Regeringen vil genstarte demokratiet, men frygter at komme til at fremstå “magtsyg”, lyder det.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Henover sommeren var der – bl.a. på initiativ af Konservatives Rasmus Jarlov og Radikales Sofie Carsten Nielsen – stor debat om arbejdsforholdene i Folketinget og hvad disse betyder for demokratiets tilstand i Danmark.
Bl.a. blev det kritiseret, at regeringen presser for mange hastebehandlinger igennem, at der køres på med for mange sene nattemøder og at politikerne generelt sjusker med lovgivningsarbejdet.
Erkendelsen af, at det står galt til, er også nået til statsminister Mette Frederiksen (S), skriver Berlingske.
Her kan avisens politiske analytiker Bent Winther berette om, at statsministeren har besluttet sig for at gøre noget ved problemerne, der plager dansk politik.
Helt konkret har hun til en start bedt sine embedsmænd om at se lovprogrammet for den kommende folketingssamling grundigt igennem for at se, om der er noget, der kan undværes og det massive antal af lovforslag dermed kan reduceres.
Dog skriver Bent Winther, at Mette Frederiksen allerede her er stødt på en mur.
Mange af de lovforslag, der skal behandles, er nemlig ting, der i forvejen er indgået politiske aftaler om, eller EU-lovgivning, som Danmark er tvunget til at implementere.
Dog ser Mette Frederiksen også regeringens fireårsplaner som en del af løsningen til at undgå et kortsigtet lovgivningsræs.
Omvendt ser hun en tiltagende “tabloid” presse og politikeres brug af sociale medier som problemer, der skal løses, hvis demokratiet skal få det bedre.
I toppen af regeringen frygter man, at denne blanding rykker det danske demokrati i retning af det britiske og amerikanske, kan Bent Winther berette.
– Hvad der kommer ud af statsministerens store bekymring og bestræbelserne på at sætte tempoet ned og genstarte demokratiet – om noget overhovedet – er ikke afklaret. Frygten i regeringstoppen er, at næsten uanset hvad man foreslår, kan det blive udlagt som en “magtsyg” regering, der ikke tåler kritik og blot er ude på at stække Folketinget, medierne og den demokratiske kontrol, skriver Berlingskes politiske analytiker.
Han afrunder med at påpege, at bekymringerne dog risikerer at blive glemt, så snart folketingsåret går i gang igen til oktober.