Mette F. klapper i: Hvornår kan de ældre elever vende tilbage i skole?

Mette F.: Uvist hvornår de ældre elever kan komme i skole
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Mandag kan de små elever langt om længe komme i skole igen. Alligevel vil statsminister Mette Frederiksen (S) dog ikke fortælle, hvornår de ældre elever kan vende tilbage. Gemt bag sit mundbind afviste hun ved et skolebesøg at løfte sløret for, hvornår resten af skolerne kan genåbne.
– Vi kan tage de ældre elever tilbage i skolen, når vi har en fuldstændig epidemikontrol og er nået længere frem i 2021. Det er for tidligt at sige noget om nu, der ser ud til at være lidt stigende positivprocent på antal daglige test, siger Mette Frederiksen ved et besøg på Allerslev Skole i Lejre på Midtsjælland.
Der er dog tale om en meget lille stigning søndag. Ellers har smitten været faldende gennem den seneste tid. Man skal tilbage til 14. november sidste år for at finde et tilsvarende lavt antal i de daglige opgørelser.
Indtil videre skal de ældste elever fra 5. klasse og op fortsætte med hjemmeundervisning til og med 28. februar. Men Mette Frederiksen vil altså ikke afvise, at nedlukningen kan blive forlænget trods lave smittetal og voldsom mistrivsel blandt børn og unge.
Anbefalingen er, at lærere og personale lader sig teste to gange om ugen frivilligt ved brug af kviktest. Det skal sikre, at man kan dæmme op for smitten.
Det har været noget af en mundfuld for mange forældre at skulle passe og aktivere deres børn ved siden af eget arbejde.
Det har stået på siden 21. december, hvor eleverne til og med 4. klasse blev sendt hjem.
Hjemsendelse af de ældste elever blev 16. december udvidet til hele landet.
/ritzau/[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?