingen af Lovforslag L 218 fremsat af Justitsministeren . L 218 beskriver det overvågningssamfund, stadig flere frygter, og som skal afvejes imod terrortruslen. Mange føler at argumentationen minder om klimadebatten. Hvis ikke vi sætter foden ned nu, vil det vil være for sent at redde den personlige frihed.
“At turde er at miste fodfæstet for en stund, ikke at turde, er at miste sig selv.”
(Citet. Søren Kierkegaard)
Det dræbende skud havde indgangshul bag øret, et i ryggen og endelig et i armen. Men den dømte morder havde øjenkontakt med sit offer, mens han tømte magasinet, og havde således ikke dræbt Robert F Kennedy. Sirhan Sirhan sidder stadig inde for et mord han ikke begik.
Blodrus er én ting – men spørg dig selv: Hvor ville du lægge vægten som energiminister? Hvis man sparker nogen ud, kan man få noget bedre – men også noget værre…
Trump er ikke den eneste præsident, som har fået smag for magten. Men han er den første, som i egen optik er indsat af Gud. I Butler holdt Gud hånden over Trump, som drejede hovedet få sekunder før projektilet passerer hans øreflip. Gud har således indsat Trump som præsident, sådan at han kan ændre USA fra en tabernation til en vindernation.
Energiminister Lars Aagaard har en grim sag om manglende åbenhed, og medmindre han kan afmontere kritikken i et samråd på den historisk dystre dato 9. april, risikerer han nu at møde et mistillidsvotum i salen. Jeppes bog belyser Moderaternes grundlæggende problemer.
Nogle har banket forgæves på døren til FBI, for afgive forklaring om hvordan JFK kom af dage, mens andre blev jagtet i døden for at undgå, at sandheden skulle snige ansigtet frem. Resten står i Warren-rapporten. Mary Pinchot Meyer har vi ikke hørt så meget om. Hun blev myrdet 12. oktober 1964.
Den Internationale bestseller ”Killers of the Flower Moon” væver med sublim historisk elegance tre amerikanske grundfortællinger sammen til en spændingsroman: FBIs fødsel og gennembrud i hele forbundsstaten, overgrebene på de oprindelige folkeslag i form af de nyrige indianere og hele det olieboom – som vækkede grådighed, forureninger og ekstrem vækst frem imod det store børskrak.
Trump har en stålsat tiltro til vælgernes korte hukommelse, og ligesom da han påstod at Ukraine havde indledt krigen mod Rusland, er han overbevist om, at vælgerne vil glemme, hvem der rejste den første toldmur. Det er slet ikke usandsynligt, at præsidenten får ret.
Valget kårede en ny leder. Vælgerne pegede simpelthen på den unge liberale leder, Jens-Frederik Nielsen, til at stå i spidsen for et Grønland med fokus på erhvervsudvikling.
Ved FNs generalforsamling i 1960, holdt Castro en tale på 7 timer og 10 minutter.
Trumps tale i den forgangne uge til Kongressen varede 1 time og 40 min.
Der kan skrives bøger om den tale og den nye verdensorden, som den repræsenterer. Men der er tre emner, som i særlig grad optager danskerne: Grønland, Ukraine og NATO…
Friedrich Merz har foruden en politisk karriere en imponerende erhvervskarriere: CEO i en af verdens største kapitalfonde Blackrock Germany, formand for den magtfulde tysk-amerikanske tænketank Atlantik Brücke og bestyrelsesformand for det internationale britiske finanshus; HSBC. Alt det får han brug for, for at genrejse Tyskland som Europas lokomotiv.
Trump er ikke politiker. Han er forretningsmand og vi er hans kunder. Trump gider ikke sure kunder i butikken, så vi må møde ham med lidt mere overskud og flyvehøjde end hidtil. Ellers bliver det et helvede for os at komme igennem de næste år…
Det er ligesom med Brexit. Når først man har meldt sig ud, er det ikke let at fortryde. Der ligger ingen trussel i det, men hvis der både er utilfredshed og ønske om flere penge til Nordatlanten, så er det ikke usandsynligt at stemningen i Danmark vender sig mod Grønland.
Statsministeren lovede i sin nytårstale 2022, at en CO2-fri indenrigsrute ville være en realitet i 2025, og at vi ville have en samlet CO2-fri indenrigsflyvning i 2030. Det vil ikke være uartigt at forudsé, at vi kører på lånt tid og natarbejde, hvis det skal nås.
Triumviratet for løsrivelse er en slagkraftig og aggressiv enhed.
De færdes alle tre hjemmevant i Washington, og har et solidt republikansk netværk, der medvirker til at supplere deres betydelige indsigt i Nuuk og København.
Det schweiziske ultratopmøde er langt mere temaorienteret end Trump, og det kommercielle udgangspunkt betyder, at de 194 FN-lande bliver vurderet i evige sammenligninger på standpunkter. Udgangspunktet er altid konstruktivt: “Hvem kan man lære af, hvem kan man handle med.”
“Walk softly and carry a big stick.”
President Theodore Roosevelt udtrykte den amerikanske udenrigspolitik med en begavet læresætning, men noget tyder på at Trump ikke fik det hele med. “Softly” er ikke rigtig dækkende for Trumps ageren her i januar.
Til gengæld har Trump forstået at integrere fake news, politiske trusler, superskarp kommunikationsstrategi og velforberedt timing i sit forsøg på at flytte Grønland til amerikansk jurisdiktion.
Spinola Bay ligger syd for velhaverenklaven Portomosa og Nord for Havnebyen Valletta. Her er lige netop den blanding af internationale forretningsfolk og helt almindelige turister, som kan give et portræt af Danmark set udefra.
Jeg har talt med britiske efterretningsfolk, rumænske læger, maltesiske politikere og forretningsfolk og egyptiske piloter. Nu vil jeg gerne høre hvordan de ser på Danmark.
Trump forsøgte at købe Grønland af Mette Frederiksen tilbage 2016. Men Verdens største ø var ikke til salg i Statsministeriet. Donald henvendte sig til den forkerte ejendomsmægler!
Efter 8 år vil den nye Trump administration købe selvsamme ø i Nuuk. Det giver lidt mere mening.
Siden 1867 har USA ønsket at overtage Grønland. Efter WW2 gav præsident Harry Truman igen et åbent bud, som stadig står ved magt.
Et flertal af danskerne svarede i 2023 ja til, at man skal undersøge muligheden for at udvikle atomkraft som energikilde i Danmark. Det viste en måling foretaget af Epinion for Altinget og DR. I alt bakkede 55 procent op om at undersøge atomkraft i Danmark, mens 26 procent sagde “nej” og 19 procent svarer “ved ikke”.
Dansk forsvarsvilje var udpræget i 1950èrne og det meste af efterfølgende årti. Derefter gik det ned ad bakke på skammeligste vis, og socialdemokratiet blev eksponent for tæt på landsskadelig virksomhed. Så kom den store ignorance og nu skal vi igang med en kostbar genopbygning. Det vigtige er forståelsen af, hvad vi kæmper for.
En række af de sjældne metaller findes i grundfjeldet under indlandsisen i Grønland. Den slags kan godt forklare, hvorfor en række nøglespillere tæt på Trump tænker, at det vil være en god ide, at undersøge muligheden for at flytte Grønland til Free Association programmet.
Vores eksportdrevne vækstgenerator er som bekendt den eneste, der kan finansiere investeringerne i fremtidig vækst. Om udfordringerne løses herhjemme eller i samarbejde med EU og NATO flytter ikke på det ressourcemæssige faktum, at internationale aftaler resulterer i nationale investeringer, og da pengene kun kan bruges en gang, vurderer vi det samlede behov.
Rigtig mange danskere er levende optaget af det amerikanske valg – vi mærker tydeligt interessen blandt Indbliks læsere.
Nu er der kun få timer til udløsningen. Af spændingen forstås, at når vi gør tabere og vindere op, vil vi opleve, at påvirkningerne rammer ganske markant på vores side af Atlanten. Den side hvor vi ingen indflydelse har på resultatet.
Optimalt skal vi kunne dække vores eget behov for energi i en spidsbelastning, og eksportere til særlig det tyske marked, som aktuelt har behov for el og brint til tungindustrien og den petrokemiske industri, og tungtransporten, entreprenørbranchen og personbilerne, skibene, flyene og varmesektoren.
Den Iransk finansierede terror har længe skabt betydelige problemer, som rækker langt ud over Israel. Siden ayathollaen udnyttede opstanden imod Shahen i 1979 til at etablere et shiitisk kalifat, har Iran udviklet sig til arnested for aktivistisk terrorisme via Huthierne i Yemen, Hamas i Gaza og Hizbollah i Libanon og mange flere.
Slutkampagnen buldrer derudaf, og alle ville elske at starte netop den historie, som kunne vokse og præge valget. Der er aktuelt kort tid til valgdagen, og Harris’ kampagnen er gået lidt i stå, mens Trump bevæger sig langsomt frem sådan, at Donald nu ligger få tusinde stemmer foran Harris i de tre afgørende svingstater.
Med tre uger til valget kan vi stille skarpt på de faktorer, som kommer til at afgøre valget: “Trump har forbrugerpriserne og grænsen. Harris har aborten og respekten for demokratiet.” Hvis der kommer en gamechanger her i oktober, så kan det blive Bob Woodwards bog med titlen WAR. Og – den kandidat som vinder de 19 valgmandsstemmer i Pennsylvania, vinder også Det Hvide Hus.
Trump startede, Biden fulgte op og EU tilsluttede sig. Statsstøtte er ødelæggende for den frie konkurrence, og en kamp mellem statskasser skal mødes med importafgifter, der stiller konkurrenterne lige.
Den officielle forklaring lyder meget enkel, men der er mange måder at gavne konkurrencekraften på, og det er et globalt skakspil.
Begge partier har beklaget sig over den hadske stemning i valgkampen. Republikanerne har været derude, hvor de følte, at de mange negative udsagn om Donald Trump motiverede vrede amerikanere til at udføre attentatforsøg.
“Husk at hæve Eurosedler, for kreditkort kan du ikke være sikker på at klare dig med”.
“Hold nu op, det er jo ikke Øvre Volga, jeg skal til Tyskland!” Heimart von Junge Stern aus Sindelfingen og Vorsprung durch technik aus München.
“Det er bare et godt råd, for de gav små håndskrevne noter til borgerne, om hvilken Covid 19-vaccine de skulle have – og hvornår.”
Donald Trump er på mange måder vokset ud over den traditionelle politikerrolle. Han minder mere om Malcolm X end om en politiker. En nådesløs fighter som konstant opsøger og iscenesætter sig selv som den forfulgte underdog. Donald elsker konfrontationerne og skænderierne og forsidehistorierne.
