Nævn afviser klage om HPV-kønsdiskrimination

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Nævn afviser klage om HPV-kønsdiskrimination

Staten gjorde forskel på drenge og piger med hensyn til HPV-vacciner. Men det var ikke ulovligt, vurderede Ligebehandlingsnævnet.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse i et spørgsmål om de meget omtalte HPV-vacciner, som især unge piger får med henblik på at undgå cancer i underlivet som voksne.
En skeptisk mor fandt det forkert, at staten indtil for nylig kun sponserede disse vaccinationer til piger og ikke til hendes sønner. For at vaccinere dem skulle hun betale 4.000 i egenbetaling. Derfor havde hun indklaget Sundhedsministeriet for Ligebehandlingsnævnet. Den gik bare ikke, for hun fik ikke medhold.
Godt nok lyder det indlysende af diskrimination, at en mulighed kun gælder for det ene køn og ikke det andet. Imidlertid nåede nævnet frem til, at der var en fair, lovlig begrundelse for at behandle kønnene forskelligt. HPV-vaccinen kan også beskytte mænd mod cancer, men den er vigtigere for kvinder, fordi den navnlig beskytter mod cancer i livmoderen og andre organer, som mænd ikke har.
”Det følger (…), at forskelle mellem mænd og kvinder i forbindelse med ydelse af sundhedspleje, som skyldes de fysiske forskelle mellem mænd og kvinder, ikke vedrører tilsvarende situationer og udgør derfor ikke forskelsbehandling,” skrev Ligebehandlingsnævnet – altså ikke forskelsbehandling i lovens forstand.
Ligebehandlingsnævnet havde også lagt til grund for sin afgørelse, at loven i dag er lavet om, sådan at drenge kan få vaccinen vederlagsfrit på linje med piger.
I øvrigt afviste nævnet at behandle en klage om seksuel diskrimination, som gik ud på forskelsbehandling af homo- og heteroseksuelle. Den skulle ifølge klageren være foregået, i og med staten tidligere havde et projekt, hvor unge bøsser kunne få vaccinen gratis. Nævnet behandler kun sager om seksualitet, når det handler om arbejdsmarkedet. Nævnet læner sig op ad tidligere sager på området.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2567 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 3544 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 5713″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?