Mette Frederiksen kan have en trumf i ærmet

Bliver der valg ”udskrevet” af Sofie Carsten Nielsen? Måske slet ikke…
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Vi venter i spænding. Radikale har sat statsministeren stolen for døren og vil have valg til afholdelse i efteråret. Om nødvendigt stemmer Radikale for et mistillidsvotum, som Mette Frederiksen ikke kan sidde overhørig.

Men – statsministeren behøver ikke at udskrive valg. Hun kan vælge at træde tilbage og overlade det til Folketingets partier at danne en ny regering – en ny regering må ikke have et flertal imod sig.

Så er det jo det nuværende Folketing, der skal på arbejde. Danmarksdemokraterne har netop nu 7 mandater i form af tidligere DFère – og Moderaterne har èt mandat i form af Lars Løkke Rasmussen.

Det kunne givetvis blive underholdende: To blå statsministerkandidater, ret meget uenighed i den blå lejr og en del kandidater, der har meldt sig ud af sine oprindelige partier. På den anden side i Rød Blok: 91 mandater som ved valget.

Med mindre Radikale melder sig ind i blå blok efter at have været røde i årtier, er der ingen muligheder for en blå regering. Rød Blok vil kunne blokere ved at være imod.

Mette Frederiksen vil i påkommende tilfælde nok kunne ende med danne en ny regering, som ikke får et flertal imod sig. SF og Radikale med i regeringen, og Sofie Carsten Nielsen kan så sige, at nu fik hun jo sin regering baseret på flere partier…

Sådan en strategi ville give Mette Frederiksen en god periode til at ryste Minkskandalen af sig. Finanslov, opfølgning på reformer og så videre.

Vox-metermålingen viser et blåt flertal, eftersom Moderaterne ikke tælles med i nogle af de kendte blokke. 50% til Blå og 47,6% til Rød.

Hvis der kommer et valg nu, vil Inger Støjberg være den eneste, der kan trække så mange stemmer over til Blå Blok, at en fremtidig blå regering er sandsynlig.

Nu har Pape Poulsen meldt sig som statsministerkandidat – også fordi det går godt i meningsmålingerne for Konservative.

Svaret fra Venstre er Søren Gade, der igen vil være kandidat til Folketinget. Søren Gade er så populær, at han nok skal trække nogle af de venstrevælgere, som er gået til Konservative, hjem igen. Og et par enkelte socialdemokrater tillige…

Dansk politik er bestemt ikke kedeligt i øjeblikket.

[adning id="17957"]

Fik du læst?