Statsministeren vil i de næste par uger rejse rundt i Danmark for at tale med danskerne.
Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk
Torsdag formiddag pakkede Mette Frederiksen ministerbilen og drog ud på Danmarksturné, hvor hun de næste par uger rejser rundt i landet for at møde samt diskutere politik med danskerne.
Det fortæller hun i en video på hendes officielle Facebookside.
I den cirka 40 sekunders lange video, når Mette Frederiksen at berøre en masse emner som ifølge hende, kræver politisk handling.
– Vi har været igennem den sværeste tid siden Anden Verdenskrig. Men vi har klaret det godt i Danmark. Og når vi kan det, så kan vi mere. Danmark kan mere.
– Nu skal vi sikre, at få truffet de næste, vigtige beslutninger. Flere mennesker skal i arbejde, vi har en klimakrise, vi skal løse, og der er behov for mere nærhed og tid i vores velfærdssamfund.
Til slut pointerer Mette Frederiksen, at ovenstående altså bare var nogle af udfordringer, som vi står overfor.