Mette Frederiksen (S) kom godt fra start i 2019 som socialdemokratisk statsminister. Hun blev spået en årelang, ja, faktisk årtier lang periode som regeringschef, fordi hun var handlekraftig, vidende og dynamisk, og var i fuld gang med at bygge et stærkt hold af rådgivere op i Statsministeriet.

Samtidig var store dele af blå blok, især Venstre og Dansk Folkeparti, præget af voldsomme interne stridigheder og problemer, og dermed ude af stand til at yde en slagkraftig politisk modstand.

Men nu efter tre år, ser det hele anderledes ud. Korthuset er ved at ramle helt sammen for Mette Frederiksen. Ulykkerne står nærmest i kø.

Dansk økonomi står således foran en vending, hvor fremgang og bedre tider ser ud til at blive afløst af stilstand og i værste fald også af tilbagegang.

Lavere hastighed i dansk økonomi

Tilbageslaget ser ud til at være sat ind på flere områder, så efter en årrække, hvor hastigheden i dansk økonomi har været høj, taber økonomien nu med sikkerhed fart.

Hvor hård en opbremsning, der bliver tale om, er noget nær umuligt at forudse med sikkerhed. Men risikoen er klart stigende for, at Danmark ender i en egentlig krise, hvor ledigheden stiger, boligpriserne falder, de offentlige finanser får det værre, og vores levefod stiger mindre end før, eller måske endda falder.

Om nedturen kommer, og hvor kraftig den så bliver, er stadigt uklart. Både store kriser, og kraftige opsving, har det med at komme helt bag på både Danmarks Nationalbank, de økonomiske vismænd og mange andre, som løbende med prognoser for fremtiden forsøger at tage nøje bestik af den økonomiske vindstyrke. Så vi er endnu på lidt gyngende grund, men her er ti sikre tegn på, at en økonomisk krise af endnu ukendt omfang nok venter forude:

De 10 dårlige strømpile

1. Forbrugernes tillid til fremtiden er historisk lav. Det er Danmarks Statistik, som i hele 48 år løbende har spurgt danskerne, om det vil gå bedre eller dårligere fremover på det økonomiske. Lige nu svarer så mange negativt på dette, at forbrugerne tillid er nede på det laveste niveau i statistikkens historie, som går tilbage til 1974. Det er et alvorligt varsel om, at det store private forbrug er på vej ned.

2. Renten er steget. Endda fra noget snublende nær 0,0 procent sidste forår til nu fire procent, hvis der er tale om en 30-årigt fastforrentet boliglån. Også de korte renter på de variabelt forrentede lån er steget fra at være i minus, til nu at være i et pænt plus.
3. Priserne på boliger er begyndt at falde. I juli faldt boligpriserne med den største fart i ti år. Samtidig er antallet af handler med huse og lejligheder nærmes halveret over det sidste år. Mange økonomer vurderer derfor lige nu, at huspriserne på landsplan står til at falde fem til 10 procent over det kommende år. Prisen på lejligheder i de store byer risikerer at falde endnu mere. Det gør danskerne fattigere, og sætter en alvorlig bremse på forbrug og lånelyst.

4. Aktierne rasler ned. Det store toneangivende C25-indeks er nede med over 12 procent siden årets start. Det er en vigtig strømpil at lægge mærke til, eftersom de finansielle markeder er stormestre i at opsnuse både fremtidige glæder og sorger. Lige nu er det så mest noget dårligt, som aktiemarkedet er ved at indregne for fremtiden.

5. Salget af nye biler er næsten halveret. Det gælder når salget i første halvår af i år sammenlignes med samme periode sidste år. Av!
   En del af forklaringen på dette er, at der er mangel på mikrochips, og fabrikkerne derfor har haft problemer med at producere alle de biler, forbrugerne gerne vil købe.
   Men bilsalget er også meget følsomt over for konjunkturerne, og er sammen med blandt andet byggeriet, noget af det første, som vender næsen nedad, når tiderne bliver dårligere.

6. Inflationen raser igen for fuld styrke og æder dermed store bidder af danskernes købekraft. Det presser forbruget ned og skaber usikkerhed om fremtiden. Prisernes lyst til at skyde i vejret er den højeste i 40 år.

7. Der er færre nye jobopslag. Hos Dansk Jobindex er tallet for jobopslag nede på 30.600 i juni. Det er 1.500 færre end måneden før, selv om den samlede beskæftigelse endnu er på vej op. Det er næppe den store overraskelse, at der ses færre opslag af nye job, for når inflationen raser, og danskerne kan købe mindre i supermarkedet end før for deres penge, så sælger virksomhederne færre varer og har brug for færre ansatte.

8. Andre lande er ramt af de samme pinefulde tendenser, som lige nu ses herhjemme. Det kan sætte den store danske eksport af alt fra svinekød til vindmøller, og fragt af containere på verdenshavene, under pres. Det er blandt andet krigen i Ukraine, som skaber usikkerhed og truer med at svække eksporten og dermed også dansk økonomi som helhed.

9. Der bliver nu også påbegyndt mindre nyt byggeri af fabrikker og boliger end før, viser de seneste tal på dette område fra Danmarks Statistik. Eksempel blev der i juni i år sat en spade i jorden til 932 nye parcelhuse. Det er næsen 25 procent mindre end samme måned året før.
10. Endelig viser en undersøgelse fra Danmark Nationalbank fra 1. kvartal i år, at flere både store og mellemstore banker, planlægger at stramme deres kreditstandard overfor private kunder, sådan at det bliver sværere at få lån til nye biler, boliger, rejser og meget andet. Bankerne begrunder deres beslutning med, at den økonomiske robusthed hos private kunder er svækket, og der er risiko for faldende rådighedsbeløb. Kundernes økonomiske robusthed påvirkes negativt, fordi deres udgifter stiger som følge af højere renter og stigende priser på energi og mange andre varer.

Rent held er nødvendigt

Kun en yderst heldig kombination af uforudsete omstændigheder, kan stoppe den nedgang i den økonomiske aktivitet, som disse 10 punkter tilsammen er i fuld gang med at sætte i sving.

Faktisk er de er også risiko for, at noget kommer til at gå endnu værre. Det kan eksempelvis ske, hvis prisen på olie pludselig stiger voldsomt, gældskrisen i Europa blusser op, konflikten mellem Ukraine og Rusland forværres, eller der sker andre uforudsete og negative ting.

Mangler vindersager

Men det er ikke kun de svækkede økonomiske udsigter, som presser Mette Frederiksen (S). Det gør andre ting også. Eksempelvis mink-sagen og kritikken af Mette Frederiksens enerådighed.

På det politiske område står Socialdemokratiet derfor direkte dårligt i flere meningsmålinger. Enkelte målinger peger ligefrem på, at den socialdemokratiske gruppe i Folketinget kommer ned på 45 mandater, hvilket vil være de laveste i mere end 100 år. Kun ved valget i 1920, som gav Socialdemokratiet 42 mandater, vil i så fald være et dårligere valg.

Mette Frederiksen savner virkelig nogle vindersager at gå til valg på. Det gælder både på det politiske og økonomiske område – på samme tid.