Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Torsdag førstebehandlede Folketinget et beslutningsforslag, som bør få enhver liberal eller konservativ til at spærre øjnene op. Beslutningsforslag 77 handler nemlig om brugen af borgernes skattekroner til interesseorganisationer eller NGO’er – eller rettere, øget demokratisering og gennemsigtighed i tilførslen af pengene.
Forslaget vil helt konkret pålægge regeringen at sikre tre punkter inden Finansloven for 2024:
For det første skal partierne disponere over en andel af bevillingen til interesseorganisationer svarende til mandatfordelingen. Altså skal fordelingen af bevillinger afspejle hvordan borgerne har stemt ved det forudgående folketingsvalg.
For det andet pålægger forslaget regeringen at indkalde til forhandlinger om et øvre loft for de totale bevillinger til interesseorganisationerne.
For det tredje foreslås en tydeliggørelse omkring bevillingerne, så man fremover i et bilag til finansloven skal kunne se en samlet opgørelse over bevillinger til NGO’erne. Her skal det nemt kunne læses hvilke udgifter og årsværk, der er forbundet til hver bevilling, og hvilke partier som har støttet den.
Beslutningsforslaget er fremsat af Dansk Folkeparti, og medlem af Retsudvalget, MF Mikkel Bjørn (DF), udtaler til Indblik:
»Det er vigtigt at øge transparensen omkring bemidling til diverse NGO’er, fordi mange af disse såkaldte »ikke-statslige« organisationer arbejder ud fra et tydeligt politisk sigte – og dermed grundlæggende bedriver politik for skatteydernes penge. Ligeledes er det åbenlyst, at det primært er venstreorienterede organisationer, der belønnes med skattekroner på finansloven eller via diverse statslige puljer«, siger han og uddyber:
»Vi så i Dansk Folkeparti gerne, at der var fuld gennemsigtighed med de midler, som der bevilges – således at befolkningen kan stille konkrete magthavere til ansvar for deres konkrete dispositioner, når det kommer til fordelingen af deres egne skattekroner. Det er borgernes penge – og borgerne fortjener derfor indflydelse på og overblik over, hvordan deres egne penge fordeles«, slår Mikkel Bjørn fast.
»Tydelig politisk slagside«
Indblik har spurgt Mikkel Bjørn hvilke konkrete interesseorganisationer, han mener er problematiske:
»Red Barnet, KVINFO, Mellemfolkeligt Samvirke med videre er nogle eksempler på organisationer, der modtager penge fra det offentlige – til trods for, at de har en tydelig politisk slagside. På overfladen lyder deres formålsbeskrivelser meget tilforladelige, men i realiteten har Red Barnet gennem længere tid ageret taxa-service for migranter over Middelhavet mod Europa, KVINFO arbejder for en venstreradikal forestilling om resultatlighed mellem mænd og kvinder, mens Mellemfolkeligt Samvirke i flere offentlige kampagner har agiteret for en lempeligere flygtningepolitik«, siger han og uddyber motivationen bag forslaget:
»Ideelt set var det da bedst, hvis danskerne selv disponerede over deres skattekroner til diverse velgørende formål. Hvorfor skal staten gøre det for dem? Men da der ikke kan findes opbakning til en fuld definansiering, foreslår vi altså at give befolkningen mere indsigt i og direkte indflydelse på, hvordan midlerne fordeles«, udtaler Mikkel Bjørn til Indblik.
Mellemfolkeligt Samvær ønsker ikke at udtale sig. Indblik har kontaktet Kvinfo for en kommentar, men har ikke i skrivende stund modtaget svar. Red Barnets pressechef, Laurids Bæk Simonsen, svarer dog:
»Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at Mikkel Bjørns citat er faktuelt forkert. Vi har ikke ageret taxa-service for migranter over Middelhavet«. Han uddyber:
»Fra september 2016 til oktober 2017 havde Red Barnet en havredningsoperation i Middelhavet for at redde børn på flugt fra at drukne. Operationen foregik i tæt samarbejde med de italienske myndigheder, og i perioden reddede vi næsten 1.500 børn«.
Bred modstand
Der var ikke i udgangspunktet megen opbakning til beslutningsforslaget under førstebehandlingen torsdag d. 11. maj.
Hos Danmarksdemokraterne anerkendte finansordfører MF Dennis Flydtkjær problemet, men var ikke enig i løsningen. Han ønsker også mere gennemsigtighed omkring de mange skattekroner, som går til interesseorganisationer – men mener ikke at partiernes mandattal skal være afgørende i forhandlingerne. Til gengæld ønsker Danmarksdemokraterne en større effektmåling, så det bliver tydeligere hvad borgerne får for sine skattekroner.
Også hos Liberal Alliance var der enighed om problemet, men ikke løsningsmodellen. Partiets retsordfører og formand for Retsudvalget, MF Steffen Larsen, udtaler fra talerstolen: »Kigger man for eksempel på DR, som jeg også er enig i har en politisk slagside, så er det svært at se nogen snuptagsløsning«. Han mener, at det ville være hensigtsmæssigt med en sikkerhed for at bevillinger går til det tiltænkte formål, og ikke til politisering. Den forsikring er han ikke sikker på, at der er i dag.
Hos Finansminister Nikolaj Wammen (S) lød der ikke megen anerkendelse af beslutningsforslagets præmis fra Folketingets talerstol:
»Jeg synes, der er en meget høj grad af åbenhed, og det skal der også være«, udtalte han blandt andet. Han mener desuden ikke, at partier udenfor finansaftalen skal have indflydelse på bemidlingerne. Socialdemokratiets finansordfører, MF Benny Engelbrecht, taler dog for, at det gøres til fast praksis at Finansministeriet udfærdiger en oversigt over bemidlingerne, når Finansudvalgets forhandlinger er overstået.
Regeringspartneren Venstre stiller sig bag synspunktet om at partier udenfor finansloven ikke skal have indflydelse på fordelingen af penge til NGO’er. Venstres finansordfører, MF Torben Schack Pedersen, udtaler: »Hvis man vil tage ansvar for at fordele pengene, så må man også tage ansvar for at finde dem«.
Moderaternes finansordfører, MF Henrik Frandsen, udtaler derimod bekymring for, at beslutningsforslaget vil virke modsat af intentionen. Han peger på, at tidligere politikere ofte finder vej til poster i interesseorganisationer efter endt tjeneste i Folketinget.
Adspurgt hvilke interesseorganisationer, MF Mikkel Bjørn (DF) selv kunne tænke sig at støtte med Dansk Folkepartis andel af bemidlingen, hvis beslutningsforslaget bliver vedtaget, svarer han til Indblik:
»Kirkens Korshær laver mig bekendt et godt stykke arbejde for udsatte her i Danmark. Man kunne også nævne Dyrefondet, Thin Blue Line, der arbejder for at hjælpe tilskadekomne ansatte i dansk politi, deres pårørende og efterladte, Danmission eller måske Dansk Regnbueråd, der yder vejledning og støtte til familier med børn, der er ramt af kønsidentitetsforvirring. Derudover er jeg sikker på at, vi kan finde nogle gode dansksindede NGO’er, der arbejder for mere tryghed i gadebilledet, mere sammenhængskraft eller fællesskabsorienteret kultur«, siger han til Indblik.
Hvad der eventuelt kommer ud af Beslutningsforslag 77 om at demokratisere og øge gennemsigtigheden i bevilling til interesseorganisationer, vil vise sig efter Finansudvalget har haft det til videre behandling.