Metoo giver bagslag – og nu er Pandoras Æske på vid gab

Lizette Risgaard, Frederik Vad, og danskere flest har én påfaldende ting tilfælles; de har med Metoo truffet et valg, som de ikke ønsker at betale prisen for. Nu er regningen sendt til inkasso.
Melbourne Victoria, Australia.
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Allerførst skal det siges, at danskerne ikke har omfavnet de identitetspolitiske strømninger fra USA – de har fortrinsvist blot tolereret dem.

Det har dog ingen indflydelse på udfaldet af éns valg, hvad man føler imens man træffer dem. Så at sige gør det ikke nogen forskel om man jubler eller ej, imens man slæber kæmpestore træheste bag porten. Konsekvenserne for trojanerne ville blive de samme, uanset om de sang eller græd imens de gik i grækernes legendariske fælde.

Det samme gør sig nu gældende for danskerne. Man har tolereret en højtråbende minoritets indførelse af den amerikanske Metoo-bevægelse, og dét i en grad så denne nu har opnået formel systemforankring. De har defineret den offentlige samtale, og omkalfatret vores kultur. Dermed er spillereglerne for det danske samfund ændret fundamentalt. I alle fald i tværsnittet mellem mænd og kvinder, på arbejdspladserne eller i kærligheden.

Dét har både tidligere fagforeningsleder Lizette Risgaard og Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, Frederik Vad, førstehåndserfaringer med. Det har den amerikanske befolkning også. Faktisk forelå der mildt sagt bekymrende data om konsekvenserne af Metoo-bevægelsen fra USA, allerede inden Sofie Linde holdt sit metoo-show ved Zulu Comedy Galla.

At det skete ved en komedieforestilling, vil stå som lidt af et paradoks, når man betragter konsekvenserne.

Kvinden, der blev behandlet som mand

Relativt kort efter at formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, gik til angreb på statsminister Mette Frederiksens planer om at sakse Store Bededag, sluttede Risgaards dage som fagforeningsleder.

Hun havde tidligere selv støttet Metoo-bevægelsen, men fandt sig pludselig på bevægelsens anklagebænk:

Angiveligt følte en ung mand sig krænket af fagforeningsbossen, hvad tilsyneladende var tilstrækkelig dokumentation til, at Ekstrabladet og Berlingske publicerede anklagerne mod Risgaard. Kort tid efter var hun historie blot i fagforbundet. At Frihedsbrevet for nylig kunne bevise anklagerne enten forkerte eller kraftigt overdrevne, har intet gjort ved sagens udfald – Lizette Risgaard har ikke fået sin stilling tilbage.

Dén slags sagsbehandling er ikke ny for Metoo, og mange har kritiseret bevægelsen for blandt andet sin således retssikkerhedsmæssigt urimelige behandling af sager med endda særdeles alvorlige implikationer.
Man ser endda Metoo-sager ende i selvmord, uden at skyldsspørgsmål nogensinde reelt behandles på nogen forsvarlig vis.

Derfor er det ironisk, at Risgaard selv skulle blive vippet af sin stol med netop de metoder, hun selv tidligere havde støttet.

Ironien er dog ikke begrænset til hverken fagbevægelsen eller Socialdemokratiets kritikere, som den aktuelle sag mod Socialdemokratiets Frederik Vad tydeligt viser.

Socialdemokratisk naivitet

Frederik Vad, som i dag sidder i folketingsgruppen for Socialdemokratiet, er tidligere formand for Dansk Socialdemokratisk Ungdom, og har ellers støttet Metoo-bevægelsen.

Nu er han dog selv kommet i uføre over en sag fra hans tid som ungdomsformand. En medarbejder havde et forhold til en meget yngre 15-årig fra samme ungdomsparti, og Frederik Vad kendte til det. Det kunne Ekstrabladet bringe, men fik i processen uheldigvis brugt et foto af Frederik Vad sammen med overskriften ”Møgsag i S: 26-årig kæreste med pige på 15 år”. Det pustede trods alt urimeligt til forargelsen hos en del, som fik det indtryk, at det var Vad selv, som var anklaget for det!

Så hurtigt kan dét gå.

Undervejs i sagen har Frederik Vad beklaget både brugen af fotografiet af ham sammen med overskriften, og at anklager er frembragt i medierne uden bevis.

Dét markerer en total ændring i Frederik Vads holdning til Metoo, om man vil det eller ej. For sensationalisme i dækningen – og manglende beviser, har været faste bestanddele i bevægelsens metode hidtil, og er det altså tydeligvis endnu.

Som yderligere en påfaldende facet i sagen kan siges, at Metoo-fortaleren Maria Gudme, som groft sagt har skabt en politisk karriere på Metoo, også kendte til situationen, som Frederik Vad altså kritiseres for.

Undertegnede bekendt har intet større medie til dato publiceret kritik af Gudme i forbindelse med sagen.

Pigerne er til fest – drengene bliver hjemme

Sexolog, terapeut og forfatter Patricia Jiménez udtaler på Lillejuleaftensdag bekymring over danskernes datingmønstre. Metoo-bevægelsen har gjort mænd nervøse og bange, og det har gjort dating til en umulighed, insisterer hun:

Mænd ønsker i store tal ikke at risikere navn og levebrød ved at blive anklaget for krænkelser, og det betyder altså at de trækker sig fra kvinderne. Det ville da også være aldeles irrationelt andet, henset de massive risici, der er involveret.

Her er det måske passende at påpege selvåbenbarheden i dét udfald.

Om man er begejstret for det eller ej – altså om man jubilerede eller græd, mens man introducerede Metoo – så var det hele tiden akkurat détte udfald, der var konsekvensen af valget.
Det er svært at se, hvordan udfaldet kunne blive noget andet.

USA var tidligere ude med Metoo, og havde derfor også erfaringer med konsekvenserne, da man i Danmark fulgte trop. Og erfaringerne var ikke positive, hvis bl.a. Harvard Business Reviews publikationer er nogen indikation.

Konsekvenserne har da også for længst gjort sit indtog under hjemlige himmelstrøg. En undersøgelse fra starten af 2022 viser for eksempel, at en hel tredjedel af danske mænd nu lever med frygt for at blive udsat for falske krænkelsesanklager.

Læg dertil den ny Samtykkelov, som der også er alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer omkring. Her kan konsekvenserne af en falsk anklage i sagens natur blive endda betragteligt værre end tilfældet er i forbindelse med Metoo.

På bundlinjen står altså, at den ”kulturændring”, som man arbejdede for med Metoo, ikke er ønskelig.

For mændenes vedkommende opstår en urimelig situation uden personlig frihed til at udfolde eller endda udtrykke sine følelser, og for kvinderne opstår en situation, hvor det er ekstremt svært at finde en ligeværdig livspartner.

”Det er med til at forhindre mennesker i at finde kærligheden, så der på hvert gadehjørne i København er knuste hjerter der længes efter kærligheden og tosomheden”, som Berlingske skriver. ”… det er konsekvensen af både #metoo-bølgen og fokusset på samtykke selv for at holde i hånd”, afslutter Patricia Jiménez.

Det er et udfald, som var beregnet, eller som burde have været det. For den konsekvens var ikke bare nærliggende i en teoretisk forstand – der var empirisk grundlag for at antage akkurat det udfald, vi nu også kan dokumentere i Danmark.

Særligt påfaldende er det, at man ikke tog bestik af udfaldet i USA, eller endda blot forsøgte at gøre justeringer – ikke en gang efter Sveriges ulykkelige erfaringer med hetz og justitsmord mod uskyldigt anklagede. Heller ikke da det kostede uskyldige livet, eller trods klokkeklare advarsler fra de mest involverede parter.

Man vidste altså, eller burde have vidst, at dette udfald i al sandsynlighed ville blive konsekvensen, da man udrullede Metoo.

Alligevel gjorde man det. Med støtte fra både Lizette Risgaard, Frederik Vad, og sandsynligvis endda Patricia Jiménez.

Beklageligvis er det med Metoo, som det er med guldfisk i blendere eller Pandoras Æske – når først man er begyndt at lege for meget med den slags, er det for sent at gøre det om.

Blandt andet af dén årsag havde det været fornuftigt at have en demokratisk debat på oplyst grundlag, inden man besluttede sig for at lancere en bevægelse som Metoo i Danmark. I stedet altså for en debat præget af tilgangen hos blandt andet Dansk Journalistforbunds fagblad, Journalisten:

”Mindre fokus på ofre, mere fokus på krænkeren. Ingen ord om heksejagt i mediernes opslag på sociale medier, stop kilder, der gentager myter om krænkelser og overgreb. Og slut med vinkler på komikeren Brian Mørk, der mener noget om, hvordan kvinder skal reagere, hvis de bliver udsat for et overgreb.”

 

https://hbr.org/2019/09/the-metoo-backlash

https://politiken.dk/danmark/art8584703/N%C3%A6sten-hver-tredje-mand-frygter-at-blive-fejlagtigt-beskyldt-for-overgreb

https://journalisten.dk/debat-jeg-brian-moerk-er-aabenbart-en-ekstrem-stemme-i-debatten/

https://journalisten.dk/ny-guide-til-sexisme-daekning-stop-sensationsvinkler-med-brian-moerk/

https://frihedsbrevet.dk/afsloering-ung-mand-paastod-at-lizette-risgaard-befamlede-ham-i-flere-minutter-nu-modbeviser-video-hans-forklaring/

https://www.berlingske.dk/eksistens/patricia-jimenez-ser-en-bekymrende-tendens-i-vores-datingmoenstre-maend

 

[adning id="17957"]

Fik du læst?