Selvom Mette Frederiksen bryder Grundloven og indfører restriktioner på vagt fagligt grundlag, har hendes kommunikative egenskaber sikret hende bedre meningsmålinger end nogensinde før, skriver Thomas Pedersen i dette debatindlæg.
Af Thomas Pedersen, 3.g-elev og medlem af Liberal Alliances Ungdom
Mette Frederiksen har nu i snart et år danset med corona på godt og ondt. Hendes konsekvente nedlukningsstrategi i foråret var nødvendig, og Danmark klarede sig godt igennem corona netop på grund af dette.
Hendes overlegne indsats har betydet, at mange danskere nu retmæssigt hylder Mette Frederiksen for hendes næsten helteagtige indsats. Det kan man fx se på socialdemokratiets meningsmålinger der stormer frem uden udsigt til nogen ende.
Mette Frederiksens skræmmende effektive retorik
Mette Frederiksens effektive kommunikationsstrategi har været en eminent katalysator for netop denne folkeopbakning til hende.
Hun har med sin retorik og fraser som: ”Vi har stået med hinandens liv i hænderne” eller ”Vi står sammen ved at holde afstand” formået at samle danskerne om en folkestemning, der hylder hende selv som deres beskytter.
Hun har endda formået, med sin nye forstærkede autoritet, at influere danskernes sprogbrug og få dem til at tale på samme måde.
I en artikel fra Information siger seniorforsker ved Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen følgende vedrørende sproget under coronakrisen: ”Når noget samler store grupper af mennesker, er der tendens til, at folk søger efter at tale det samme sprog.”
Størstedelen af Danmarks befolkning opfører sig i disse tider, som var de del af den samme store gruppe, hvis sprog flyder mere og mere sammen. Og samtidig en gruppe, hvor de involveredes identitet forsvinder til fordel for gruppeidentiteten.
Det sker til dels, fordi Mette Frederiksen, hendes spindoktorer og hendes taleskrivere er utroligt bevidste om hvilke ord, der lægges vægt på i diverse taler, hvorfor fraser som tidligere nævnt gentages mange gange.
Det er naturligvis fantastisk, at vi som samfund er i stand til at omstille til en så ekstraordinær situation med så kort varsel, men det er samme omstillingsparathed, der er roden til det fornyede sprog.
Hvordan man slipper fra et grundlovsbrud
Det er altså også denne omstillingsparathed, der er roden til, at mange danskere nu støtter Mette Frederiksen i tykt og tyndt, og dette er med en vrangforestilling om, at de på denne måde gør noget godt for Danmark og fællesskabet.
Minkskandalen er et pragteksempel på dette, hvor en statsminister udnytter sin nyvundne folkeopbakning til at få tilgivet en ellers uhørt situation.
Det skete på bekostning af Grundloven og 17 millioner mink. Socialdemokratiet har selv kaldt dette en fejl, så uanset partifarve er det anerkendt at være en hændelse, som ikke skulle have fundet sted.
Selv denne massakre endte faktisk som en vindersag for Mette Frederiksen, der fortsat tiltrækker nye vælgere.
Det er en demonstration af den magt, som Mette Frederiksens retorik har, og det beviser i den grad, at Mette Frederiksen har formået at samle størstedelen af danskerne og gøre dem mindre opsatte på de markante fejl, der må have været begået.
Staten får mere magt
Med så stor en opbakning til en statslig person, vil staten unægteligt få mere magt.
Dette er både sket parlamentarisk gennem epidemiloven, der giver regeringen ret til at hastebehandle lovforslag samt indføre restriktioner, der ikke behøver at gå gennem Folketinget.
Men det er også sket uformelt blandt borgerne, som det er beskrevet i første afsnit. Den mest åbenlyse misbrug af magt er sket gennem indførslen af de utallige restriktioner, der i disse dage plager Danmark.
Restriktionerne er gået uden om folketinget pga. epidemiloven, men restriktionerne er også disproportionale i deres omfang.
Hver eneste dag bløder virksomheder, fordi de enten direkte eller indirekte er ramt af disse restriktioner. Det vil resultere i en stor økonomisk bøde til Danmark og i sidste ende de danske skatteydere.
Restriktionerne er indført dels på baggrund af sundhedsmæssige anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, men de er først og fremmest et politisk middel.
Ikke desto mindre forlænges restriktionerne nu yderligere ind i marts på trods af den ellers positive udvikling i smitte- og kontakttal. Det vil sige, at der håndhæves massive restriktioner på trods af, at de ikke kan anses for hverken nødvendige eller proportionale.
Men igen får denne brug af statsmagten ingen konsekvenser, fordi disse vidtgående, frihedsberøvende indgreb gøres mulige af den førnævnte massive folkeopbakning til Mette Frederiksen og den socialdemokratiske regering.
Dette er en af konsekvenserne ved at staten får så meget magt, mens majoriteten af befolkningen føler sig som del af den samme støttende gruppe til Mette Frederiksen.
Enten er du med Mette, eller også er du imod hende
Et citat fra Asger Hedegaard Boye i Weekendavisen siger følgende:
– Pointen: Er man uenig med Frederiksen, er man ikke en del af det fællesskab, der vil redde nationen (…) Den politiske poesi er magthavernes bedste redskab til folkeforførelse. Hvis de rammer rent, kan de få os til hvad som helst.
Fællesskabets fjende er, som Boye hentyder til, alle de, som ikke er enige med Mette Frederiksen.
Disse borgere er ikke en del af fællesskabet, og de anses som sagt ikke for at have intentionen at ville redde nationen fra coronavirus. Det er derimod fællesskabet, som tager hånd om denne opgave. Lederen af fællesskabet er statsministeren.
Det er farligt, når store grupper af mennesker samles om en enkelt person for at bekæmpe en påstået fælles fjende og værne om folkesundheden.
De indblandede mister deres individualitet og bliver ofre for en gruppepolarisering, der får dem til at acceptere stadigt vildere tiltag fra deres leder som for eksempel at dræbe et helt erhverv uden lovhjemmel, for derefter at negligere det hændte.
Vi kender tendensen fra fascistiske styrer
Tendensen, hvor en konkret leder styrer befolkningen enevældigt uden om Folketinget, er nemlig samme tendens, som ses i fascistiske styrer.
Dette tillagt en gruppementalitet fra lederens følgere, som beskrevet tidligere, giver anledning til bekymring hos frihedsorienterede borgere.
Statsministeren er naturligvis på ingen måde fascist, og Danmark er ikke et fascistisk styre. Det er blot tendensen, der er skræmmende at iagttage, da den hurtigt kunne udvikle sig og gå over gevind.
Dette scenarie er den mulige konsekvens af folkesamlende retorik med en indirekte ”os-dem” italesættelse. Retorikken giver anledning til en glidebane, som ingen i landet vil ønske, at vi kommer ud på.
Men hvis fællesskabet kontinuerligt vokser sig større, vil gruppepolarisering og socialdemokratisk topstyring gøre dette til en forventelig konsekvens.
En anden og mere demokratisk vej fremad
Vi har set mange historiske eksempler på, hvordan ledere overtager lande i en krisetid og giver befolkningen noget at stå sammen om. Dette har altid medført utilsigtede konsekvenser, som ender i uønskede samfund og styrer.
Desuden kan man også allerede nu se, hvordan grundlovsbrud og nedslagtning af et helt erhverv retfærdiggøres med et ”feel-good”-ord som ”folkesundhed”. Dette er blot et eksempel på, hvordan ekstreme handlinger fra lederen accepteres af gruppen.
Derfor må der fra alles side stræbes efter et demokratisk samfund, hvor politikerne undlader forførende italesættelser om dem selv – specielt i en krisetid, hvor folk er endnu mere modtagelige end normalt.
De forførende udtalelser ses på begge sider af den politiske midte, og uanset partifarve er de forkerte og kan have konsekvenser for samfundet.
Der skal også stræbes efter at se alle som individer og ikke som del af en gruppe. Vi skal væk fra tanken og retorikken, som omhandler et stort fællesskab, alle burde ønske sig at være en del af.
I stedet bør borgerne opfordres til at være selvstændige og træffe egne valg. Ingen dansker har brug for Mette Frederiksen til at styre deres liv, det kan de sagtens selv klare. Det ansvar er de danske borgere voksne nok til at tage på sig.
Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.