[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”10819″ img_size=”1200X436″][vc_column_text]Foto: Keld Navntoft via regeringen.dk[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Ministerholdet: Stor magt og sølle erfaring

Lad os se nærmere på ministrene, siger Steffen Larsen og leverer en bredside af rang mod den siddende regering. Med ganske få undtagelser.
Af Steffen Larsen (LA)
I denne tid er det særligt værd at overveje, hvilke mennesker man giver magt. Særligt nu, hvor regeringen påtager sig ekstraordinær stor magt og beslutningskraft, som den kan benytte uden om folkestyret som kontrolorgan.
Den seneste sag med udryddelsen af mink i Danmark, som regeringen ikke havde hjemmel til i lovgivningen, og som derfor nu skal ordineres pr. hastelov, er seneste eksempel på, at regeringens ministre agerer magtfuldkomment.
Det er dog ikke første gang, at det sker for de siddende ministre, så lad os se nærmere på en lille håndfuld på Mette Frederiksens ministerhold.

1. Morten Bødskov: En nødløgnens konge.
Morten Bødskov, den nuværende skatteminister, var justitsminister under Thorning-regeringen, indtil han kom til at lyve over for Folketingets Retsudvalg. En aldeles alvorlig hændelse, da den slags sår tvivl om selve folkestyrets integritet. Samme mand stod i spidsen for den offentlighedslov, der i folkemunde kom til at hedde mørklægningsloven. En lov, der stadig forhindrer opklaring af mudrede og slige sager i ministerierne og forvaltningerne, når de ikke bare sletter hele databaser, smider mailservere i småt brandbart og andre ting, som vi har set med Rigspolitiets håndtering af Tibet-sagen og Statens Serum Instituts aktindsigt skandale m.fl.
[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/3″][vc_single_image image=”10791″ img_size=”300×300″][vc_column_text]Steffen Larsen er autoriseret el-installatør, faglærer og medlem af Liberal Alliances hovedbestyrelse.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”2/3″][vc_column_text]2. Pernille Rosenkrantz-Theil: Udannelse eller uddannelse?
Rosenkrantz-Theil er den nuværende børne- og undervisningsminister, der skal sikre, at folkeskolen skaber samlede, dannede og ordentlige demokratiske mennesker, som folkeskolelovens formålsparagraf lægger op til. Men hun er også kvinden, der benægtede at stå bag invitationen af to demonstranter, der på Christiansborg kastede rød maling på daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, selvom de var kommet ind på en adgang i hendes navn, hvorefter hun udtrykte, at hun lige så vel kunne have fundet på at have gjort det selv.
En ting, der igen sætter folkestyrets integritet over styr, ved at der laves fysiske aktioner imod udvalgte politikere, hvilket er et betydeligt tilbageskridt for demokratiets ideal om civiliseret og dannet debat.[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]3: Simon Kollerup: Erhvervsminister uden erhverv.
En af de mere besynderlige udnævnelser var den nordjyske Simon Kollerup som erhvervsminister. Den unge mand har tidligere kun været kendt for fusk med Folketingets tilskud for dobbelt husførelse på 30.000 kr. i to år, samt at få en gratis lejlighed stillet uretmæssigt til rådighed i perioden, indtil han blev afsløret. Moralen er, at Simon fik et lille klap over fingrene, hvorefter Folketingets Præsidium droppede sagen og han derefter slap med skrækken. Derudover brillerer Simon Kollerup ved ikke at have haft et reelt ikke-politisk arbejde, ud over en kort tid som omviser, inden han blev erhvervsminister. Han kender intet til krav og ordninger, som skaber problemer for virksomheder, f.eks. når man begrænser antal uger for sommerhusudlejninger.
4: Den samlede regering: Hvordan står det til med erfaring?
Regeringen har 20 ministre, hvoraf 13 aldrig har arbejdet i den private sektor. De har gennemsnitligt lidt over seks års erhvervserfaring ud over politik. Fem af dem, der savner erhvervsmæssig erfaring, er cand. scient. pol.er, der altså ikke har søgt et hverv uden for politik efter endt uddannelse, hvorfor de ubesmittede af det offentliges totale involvering i alting nu kan forsætte med at sprede statsmagtens tentakler. Formodentlig uden bekymringer over, hvad det kommer til at betyde for dem, der nu skal underlægges love, forordninger, regler, reglementer, bekendtgørelser og lignende i deres hverdag. Min favorit er Astrid Krag, hvis CV var så tyndt, at man måtte ty til at tilføje hendes tid som elevrådsformand.
5: Enkelte gode æbler i kurven
Alt er dog ikke elendighed. For regeringen har et par klare stjerner, når det kommer til forståelse for deres ressort og omtanke for de berørte, navnlig udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfeye og boligminister Kaare Dybvad. Begge har skrevet bøger præget af eftertænksomhed. På trods af min ideologiske uenighed vil jeg anerkende, at de gebærder sig med en forståelse, dannelse og respekt, som klæder en regering. Men de er undtagelser, og det burde være meget bedre.
Men måske er mine forventninger urimelige?
Hvis bare man så kunne få en kulturel kulturminister, en dannet undervisningsminister, en klimaminister uden tilnavnet ’helikopter’ for sin ekstraordinære rejsestil under en valgkamp, en landbrugsminister, der faktisk udviklede i stedet for afviklede erhverv, en justitsminister der ikke var orwellsk i sin tale og handlinger, en skatteminister, som Folketinget kunne stole på (og man kunne fortsætte listen) … Ja, hvad kunne det ikke blive til?
Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6600″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9860″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”10295″][/vc_column][/vc_row]