Mette Frederiksen med drastisk udmelding: “Bør betyde mere overvågning”

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Der skal skrues op for overvågningen af danskerne, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk

Formålet skulle angiveligt være at bekæmpe vold og andre former for chikane mod danske hjemløse. 

Et problem, som ligger statsministeren meget på sinde.

Overfor Ekstra Bladet fortæller Mette Frederiksen, hvordan hun mener, at man løser problemet, og hendes budskab er klart: 

– Jeg kan virkelig ikke stærkt nok sige, hvor rasende jeg bliver, når jeg hører om hjemløse, der er blevet sparket på eller pisset i hovedet, mens de lå og sov. Det er groft og uacceptabelt og bør efter min mening betyde mere overvågning, så potentielle gerningsmænd tænker sig om en ekstra gang, før de begår den slags overgreb. Og gør de det så alligevel, vil overvågning gøre det lettere for politiet at finde dem, siger hun.

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) var der i 2019 registreret 6.431 hjemløse i Danmark, hvoraf 77 procent var mænd, og 23 procent var kvinder. 

Mette Frederiksen ønsker særligt at sætte den lille fjerdedel af kvinderne i fokus, da de har tilstrækkeligt større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. 

[adning id="17957"]

Fik du læst?