“Men øhh, det er sådan, at øhh”, lød det fra en meget tøvende Magnus Heunicke (S), da han til en spørgetime blev spurgt af Lars Boje Mathiesen (NB) om, hvorvidt der er en udløbsdato på coronapasset.
Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.net
I en video offentliggjort på Lars Boje Mathiesen facebookside, kan man se en meget tøvende og undvigende sundhedsminister, der bliver spurgt om, hvorvidt der er sat en såkaldt ”solnedgangsklausul” (udløbsdato) på kravet om coronapas.
I videoen forklarer Boje også baggrunden for sit spørgsmål. Han viser, at der i genåbningsplanen kaldet “Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark”, fremgår en sætning hvor ordet “solnedgangsklausul” er sat med anførselstegn.
Det undrede Lars Boje Mathiesen, som også er frihedsordfører for Nye Borgerlige.
Flere partier, herunder Dansk Folkeparti, har på baggrund af denne ”solnedgangsklausul” meldt ud, at “coronapasset er kun midlertidigt og har en udløbsdato til august“.
“Men øhh”
Dog havde Lars Boje Mathiesen – til sin store skuffelse – ikke særlig meget held med at få lokket et svar ud af sundhedsminister Magnus Heunicke.
Magnus Heunicke forklarede lidt fumlende til Lars Boje, at de ansvarlige partier for genåbningsplanen vil foretage en “ny vurdering” af behovet for coronapas, når alle borgere, der ønsker det, er blevet færdigvaccineret, som ifølge vaccinationskalenderen skulle være til august.
Herefter lyder svaret som følgende:
– Vi er enige om, øhh, det som, øhh, man kan betegne som en, øhh, solnedgangsklausul på anvendelsen af coronapas til andre aktiviteter end turisme og rejser, lyder det fra en meget tøvende Magnus Heunicke.
Lars Boje Mathiesen prøver yderligere to gange at få et svar ud af Heunicke, dog stadig uden held.
En utilfreds Lars Boje Mathiesen afrunder videoen med at kalde sundhedsministeren for “verdensmesteren i udenomssnak”.
Indblik arbejder på at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke.
Du kan se den fulde video herunder
.[