Efter fire intense dage i Mellemøsten er præsident Donald J. Trump vendt tilbage til USA med hænderne fulde af løfter, underskrifter og strategiske sejre. Turen, der førte ham til Saudi-Arabien, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater, markerer den første større udenlandsrejse i Trumps anden præsidentperiode og blev både en iscenesættelse af personligt diplomati og et forsøg på at styrke amerikansk økonomisk og geopolitisk indflydelse i regionen.

En ny kurs i Syrien

Et af de mest opsigtsvækkende resultater af rejsen er Trumps uventede diplomatiske åbning mod Syrien. Under et historisk møde i Riyadh talte han med Syriens nye præsident, Ahmed al-Shara – en tidligere oprørsleder, der har afløst Bashar al-Assad. I den forbindelse annoncerede Trump ophævelsen af en række amerikanske sanktioner mod Syrien.

Den amerikanske præsident talte om nødvendigheden af at støtte Syriens genopbygning og gav udtryk for, at tiden nu var inde til en ny fase i relationerne. “Vi kan ikke vende ryggen til et folk, der ønsker at genopbygge deres land efter en frygtelig krig,” udtalte han. Det er første gang i over et årti, at en amerikansk præsident mødes direkte med Syriens leder.

Milliardkontrakter til amerikansk erhvervsliv

Rejsen resulterede i en række handels- og investeringsaftaler, som Trump-administrationen har vurderet til en samlet potentiel værdi på  mange milliarder af dollars. Blandt de største aftaler er:

• En ordre på Boeing-fly fra Qatar til en anslået værdi af 96 milliarder dollars, hvor Trump dog selv har nævnt et langt højere tal.
• En energi- og infrastrukturpakke med Saudi-Arabien, der inkluderer amerikanske teknologivirksomheder og byggeselskaber og beløber sig til over 250 milliarder dollars i løfter om investeringer.
• En finansiel samarbejdsaftale med Emiraterne, hvor der blev givet tilsagn om oprettelsen af et fælles innovations- og investeringscenter i Abu Dhabi, støttet af amerikanske og emiratiske fonde.

Selvom flere af aftalerne allerede var under forberedelse, blev de officielt annonceret og signeret under turen. Trump præsenterede resultaterne som bevis på, at hans ledelse:  “bringer arbejdspladser, investeringer og fremgang hjem til USA”.

Iran og Gaza: Forsigtig opblødning

Trump brugte også rejsen som platform til at tale om Irans atomprogram og muligheden for nye forhandlinger. Han udtrykte ønske om en “bedre vej” for Iran og lagde ikke skjul på, at USA er parat til at tale – dog uden at give indrømmelser på spørgsmålet om atomvåben.

En overraskende kommentar faldt også om den humanitære krise i Gaza. Trump anerkendte den civile lidelse og sagde: “Der er mange, der sulter, og mange forfærdelige ting finder sted.” Udtalelsen tolkes som en mulig åbning for en mere balanceret amerikansk tilgang i regionens mest betændte konfliktfelt.

Kongelig modtagelse og personlig diplomati

Trump blev modtaget med den helt store æresparade i Riyadh, hvor han blev eskorteret af kampfly, hesteryttere og lavendelfarvede æresgulvtæpper. Saudiske og emiratiske ledere brugte tydeligvis turen til at iscenesætte Trump som en ven og partner, hvilket blev gengældt med varme ord og gensidige hyldester.

På et investeringsforum i Saudi-Arabien talte Trump om “et nyt kapitel i amerikansk-arabisk samarbejde”, mens han i Abu Dhabi roste De Forenede Arabiske Emirater for deres “mod og ambition”.

Perspektiv: En tur til Trumps smag – og strategiske fordel

Med guldforgylde møbler, pompøse middage og rundvisninger i milliardprojekter som “The Line” og Diriyah, var det tydeligt, at værtslandene havde skræddersyet oplevelsen til Trumps æstetik og forretningssans.

Men bag showet lå der en reel vilje til at styrke forbindelserne. For både USA og Golfstaterne handler det om energi, teknologi, sikkerhed – og ikke mindst om at placere sig centralt i den geopolitiske orden, der langsomt forskyder sig i retning af multipolaritet.

Donald Trumps rejse til Mellemøsten var alt andet end symbolsk. Med milliardaftaler, et overraskende kursskifte i Syrien-politikken og en opblødning i retorikken over for Iran og Gaza, har præsidenten markeret sig som en handlekraftig, men også uforudsigelig aktør i verdenspolitikken. Hvorvidt de mange løfter realiseres, og om samtalerne bliver til varige løsninger, vil dog afhænge af den diplomatiske vilje og stabiliteten i regionen.