Mette Frederiksen løber fra sine løgne: “Hun er direkte arrogant”

[vc_row][vc_column][vc_column_text]“Statsministeren er direkte arrogant i sit svar til spørgsmålet, om hun løj 11. marts. Det har vi sort på hvidt, at hun gjorde”, lyder det fra Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Onsdag skulle statsminister Mette Frederiksen (S) svare for sig i folketingssalen. Her blev hun bl.a. spurgt ind til hendes usande udtalelser fra 11. marts sidste år, hvor hun påstod at hun lukkede Danmark ned på “myndighedernes anbefaling”.
Det har siden vist sig at være en løgn, konkluderer en ny, uvildig ekspertgennemgang af coronahåndteringen i foråret. 
Faktisk var der ingen myndigheder, der anbefalede nedlukningen af Danmark. Ja, flere af dem advarede endda mod det.
Men Mette Frederiksen affejede alle beskyldninger om, at hun skulle have løjet.
– Jeg er i øvrigt ikke enig i, at regeringen skulle have efterladt et indtryk af, at regeringens beslutning baserede sig en til en på anbefalinger fra sundhedsmyndighederne eller andre myndigheder, lød det ifølge B.T. fra statsministeren.
Det svar fik Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup til at sende en heftig kritik efter Mette Frederiksen.
– Statsministeren er direkte arrogant i sit svar til spørgsmålet, om hun løj 11. marts. Det har vi sort på hvidt, at hun gjorde, lød det fra Peter Skaarup i folketingssalen.
Han og resten af DF vil sammen med Venstre hive Mette Frederiksen i samråd for at tvinge hende til at forholde sig til ekspertrapporten og hendes løgn fra sidste år.
Ekspertrapporten “Håndteringen af covid-19 i foråret 2020” udkom i fredags sidste uge. Rapporten blev bestilt af et folketingsflertal efter at Mette Frederiksen flere gange havde været ude af stand til at svare på, hvilke myndigheder, der ifølge hende havde anbefalet at lukke Danmark ned. I rapporten konkluderes det, at ingen myndigheder anbefalede dette.
Rapporten er udfærdiget af en lang række eksperter med professor Jørgen Grønnegård Christensen i spidsen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?