Messerschmidt: ”Hvem er Mette Frederiksen egentlig?”

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter at have et læst et gammelt interview med en 27-årig Mette Frederiksen under Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt sig.

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk

I en kronik i Berlingske stiller DF’s næstformand, Morten Messerschmidt, et stort spørgsmålstegn ved statsministerens forhold til kristendommen.

Næstformanden henviser til en gammel artikel i Information, hvor en 27-årig Mette Frederiksen erklærer sig som værende ateist.

Men den artikel finder Messerschmidt ikke forenelig med de SoMe-opslag, som Mette Frederiksen laver i dag.

– Fra som 27-årig i Information at erklære sig som fuldblodsateist, deler hun i dag gerne tænksomme opslag med salmer, tro og kirkelige familiebegivenheder, skriver Messerschmidt, hvorefter han henviser til et billede fra Mette Frederiksen Instagram, hvorpå hun og hendes mand fremgår under deres kirkebryllup.

Efterfølgende henviser Messerschmidt til et opslag fra statsministerens Facebookside, hvor hun i teksten på sit billede har citeret salmen “Spænd over dit himmelsejl”.

Det får næstformanden til at stille spørgsmål om, hvad der er sket siden artiklen i Information for næsten 17 år siden.

– Hvilken tanker har Mette Frederiksen mon gjort sig undervejs? Og hvad er det for en kirke og tro, hun i dag ser sig så fortrolig med, at den skal markeres som en central del af hendes personlige profil – som politiker, kvinde, mor og dansker?, skriver han.

Selv tror Messerschmidt, at “i virkelighedens verden mere om at tilpasse sin medieprofil overfor kunderne – vælgerne – end det handler om, hvem vores alle sammens Mette rent faktisk er”.

[adning id="17957"]

Fik du læst?