Morten Messerschmidt går bl.a. til valg som ny formand for DF på tre forslag, der skal samle partiet. Og så afviser han ikke at gå i regering, hvis der skulle komme et borgerligt flertal efter næste valg. Læs Indbliks interview med ham her.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk 

Den 23. januar skal Dansk Folkeparti vælge ny formand til et ekstraordinært landsmøde i Herning.

Efter at Kristian Thulesen Dahl har styret partiet gennem en række valgnederlag, tog han efter et katastrofalt kommunal- og regionalvalg konsekvensen og gik af som formand.

Derfor skal DF’s medlemmer, der den 23. er repræsenteret af 957 delegerede, vælge en ny formand, der skal overtage efter Kristian Thulesen Dahl og påtage sig den tunge opgave med at genrejse partiet og lede det mod bedre tider.

Her står valget mellem fire kandidater: Morten Messerschmidt, Martin Henriksen, Merete Dea Larsen og Erik Høgh-Sørensen.

Indblik vil som opvarmning til det afgørende landsmøde bringe interviews med alle kandidaterne, så du som læser kan blive klogere på, hvad de hver især går til valg på.

I dette første interview er det Morten Messerschmidt, der har ordet.

Messerschmidt er vel nok den i offentligheden bedst kendte af de fire formandskandidater. Han har endvidere siden sommeren 2020 indtaget posten som næstformand i Dansk Folkeparti.

Messerschmidt blev første gang valgt i Folketinget i 2005, og gjorde fra 2009 til 2019 karriere som politiker i Europa-Parlamentet.

Her fik han i 2014 hele 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal stemmer, en dansk politiker nogensinde har fået. I 2019 vendte Morten Messerschmidt tilbage til Folketinget.

Messerschmidts politiske CV tæller dog også en række sager, der har været omfattet af stor pressebevågenhed, hvoraf særligt den fortsat verserende såkaldte MELD- og FELD-sag om potentiel svindel med EU-midler i mange år har skabt problemer for ham.

I august sidste år blev Messerschmidt idømt seks måneders betinget fængsel i sagen, men kort tid inden årsskiftet blev det besluttet, at sagen skulle gå om, fordi dommeren i sagen var inhabil. Derfor er Messerschmidt ikke længere dømt, men sagen skal altså om igen, og dermed lader den endelige afgørelse fortsat vente på sig.

Skulle Messerschmidt få en hård dom, når sagen går om, står EU-parlamentarikeren Peter Kofod dog klar til at tage over. Han stiller nemlig op som næstformand i et samlet kandidatur med Morten Messerschmidt.

Læs med herunder for at blive klogere på, hvad det er, Morten Messerschmidt går til valg på.

Hvordan vil du samle Dansk Folkeparti og skabe ro internt i partiet igen?

For det første vil jeg invitere alle til at tage del i Dansk Folkepartis udvikling. Ingen er udelukket, og jeg håber, at alle vil bidrage i fællesskab.

Derudover har jeg fremlagt en række konkrete forslag til ny organisation, som skal binde partiet bedre sammen:

1) Bedre inddragelse af baglandet i partiets ledelse, eksempelvis ved at hver storkreds fremover vælger et hovedbestyrelsesmedlem direkte (en for hver storkreds).

2) Bedre servicering af lokalforeninger og lokalt folkevalgte. Blandt andet ved at have personale, dedikeret direkte til at bistå lokalt/regionalt, så vi kan kommunikere hurtigere og mere direkte med lokalforeningsformænd, byrådsmedlemmer mv.

3) Et nyt talentprogram skal skabe ny energi i organisationen, sådan at flere føler sig klar på at tage del i arbejdet med at genopbygge Dansk Folkeparti – både politisk og organisatorisk.

Hvilken politisk retning vil du tegne for Dansk Folkeparti i fremtiden? Har du nogle mærkesager?

Der er ikke noget galt med Dansk Folkepartis grundlæggende politik. Men vores arbejdsprogram har brug for et serviceeftersyn. 

Eksempelvis vil jeg gerne have mere fokus på social-, handicap- og sundhedsområdet, ligesom jeg naturligvis vil fortsætte med at deltage i både EU- og udlændingedebatterne og på den måde give partiet en skarpere profil. 

Dansk Folkeparti er ikke alene et protestparti, men skal turde tage ansvar – både for at indgå forlig og aftaler, hvor vi får vores politik igennem, men også for at gå i regering, hvis der skulle være et borgerligt flertal efter folketingsvalget.

Hvordan vil Dansk Folkeparti med dig i spidsen agere i Christiansborg-politik? Vil I være et midterparti eller et klart borgerligt parti – og skal I f.eks. gå efter regeringsmagten?

Dansk Folkeparti er et borgerligt parti med et varmt hjerte. Det betyder, at vi på for eksempel EU-, værdi-, rets- og kulturpolitik er klart rodfæstet i den borgerlige lejr, men at vi inden for eksempelvis ældre-, social- og handicappolitik ser anderledes på tingene end de andre borgerlige og at vi der godt kan lave aftaler med Socialdemokratiet og andre på venstrefløjen. 

Den balance er vigtig, men må ikke så tvivl om, at vi naturligvis er et nationalt, borgerligt parti.