Man kan godt se det som demagogisk, når Lars Løkke Rasmussen plæderede så voldsomt for, at ”yderfløjene” i dansk politik skulle holdes uden for indflydelse. Altså partier som Enhedslisten, Nye Borgerlige og til dels Dansk Folkeparti og SF. Hovedformålet med demokrati er at sikre, at alle borgere har en stemme i de politiske beslutninger, der påvirker deres liv. Derudover, at magten ikke er koncentreret hos en lille gruppe mennesker.

Det er vel også demagogi og svigagtigt, når to af de nuværende regeringspartier gik til valg på at få den daværende socialdemokratiske statsminister undersøgt for hendes rolle i minksagen og i FE-sagen, hvorefter samme to partier omfavner samme socialdemokratiske statsminister og gør hende til statsminister i en ”hen over midten” regering. Man kan ikke sige, at vælgerne var dumme – det dumme var, at politikerne bar vendekåber.

Demagoger kan kortslutte et demokrati ved at manipulere borgerne og underminere demokratiske institutioner. En demagog er en politisk leder, der benytter sig af følelsesmæssige appeller, manipulation og falske løfter for at tiltrække støtte og opnå magt. Og magt – det er, hvad det handler om i SVM-regeringen. Magt for magtens skyld og ikke for at tjene borgerne, der stemte på noget andet, end det de fik.

Tilbage i tiden har Danmark haft tre flertalsregeringer siden ww2, og ingen af dem har holdt i over 3 år. Vi har tradition for mindretalsregeringer, og det har ført landet frem. Fordelen ved en mindretalsregering er klart, at den bliver nødt til at opnå resultater i brede forlig, der omfatter mange af Folketingets partier – altså nøjagtig det, der er ideen med et demokrati. Thorvald Staunings vigtige Kanslergadeforlig i 1933 var også under en mindretalsregering.

Den nuværende flertalsregering baserer sig på tre nordatlantiske mandater – ganske få stemmer fra Færøerne og Grønland. Ikke desto mindre fører SMV-regeringen sig hårdt frem på dette spinkle flertal – lader være med at tage andre partier med på råd – og ønsker i egen magtberuselse at diktere reformer igennem noget, de anser som en ”nødvendighedens politik”. Som nu Store Bededag, hvor regeringens argumentationer er gennemhullet, men alligevel bliver tromlet igennem i magt-arrogance. Ikke fordi det er rigtigt, men fordi det er flertalsregeringens forslag! Hvis demagoger er i stand til at opnå og fastholde magten, kan de trække demokratiet i en autoritær retning og underminere de grundlæggende friheds-rettigheder.

Politisk pluralisme er en nøglekomponent i effektive politiske beslutningsprocesser. Det er vigtigt for os borgere at være opmærksomme på tegn på demagogi og støtte de institutioner, der er vigtige for demokratiets vedligeholdelse – såsom fri presse, uafhængige domstole og politisk pluralisme. Vi bør også engagere os i politik og sørge for, at politiske ledere bliver holdt ansvarlige for deres handlinger.

At dette måske også finder sted, kan aflæses i de meningsmålinger der offentliggøres for tiden. Målinger som SMV-regeringen ikke er så optaget af – der er jo længe til næste valg… Her ”belønnes” flertalsregeringens politiske partier med ca. 22% til S, 7% til M og 10% til V – altså cirka 40% i alt. SF er tæt på 15% og LA cirka 11%. Tid til forandring og der skal nok dukke nye profiler op, der vil tage teten, hvis det bliver nødvendigt.

Måske lod vælgerbefolkningen sig rive med af Lars Løkke Rasmussens doceren om ”hen over midten” (Lad os holde halvdelen af befolkningen uden for). Mette Frederiksen forvandlede sig og slap for flere spørgsmål om mink og efterretningstjenester. Og Jacob Ellemann opgav alle principper for bare at ”være med”.

Blokpolitikken var måske ikke så dårlig endda, når man ser på alt det, der blev besluttet via Folketingssalens partier. Salen tegner det repræsentative demokratiet…